En Gang da Aggerboerne var ude på Havet for at fiske, blev de vaer, at der sad en Mand med nøgne Ben på Vandet, og han sad med en Hose i Hænderne, som han med en utrolig Hurtighed drog af det ene Ben og på det andet. Så er der en af Fiskerne, som siger til de andre: »Æ trower, æ wel gi ham jæn a mi Howeser,« og i det samme drog han sin ene Hose af og...
En Fisker havde Kone og mange Børn. Nu fiskede han aldrig mere hver Gang end en Fisk til hvert Barn, og det kneb derfor svært med at skaffe Føden til dem. Så døde et af dem, og det var han glad over, for så mente han, han kunde få den Fisk, det Barn plejede at få, til at dele imellem de andre. Men nu var det lige nær, for han fik den Fisk mindre. Så gik...
Min Bedstefader fiskede sammen med en anden Mand, der hed Jens Fisker og boede i Tirsbæk Huse. Når de havde været ude på Fiskeri, så lagde de deres Båd omme i Tirsbæk Vig, og derfra havde min Bedstefader en Strækning at gå, når han vilde hjem. Så kom der en lille Mand med en rød Lue på rendende efter ham og råbte: »Bi, bi!« Han blev ved at rende efter...
Der ligger en hule norden for vejen, der kaldes Tomphule, det er ikke andet end en lille lavning, der ligger ved åen. Den bøjer tæt til vejen, og der er blot en smal kant eng imellem åen og vejen. Der spøger det og har altid spøgt. En pige skal have aflivet sit barn oppe ved Vejen skov eller født et barn og så gået derfra ned igjennem hulen og så smidt...
En nat var vi ude med sandvåd her norden for Vorde tæt ind mod Låstrup kirke i den bugt, der hører til Sønder-Borup, og vi gik jo og vadede begge to med vadet. Da hører a, der er noget, der rører sig indenfor os. "De fisker der inde", siger a til min kammerat. Vi var begyndt at tage våddet op på båden til os, da der kom én slæbende med et dødt menneske...
Parykmanden foer omkring her ved fjordlandet, og fiskerne kunde ikke ligge i ro for ham om aftenen, når de kom på landet. De lå gjærne og hyllede sejlene over dem, for det de sk ulde ikke fryse dem. Men han kunde nu ikke lade dem ligge i ro og vilde gå og rykke sejlene af dem. Der var en af fiskerne, der skyldte på, at det var de andre, der rykte sejlene...
For mange år siden foregik en stranding ud tovFjandSkibet hed Charles Keed of Dundee og var altså skotsk. Det var tidlig om morgenen i føj årstiden, og vejret var godt, men dehavde jo forsejlet dem. Skibet stødte på æ Bråend (o: den yderste revle), og så var det først, de vidste, det var galt. Styrmanden havde vagt, og han talte til kapitainen, der lå og...
Der var en herremand på Mors, som hed Povl Tøttrup. Han havde gjort så megen uret med at flytte markskjel og tilegne sig andres gods. Til sidst spøgte han ved højlys dag, ug folk havde aldrig ro for ham. Det var derfor intet under, at mauge prøvede på at få ham manet ned; men ingen på Mors havde hidtil haft held til det. Så var der en mand ovre i Tisted,...
Møller på Lønborggård havde været amtmand, og havde frihed af kongen til at slå penge en dag i hver måned. Der står en mølleaksel på hans penge, min fader har set af dem. En af hans sønner skal have aflivet en jomfru inde i et vandhus. Ingen vovede siden at komme på det, for der gik spøgeri der inde. Så blev det muret efter. En gartner på gården puttede...
Beretter og to gamle mænd: Lasse i Snekkestå og en mand i Vange, Matze Gyng, begge fiskere, som mange år haver brugt deres fiskeri sammen på Ivø, de beretter, siger jeg, om Brattingsborg, at de haver set dets fundament om midsommerstid, når vandet haver sæt sig, og siger de, at de haver set fire bjøxnestene af astrag at have været ganske slet og fint, og...
End står der også i gammelt mandsord og tale, at det slot Brattensborg skulde have standet i Ivø sjø, osten norden op for øen, og er der nedsjunket og misgået, som fiskerne her på øen, der sætter kroge ud efter fisk, kan se de røde ruder nær ved bunden om sommeren, når klart vejr er, og synes, ligesom det skulde været bygt med træstøble. Og om sommeren...
Der var en gang på Birkelse en rigtig stivnakket herremand, som lod sin fisker og to andre rejse ud til Gåselune, ue med et våd for at fiske. Deres fangst tegnede også til at skulle blive god, for da de fik vadet midt i den ene af dammene, havde de alt hvad de kunde trække. Så hivede de til af alle kræfter, men da blev vadet med et så let, som om det var...
Det er vist, der er havfolk til. 1826, da havet brod ind, var det sådan forfærdeligt godt vejr dagen for. Det var den dag, de skulde have deres juleaftens-natter, og fiskerne var tagne ud og var rigtig komne til at fiske. Så lå der en fisker noget fra de andre og fiskede. Da kommer der en havfrue op lige tæt ved hans båd, og hun trækker en hose af den...
Nord på Fjallerslev mark ved fjorden er en høj, som kaldes Trcelborg høj. Der boede en gang en smed i den, og da det nu indtraf med álestaug på is ude på fjorden, og der fiskedes mange ål, så hændte det sig, at en af mændene fik sit stangjærn i stykker. De andre grinte ad ham, fordi han intet kunde udrette, og de fiskede eu mængde ål. Endelig sagde han...
Mette Marie Jensdatter i Sundby på Mors fortæller: Min moder hed Ane Olesdatter og var fra Sperring i Ty, og hun var en stakkel i de sidste 30 år hun levede. Vi var så fattige, og hun gik og trak om landet for at få lidt til os børn. Det var et år, komet var blæst af, da havde vi ingen verdens ting at leve af andet end vikkemel og kåjjmell, som vi lavede...
Kammerjunker Kàs på Nedergård havde i sin tid været officer. Han var til tider helt tåbelig. Han kunde ikke tåle brændevin, og når han fik to snapse, så var han tåbelig og kunde blive ved at rase en hel måned. Til sidst blev han sat under administration, da han var bleven helt sindssyg, og så blev der sat en karl til at passe ham, men han gjorde ellers...
Jens Hårby, der i sin tid tjente på Hesthave, var et forfærdelig stærkt menneske. Der står en stor sten lige ved hjørnet af Rødding kirkegårdsdige, og den har ligget ved Albæk land. Mange fiskere snakkede om, hvem der kunde skaffe dem den derfra, for den var slemt i vejen for dem. Da var Jens Hårby der nede efter flynder, og han siger: Hvad vil I give...
Det er ikke så forskrækkelig længe siden, at der boede en herremand på Ørndrup, de kaldte Speitzer. Han var så grusselig hård ved bønderne, at det næsten ikke var til at holde ud. Så var der da også nogle af hans folk, der blev enige om at undlive ham eller i det mindste slå ham fordærvet, og en dag stimlede de sammen om ham ude i marken, og to karle...
da.etk.JAH_02_0_00254
På den Tid, da der var Ulve her i Landet, plejede der at være voksne Folk til Hyrder, som kunde være atten til tyve År gamle. Da nu Elling Hede var meget stor, var der også mange Hyrder. De kom tit i Trætte, og så havde de en Hytte, som de kaldte deres Tingstue, der blev Trætterne afgjorte. Nu var der ingen Byfoged i Skagen, og når en Sag skulde...
I Krigen 180714 lå der Vagt. De var Militær alle til 60-Års Alderen og var hjemme og lå Vagt ved Havet, for at Engelskmændene ikke skulde gå i Land og tage noget. Vagten faldt en Gang i Søvn, og det så Engelskmændene. De gik da i Land og tog Vagten med om Bord og satte dem ind i et Rum. Så kom der én i en hvid Dragt med en stor Slagterkniv, og Vagten...
