Forhen var der megen sejlads ind ad Nymindegab. Der var en 10, 11 fartøjer hjemmehørende der, og de gjorde en 5, 6 rejser om året til Hamborg efter kaffe, sukker, til England efter tvist, stentøj, til Riga efter hor, dun, til Norge efter træ. Alle skulde have noget af ladningen udlosset for at komme over den grund, der kaldes Pampus, og der lå da pramme...
1854 lille-juleaftens dag skar vandet ved Nymindegab sådan ind, at kontrollørhuset blev undergravet og faldt. Kontrolloren havde en ko, og kostalden faldt først. De var ved at bage til jul og havde deres småkager og kringler lavet, men måtte bringe det i ubagt stand over til kroen. Den vestre ende faldt strags efter, og beboerne måtte indrette sig i et...
Der er et Dødmandsbjærg mellem Gabet og Bjærggård. Min mand har været med til at kjøre ben væk derfra af mennesker. De fandt endogså hårfletninger der. Dem så han og taler meget om endnu. Maren Kierkemann, Hemmet mølle.
Fiskerne havde i halvtredserne fået sig indbyrdes indrettet en helligdagsanordning, så det var blevet vedtaget, at ingen fisker måtte gå ud om søn- og helligdagen inden kl. 4 om eftermiddagen. Når lodsen da hejsede flaget, var tegnet givet, og folkene strømmede ned til skibene, ti det gjaldt jo om, hvem der kunde komme forst ud. Den første havde...
I begyndelsen af århundredet kjendtes kaffen ikke her i Vium, og man forstod ikke at lave den. I Hermansgård havde de ikke en tekop, kun spølskåler at drikke af. Ved gilder søbede de alle varmt øl af ét fad. Ved siden af dandsestuen var et lille gjæstekammer, og der stod store stabler af skårne meldmader, omtrent som man nu sætter træ op, det ene lag...
Min stiffader boede i Gammel-Honning. Gården var formelig gravet ned i jorden. En gang gav det et stærkt snefog, så sneen lå op til fjerde rude, og da det nu gav hastigt tobrud, løb vandet ind ved syldstenene og stod langt op pa lergulvet i stuen; det stod langt op på boskaberne og odelagde dem. Vi måtte til at bære vand ud i spande, og jeg kan huske, at...
I Vrenderup, Fåborg sogn, var jeg som barn og så en stor åben skorsten. Der var så røget og tilsodet overalt i stuen, og der spiste man og opholdt sig og sov og vuggede børnene. Konen gik om aftenen (eller morgenen) og så ved lysepinde, men de havde også en tranlampe med sivvæge. Maren Kierkemann, Hemmet mølle.
Tæt ved Gabet har de fundet stenpikninger og kobåse, så de mener, der har været en by. maren kierkemann, hemmet mølle.
Der er en gård i Hemmet, som kaldes Hemmet slot eller slottet, den har indtil den sidste ejers død været fæste til Lønborggård, og der har i mands minde været spor af grave om den. Der siges, at den i sin tid var forvisningssted for en jomfru fra Lønborggård, der havde giftet sig under sin stand. maren kjerkemann, hemmet.
Historien om bygningen af Lydum kirke er den sædvanlige. Den ligger tæt ved sognegrændsen. mår. kierkemann, hemmet mølle.
Når ternerne flokkes over marken, er der fisk i åen. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_01_0_01514
Ane Led holdt smutkro, og når Østerboerne kom efter fisk, tog de ind til hende. Så sad de en gang og snakkede om Pavlus. Hun sad og hørte til, og så siger hun lige med ét: Pavlus, er det en Østerbo?" Jens Peter Nødrup, Fjelstervang.
da.etk.JAH_06_0_00087
En frugtsommelig kvinde må ikke spise fisk, ti så får barnet trøske. H. Hansen, Ørridslev.
da.etk.DS_04_0_02253
En gammel mand, der fiskede i Brudesoen, har taget hju1fel op af den, te der var ligesom bøgehvæssesten. De havde ligget så længe, te de var blevne helt forstenede. thomas jørgensen, lindeballe.
da.etk.DS_03_0_01732
Harrissø skal efter Sagnet have Navn efter Kong Harald, der har ligget og fisket der. I den vestlige Del af Byen er endnu en stor Mose, og her har Søen altså været i gamle Dage. Givskud S., Nørvang H. Rasmus Stærk, Jelling Mark.
Æder en frugtsommelig fiskehoveder, så får barnet fiskens mund. J. b.
To personer spiste fisk, og den ene sagde til den anden: Giv mig to af dine, så har jeg lige så mange som du. Nej, giv du mig to af dine, så har jeg dobbelt så mange som du. Hvor mange havde hver? 10 og 14.
En mand fra Dronninglund. Per Fenger, fiskede i åen Han fortalte en dag om lærer Vejrum i Dronninglund, at ha kunde fange alt det, han vilde. Men tak Fanden for det, ha smorer krogene ind i hejrefedt. peuS. lærer Damgård, Ulsted.
Til et stort barselgilde fik de ikke andet end vælling (boghvede-) og fisk det første a kan huske. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
da.etk.JAT_04_0_00212
A kjender en gammel kone, der i hostens tid toget bygneg under hendes arm og gik hjem et par timer før de andre. Så tog hun og lagde neget på en sæk og bankede kjærnerne af med en tærskel. De kom så på maltkværnen, kornet blev sældet, drøftet, og lige oven på blev der kogt grød der af til natter. Den gang behøvede folk ingen doktorsager, de kunde få...
