Når brudefolkene skal kjøres til kirke her, så sidder bruden på én vogn, og brudgommen på en anden, men når de tager hjem, sidder de på brudens vogn tilsammen. Ved min broders bryllup fra Jetsmark da var der sejsten forridere. Bruden havde en kunstig krands på af tøjblomster med roser iblandt, I Ty havde brudepigerne også brudekrands på. Så var bruden...
En gammel mand i Lørslev lavede gildehus til børnene pintse-eftermiddag. Det var på Lørslev mark sonden for byen. Der gravedes en groft i firkant omkring et stykke grønjord, der skulde forestille et bord, og vi sad med fødderne nede i groben og på den kant, der var uden for. Rundt om groben så meget som en alen derfra, stak han grønne grene ned i jorden,...
Min moder måtte som voksen ud at tjene, og så kom hun til at tjene i en gård i Guldager. Der havde de tre sønner, som hver aften gik ad by, det bød sig selv. Mange gange kom de ikke hjem før midnat. Hvor mange er klokken? sagde så moderen, når de kom. Den er ni, svarte de hver aften. Konen var gjerrig og vilde have noget bestilt, og hun og min...
I forrige tider var der ingen, der havde stuekiokker. De kunde gå byen igjennem uden at træffe nogen. Min moders fader, der var degn, havde en klokke. Så havde de sjov af BitteMaren, for hun kjendte ikke klokken. Gå nu ind, bitte Maren, og se ofter, hvad klokken er. Den er min sæl otte og går til syv. Maren Jensdatter, Lørslev.
Fædderskrædderen her i Ugilt, der kaldtes sådan, for det han havde to halve fødder, flyttede fra hans hus for spøgeris skyld. Det var, ligesom damer i silkekjoler gik igjennem stuen, det bankede og smedede, og hakkelsekisten gik. Han bar hakkelsekisten ud til det yderste af marken, men den blev lige godt ved at skjære hakkelse. Han grov mange alen ned...
Der går en sort hovedløs hest fra Vår og til Lørslev, men kun ad den vej. Mange har set den. Et par høstfolk, mand og kone, havde været i Lørslev at høste og vilde hjem om aftenen. Så gik de ad den vej og snakkede om hesten, især var det konen, der havde tanker ved den. Aldrig snarere hun sagde det, så kom den og skred forbi dem, men de blev ved med...
Der var en mand på Sejlstrup, der hed Vihbæk, han gav aldrig almisse til nogen tigger. Så en dag kommer der en tigger til ham og spørger efter, om manden var hjemme. »Her boer ingen mand,« svarede Vilsbæk, »her boer eu vældige herre.» »Gud skelov og tak, så var det Dem, der gav os den gode regn i går.« »Å, rejs du til Helvede.« »Der var a i går, og...
Når ternerne flokkes over marken, er der fisk i åen. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_01_0_01514
Ane Led holdt smutkro, og når Østerboerne kom efter fisk, tog de ind til hende. Så sad de en gang og snakkede om Pavlus. Hun sad og hørte til, og så siger hun lige med ét: Pavlus, er det en Østerbo?" Jens Peter Nødrup, Fjelstervang.
da.etk.JAH_06_0_00087
En frugtsommelig kvinde må ikke spise fisk, ti så får barnet trøske. H. Hansen, Ørridslev.
da.etk.DS_04_0_02253
En gammel mand, der fiskede i Brudesoen, har taget hju1fel op af den, te der var ligesom bøgehvæssesten. De havde ligget så længe, te de var blevne helt forstenede. thomas jørgensen, lindeballe.
da.etk.DS_03_0_01732
Harrissø skal efter Sagnet have Navn efter Kong Harald, der har ligget og fisket der. I den vestlige Del af Byen er endnu en stor Mose, og her har Søen altså været i gamle Dage. Givskud S., Nørvang H. Rasmus Stærk, Jelling Mark.
Æder en frugtsommelig fiskehoveder, så får barnet fiskens mund. J. b.
To personer spiste fisk, og den ene sagde til den anden: Giv mig to af dine, så har jeg lige så mange som du. Nej, giv du mig to af dine, så har jeg dobbelt så mange som du. Hvor mange havde hver? 10 og 14.
En mand fra Dronninglund. Per Fenger, fiskede i åen Han fortalte en dag om lærer Vejrum i Dronninglund, at ha kunde fange alt det, han vilde. Men tak Fanden for det, ha smorer krogene ind i hejrefedt. peuS. lærer Damgård, Ulsted.
Til et stort barselgilde fik de ikke andet end vælling (boghvede-) og fisk det første a kan huske. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
da.etk.JAT_04_0_00212
A kjender en gammel kone, der i hostens tid toget bygneg under hendes arm og gik hjem et par timer før de andre. Så tog hun og lagde neget på en sæk og bankede kjærnerne af med en tærskel. De kom så på maltkværnen, kornet blev sældet, drøftet, og lige oven på blev der kogt grød der af til natter. Den gang behøvede folk ingen doktorsager, de kunde få...
Når nogen forst om året kjobcr fisk, skal han skjære hovedet af den første, forvare det under en bjadke eller på et andet sted, så tår han efterfolgende år godt kjob på samme slags fisk. J. B
Når man har fisk i vognen, står man fare for at vælte. Dette troede salig madam Skovgård. II. Ri-.
