I det sydvestlige hjørne af Stàlbøj på Besser mark ligger en tønde guld begravet. n. p. olsin. Mtdd. af Jern Holm.
da.etk.DS_03_0_02223
På Klavs Sørens mark i Selsinggårde findes altid en grøn plet, hvorpå der aldrig gror noget, og man påstår, at på dette sted skal der være nedgravet en skat. fortalt af margrete mortensen. n. p. olsin.
Et gammelt sagn fortæller, at Visborg forst hed Samborg, fordi flere vikinger samledes der for at gjøre tog i fællesskab, og deraf fik Samsø navn. Siden blev borgen omdøbt til Visborg af datidens kjøbmænd, fordi deres skibe var temmelig sikre på at blive plyndrede, når de passerede farvandet mellem Samsø og Fyen. På Fyenshoved lå nemlig en anden...
Da Tranebjerg kirke skulde bygges, var det bestemmelsen, at den skulde ligge omtrent midt imellem den nuværende arbejdsgård og Permelille; men da der begyndtes . . . ført hen til stedet, hvor kirken nu ligger. Da dette havde gjentaget "ig flere gange, besluttede man at opgive at bygge, hvor der var begyndt, og gav sig i steden for til at opføre kirken,...
da.etk.DS_03_0_00858
Et stykke norden for Kolby kås hen mod Dalebæk og nærmest denne findes en stensætning i stranden som en bådehavn, kaldet Karens kås. Denne kås skal være anlagt for at Laboerne kunde have et sted at lægge deres både i gamle dage, da der ingen kirke var på Endelave, og beboerne måtte tage over til Kolby kirke. De gik da ind i kirken gjennem en dør i...
da.etk.DS_03_0_00793
I nederste trappetrin af Tranebjærg kirkes tårntrappe findes et af muren dækket rum, der synes at have været et hemmeligt gjemme. Det er så stort, at en mand ikke kan nå dets grændser, når han rækker sin arm ned igjennem et hul, der fremkom ved at tage et par mursten ud af trappen. n. p. olsen.
I Vejlen, et lavt jordsmon på Permelille Vestermarie hen ad mod Kolby, sees undertiden et klart lys brænde om natten og derom siddende flere mennesker, som spiller kort. Svend-Ane ved N. P. Olsen.
En mand kom en aften gående fra Alstrup til Agerup og så da tre lys ovre på Hjortholm. N. P. OlseD.
da.etk.DS_02_J_00091
To piger gik en aften fra Niels Jensens i Tanderup til Onsbjærg, men da de kom til korsvejen, så de en ligskare, som de ikke kunde komme om ved. De vendte da tilbage igjen; men det forekom dem, som om de gik og trådte i jord til op over knæerne, og ligesom de trådte i skjorterne; de løftede vel op i disse, men det nyttede ikke noget. Endelig kom de...
En mand kom en aften gående på vejen fra Kolby til Pilemark, ved hvilken lejlighed han modte en ligskare. Da den kom i nærheden af ham, gik han til side og betragtede den, og kunde nu kjende én af følget. Den mand, han kjendte, døde kort efter. Jens Tunbo ved N. P. Olsen.
Lige op ad kirkegårdsmuren ligger graverens hus i Koldbij. Nu traf det sig en aften, at konen meget sent gik uden for doren, og så da en ligskare drage ind på kirkegården. Hun fik lyst til at se efter, hvad den vilde foretage sig, hvorfor hun gik bag efter hen til porten, på hvilken hun lagde sine arme for i ro og mag at betragte skarens færd, men straks...
Langs diget ved Gammelskov på Bisgård mark i tsbjærg sogn går en sti, der tidligere ikke var god at færdes på om natten, da adskillige vandrende der er bleven ledsagede af en stor, sort hund, som imidlertid forsvandt igjen uden at tilfoje dem nogen overlast. N. P. Olsen, Selsinggårde, Samsø.
I et hus på Endelave var sonnen en vinteratten gået uden for, og da han kom ind igjen, siger han til sin bedstemoder, der sad i stuen: «Det er da underligt, at vor naboes ko går uden for i aften.» «Ja, det er vist ikke rigtig,» siger bedstemoder, «tag tællekniven dér, og stik den op over doren.» Sonnen gjorde, som bedstemoderen sagde, og kort efter...
Ved Kevninge kirke er et kirkelam, som af kirkeværgerne hver nytårsaften efter sigende får nyt hø i sit leje, der er et steds på hvælvingerne. Det skal også være kjendt i lejet, at lammet har været der. Ved somme kirker er der også en tyr, og det skal ikke være så godt som at have et lam. N. P. Olsen.
Alle pebersvende bliver til horsegjoge, og pebermøerne til viber, når de doer. Når man lægger mærke dertil, vil man kunne hore, at viben siger: «Hvorfor vild du eet! hvorfor vild du eet ?» Horsegjøgen svarer da og siger: <Fordi a turd eet, fordi a turd eet.» N. P. Olsen, Selsinggårde, Samsø.
Ovre i Jylland boede en mand, som kunde uddrive rotter og mus, og da Samsingerne var meget plagede af sådanne, blev der sendt bud over til ham, om han ikke vilde komme for at øve sin kunst. Det vilde han nok, men for at sikre sig mod en lindorm, hvis en sådan skulde findes herovre, forlangte han, at de skulde tænde og vedligeholde et stort bål, samt...
Jens Tuu og Soren Præst kom sejlende i en bad fra Århus. Da de kom mellem Timo og Nordbylandet, siger Jens Tun: «Ser du, hvad der er dér forude.» Soren Præst ser da i den angivne retning og opdager en skikkelse, hvis overkrop lignede en skjon kvinde med langt hår og store bryster. Overkroppen ragede op over vandet. Underkroppen, som var i vandet, lignede...
Havfruen kunde stå op og synge i vandet, så smuk ud og havde store bryster. Rasmus Nielsen m. fl., Vinkel.
En fisker fandt en gang ved stranden en meget stor og vid hose, hvilken han tog med sig ud på havet. Ud på natten mærkede han, at der var noget ved. roret, og da han gik hen at se efter, hvad dette kunde være, fik han oje på en havmand, der sad og kradsede ved roret. Fiskeren forholdt sig nu rolig en stund, men da havmanden blev ved at kradse, tog han og...
I kaptejnens gård i Vadstrup var der også nisser, som hver aften fik deres gode fad grød med smor i sat hén i rullestuen, hvorfor også alt lykkedes der i gårde. En aften havde pigen for at gjække nis lagt smorret neden under grøden, men om morgenen, da folkene kom ud i stalden, så de én af de bedste køer ligge der med knækket hals. Der var en bestemt...
