329 datasets found
Danish Keywords: fiske Place of Narration: Hemmet mølle ved Tarum
Når vi forsegler et brev med lak, og vi da har det uheld at svide det, så vil det blive velkomment hos modtageren. Det samme gjælder, dersom vi ved uforsigtighed slår blækklatter i det. P, Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01094
Det første æg, en kylling lægger, skal man tage og slå i stykker. Så kan man af de forskjellige figurer, der danner sig i det, se, hvad der vil møde én i årets løb. Marie Fink, Bøffelkobbel.
da.etk.JAT_03_0_01093
Folkelønnen var for omtrent 30 år siden for en karl otte alen vadmel, tretten alen lærred, to alen tossel (hvergarn) til en vest, to får født, en halv skjæppe hørfrø sået, samt 36 daler i penge. En dreng fik seks alen vadmel, ti alen lærred, en alen tossel, et får født, et fjerdingkar hørfrø sået, og ti daler i penge. En pige fik ti alen tossel, tretten...
En gårdmand i Lønborg gik en sildig efterårsaften hjem fra fisken og havde en stor borren skaller på nakken. Oppe på marken hører han noget, der ringler, og tror strags, det er landmåleren, han véd, der går igjen. Ræd blev han, men nu havde han hørt, at det var godt at sige: “Sæt pind på!” og så siger han det, men det blev ved at ringle. Han siger det...
Den, der skulde første gang på havet, skulde hønse, det vil sige, han skulde give en halv pot brændevin til mandskabet. På hver båd var der gjærne 3 mand. Hvis han så kunde blive søsyg, morede de dem rigtig over ham. Sådan var der også en, der blev syg, og han blev så ringe, at han vilde give alt hvad han ejede og havde for at komme i land. De andre lod,...
Hvis der kommer fremmede 1. juledag, bliver de truet med at få “fiskevandet” (o: vand, hvori fisk er kogt) slået i hovedet. En gang jeg kom hen til en moster, sagde hun: “Jeg skal nok hen og have fat i noget fiskesuppe og slå på dig”. Bruges og i Sønderholm ved Ålborg. Lærer Lauritsen, Strandby.
Der var en kone, hun holdt mere af karlen end af hendes mand, og så var det en dag, de skulde have fisk, da sagde hun, idet hun delte fisken ud: "Der er nu skalle blinkøje, den rare fisk! den skal min mand have med fedt til; men aborre krøkryg, den grimme fisk, skal min karl have med smør til." Sådan fik hun karlen givet det bedste. Jo, kvindfolkene er...
Hver kjørende mand skulde til havet en gang om året efter et læs fisk, og var de rigtig magtede for det, så skulde de have 2 læs, ét om foråret og ét om efteråret; men om efteråret var det mere usikkert at få det. Men til gjengjæld var det da også meget bedre. A var et stort knophoved, inden a smagte kaffe, men vi fik dygtig meget hjemmelavet brændevin....
Når fiskerne på Gjøl ikke kunde få 1 skillinfor et ol sild. så smed de dem i fjorden igjen. De fiskede også skader, som de hængte ud på laden til tørring, når de fangede dem om efteråret. Mens de hang der, kunde de gå hen og skjære det ene stykke efter det andet af dem. Ane Marie Madsdatter, Brovst.
Min Fader plejede at kjøre fra Bjærgby til Skagen med Korn og hente Fisk igjen. En Nat, da han kjørte fra Skagen, blev Øgene stående lige med ét, og han kunde ikke få dem af Stedet. Det var Øg, han havde selv født op og var altså godt kjendt med. Så gik han af Vognen og hen for ved Øgene og slog Kors for dem og sagde: »I Jesu Navn!« Derefter stod han op...
En rig Bondekone fra Rørkjær ved Tønder kastede i sin Overmod sin Vielsesring ud i Åen med de Ord, at lige så lidt som denne Ring kunde komme igjen, skulde hendes Penge slippe op. Efter hvad Sagnet fortæller, kom Ringen igjen, da Pigerne var ved at rense Fisk, for der var den inden i en af dem.
Per Andersen her har set den døde Sejler. Han lå ude og fiskede ved Termø (Guldknap), et lille Rev, der går ud fra Bjærget, men står under Vand ved Højvande. Da så' han et stort Fartøj, da han roede ud, men da de havde fået et Sæt ind, var det væk. Han mener bestemt, at der vil forlise én på den Plads.
Fiskerne ved Lilleheden (Hirtshals) var ude at fiske i Magsvejr. Da kom der en stor rød Hånd op af Vandet, og der lød en Rost til dem, at de skulde skynde dem i Land. Den sagde også, at de skulde trække en Vante på Hånden. Men ingen af dem turde så nær som én, og han kom levende i Land, de andre druknede. T. Kr. Kristensen, Hjørring.
da.etk.DSnr_02_D_00008
Når man tager en hugormebråd i navnet figirum, figaltum og Belsebub, og kommer den under sin tunge, når man tager vin og brød, så kan man handle og prange, som man vil, så har man lykken med sig. Har man den i eu pennepose og sætter den i et fiskegarn, så kan man fange så mauge fisk, man vil. Jens-Mosen, O. - Brønderslev.
Hals Præst var i Lyngby en gang at kurere, mens SortPeder var en dreng. Da præsten var gået ud, lå en bog på bordet, og den stjal drengen sig til at læse i. Der så han, at det var godt at smøre Teglstensolje på krogene for at fange mange fisk. Siden har han brugt det råd. Ellers skal Dyvelsdræk heller ikke være så dårligt. Kristen Søndermark, Lyngby.
Den første fisk, der fanges om våren, skal opskjæres, og den hvide del af hjærtet gjemmes, men den røde i vandet udkastes, deraf lykke til fiskeri. J. B.
Hans Olsen var en gang sejlet med fisk til Kjøge. Da de skulde sejle hjem, var vinden ganske kontrari, men i det god lag kl. 12 kom der én ind over rælingen til dem i båden, og så snart de havde fået ham om bord, blev vinden god. Da det nu var hen imod morgenstunden, vilde de ikke have ham længere hos sig, men de kunde ikke få ham bort. Til sidst måtte...
En gang kongen kjørte gjennem Sorø og ud forbi søen, så han en præst stå barbenet og mede fisk. Kongen standsede og spurgte, hvor han var præst. »I Sorø,« var svaret. »Hvorfor står du her og meder fisk?* spurgte kongen igjen. »Jo, for mit kald er så lille, så jeg kan ikke få andet sulelidt.« Da lovede kongen ham, at han skulde nok forsørge ham, så dette...
På SIcjærbækgård i Torning len boede en frue, som var uhyre rig og tillige hovmodig deraf (her kommer historien om ringen og fisken). Huu kom til sidst i så stor armod, at hun måtte gå om og tigge, og fandtes omsider liggende død i et ovnhus. Pastoriude Boisen.
Der var en, der vilde fiske i Gæselunerne, og så fiskede han først med et almindeligt garn, men det kunde ikke holde at trække til land, for fiskene rykkede det i stykker. Så mente han, at han skulde nok finde på råd, og så kostede han sig et jærnvåd, det skulde nok holde, mente han. Men så kunde de ikke trække det op, det blev siddende der nede i...