I forrige tider satte folk i Nordby kræ ud på heden. Så boede der en mand på Armhoved, de kaldte ham Hedekougeu, og han skulde vogte det. Men han blev uklar med Nordbyerne, og så slog de ham ihjel en dag, han var gået til kirke. Der sidder en sten i det sydvestre hjørne af kirkegården, og der er blodpletter af ham på den, der skal han være begravet ved....
Der boede en konge i Kongslette i nærbeden af Kringbøj. Mette Printz, Nordby.
Nordvest for Nordby er Kongsslette, og der skal have boet en sørøverkonge. Lige ved siden af er Saddelbakken, hvor han skal have sadlet sin hest. Sørøverne holdt udkik med fartøjerne der oppe fra og gav signal til sørøverne på Vesborg. Hans Farver, Nordby.
Længere nord efter her fra Nordby lå en anden by, og en kone, som vilde gå hen til den by, frøs ihjel ved en sten, og den sten findes på marken endnu. Mette Printz, Nordby.
da.etk.DS_04_0_01227
Det blev et forfærdeligt vejr en søndag under tjenesten. De fleste blev der til næste dag, men to af dem vilde afsted. Den ene fandtes, da sneen gik væk, oppe i Øksendal på Mårup huslodder, det er sydvest for kirken sønder ude efter Asmandøres hage. Den anden fandtes liggende død ude i Vandstedet. Hans J. Farver, Nordby.
Det var så strængt et vejr en søndag, da folk var i kirke. Præsten og hans pige blev i kirken tillige med menigheden. Men to mænd dristede dem ud, de var fra Mårup begge to og vilde hjem, men blev forvildede og frøs ihjel. De gik hver sin vej, og den ene blev funden ved en sten noget vesten for kirken, han var af min familie og ligger begravet lige...
En mand fra Stavns, enten det var Over-Ras eller NedreRas, véd jeg ikke, for der var 2 Rasser, rømte fra konen. Det varede i flere år, og så giftede hun sig igjen. Helt uventet kom han ind til hende, da hun sad med et lille barn på skjødet. Der hængte et klæde på væggen, der havde været hans, og så tog han det og tørte hans øjne på. Derefter rejste han...
En Tundbo rømte fra kone og tre små børn. Han sejlede for en frue i Norge, og da hans breve til konen udeblev, troede bun, at han var druknet. En gang lå han i et fartøj udenfor Tand og kom i land, hvor han gik op på kirkegården. Der kom en lille pige i det samme, og han spurgte hende så svært nøje ud om hans families grave. Derefter besøgte han præsten....
I det sekstende hundredår var der en mand her oppe osten i byen, der tørrede maltet til hele byen og til nogle på Sønderlandetogså, og han var meget rig. Så kom der en mand der ovre fra og skulde have malt ved den mand. Han sad netop og lagde en trægjord om hans træsko. Da siger den anden mand til ham : »1 tager det da nøje, så rig en mand som I er.« ...
En mand her i byen havde en ålegård. Så vilde han en gang kjøre derud og slå en dragegårdspæl ned, nghans kone var med. Han havde læsset hans port på vognen og kjørte den derned for at stå på, mens han slog pælen, for den kunde jo flyde. Da han nu var kommen til at stå på porten, skulde konen skyde den ud med ham, men det gjorde hun sådan, at han røg ned...
Mikkel Mikkelsen, der boede her i gården, havde en svær middel og målte hans penge med skjæpper. Han bandlede med korn, og der kunde holde en række vogne helt fra Sønderbys ende og ind i gården med korn. Der kom en mængde kjørende fra Sønderlandet. Så sejlede han til Norge med det, idet han ejede en galease. Den er tegnet af på en dør ber ude i porten....
Der har en præst her, der kunde mane, han hed Clausen. Avlskarlen havde flere gange stjålet havre til hestene, når præsten var i kirken, og det vidste han nu godt. »Det skal snart blive afskaffet,« tænkte han, og da søndagen kom igjen, og karlen atter vilde til at stjæle, kom han blot lidt ned påtrappen med havren, men så kunde han ikke komme videre og...
I en gård sydost for byen, Majgård, gjemmes endnu et gammelt lerfad, der er bundet sammen med læderremme i stedet for klinkning, og det skal Polakkerne have slået i stykker. Knud Kornmåler, Nordby.
Min bedstemoder fortalte mig, at den, hun var kaldt efter, fortalte for hende, hvordan det gik til her, da Polakkerne var her. De lå på skibe ber uden for, og der var jo ingen soldater ber i byen, men så gik kvindfolkene oppe på klitterne langs med havet med deres rode skjorter oppe over skuldrene og vilde forestille soldater. Men fjenderne kom alligevel...
Engelskmændene lå her ude osten for Mårtip og vilde gjøre landgang, og de skød kugler helt ind i Langdalen. Der gik vagt her for fjenderne, og den vagt gik og klappede i enden af dem. Så var der en modig bonde her fra byen, der hed Per Skåning, han gik ud til havet og skød med hans gevær og skød en mand om bord. Så vendte Engelskmændene om og sejlede...
De havde fællesagre her i gamle dage og så gik de og pløjede her oppe vesten for byen i Græsballe lige vest for Langdal. Da gik kongen i laud ved Kongslette, og så kom han hen til præstens karl, der gik og pløjede på præstens ager. Han tog ved ploven og pløjede lidt, og så spurgte han, hvis karl han var. Han svarede, at han var præstens. »Så kan du hilse...
Ved Pusledet i Nordhg er en lille have med stengård om, der kaldes for Stigs gård. Efter det gamle sagn havdo Marsk Stig der sit ophold, når han kom fra Hjortholm og skulde over til Hjelmen. S. P. Degn, Nordby.
Angantyr var en røver. De fangede ham og hans syv sønner oppe i bugten ved Selvig, hvor do slog dem ihjel og begravede dem oppe i laudet på Bisgård mark i høje, der endnu findes ude ved Rævboshjkken. Hans J. Farver, Nordby.
De Kolby bønder grov efter en skat i Visborg bakke, og da de kom så langt ned, at de nåede til skatten, kom der en karet kjørende med syv hovedløse haner. En af dem sagde nu : "Det var da Fanden til karet, her kommer kjørende." Så sank skatten, og de fik ikke mere at se. mette printz, nordby.
