Der var nogle ude at fiske i Lillestrand. De hørte da en rost, som sagde: «Den fisk skal hr. Peder i Pjedsted have, og den fisk skal hr. [Jens] i Brædstrup have.» Men de så ingen. Nu strommede der rigdom til disse to mænd, da de begge fiskede så overhånds meget. Måske der i steden for præsten i Brædstrup skal sættes ejeren af Ødstedgård. Fortælleren kan...
Der skal have været en trold her i Tastum so i skikkelse af en rød kalv, og han vilde ikke lade søen udtørre. En aften, nogle mænd var ude at fiske, gav det et stort plask lige uden for dem, et judetisk pludder, som den gamle mand sagde, og så vilde han ikke have mere med det fiskeri at gjøre. Søby.
Når gjæssene skulde sættos på sti. skulde skraldefjerene plukkes af dem, 'då de ellers star ug gjør spektakel. Skraldefjerene 'sidder under begge vingerne i den yderste ende. S. Ditlevsen.
Der gik en gammel Islænder her og tiggede. De gav ham jo kjød og flæsk og fisk i overflod, og han sagde også, at han var tilfreds, at brød var ti fusende mile fra hans øjne. Niels Vig, Ø.-Vandet.
Her på egnen var det vanskeligt at få malet. De matte kjore helt ben til vandmøllen ved BUinggård, og når de ikke havde en foræring med til mølleren, som et knippe fisk eller sådan, så var det vanskeligt, de fik malet den dag. Søren Kv. Jensen, Heden v. Ålbæk.
Både her i Favrholt i Æsted og i hele omegnen har de brugt at tage deres kartofler op om søndagen og havde en hel del unge folk til det, Hver gård havde altså sin søndag, og når de var færdige med arbejdet, holdt de kartoffelbal om aftenen. De fik kartofler og fisk og bygsuppe, og så dandsede de bag efter. Hen på natten fik de brød og brændevin og så...
Når uglen lader sit skrig høre i nærheden af en menneskelig bolig, betyder det lig i huset. Når ternerne flokkes over marken, er der fisk i åen. N. Kr. Pedersen, Gr.
Vi får blæst, når hønsene flyver til vejrs. Lars Nielsen.
Når vi forsegler et brev med lak, og vi da har det uheld at svide det, så vil det blive velkomment hos modtageren. Det samme gjælder, dersom vi ved uforsigtighed slår blækklatter i det. P, Jensen.
Det første æg, en kylling lægger, skal man tage og slå i stykker. Så kan man af de forskjellige figurer, der danner sig i det, se, hvad der vil møde én i årets løb. Marie Fink, Bøffelkobbel.
Folkelønnen var for omtrent 30 år siden for en karl otte alen vadmel, tretten alen lærred, to alen tossel (hvergarn) til en vest, to får født, en halv skjæppe hørfrø sået, samt 36 daler i penge. En dreng fik seks alen vadmel, ti alen lærred, en alen tossel, et får født, et fjerdingkar hørfrø sået, og ti daler i penge. En pige fik ti alen tossel, tretten...
En gårdmand i Lønborg gik en sildig efterårsaften hjem fra fisken og havde en stor borren skaller på nakken. Oppe på marken hører han noget, der ringler, og tror strags, det er landmåleren, han véd, der går igjen. Ræd blev han, men nu havde han hørt, at det var godt at sige: Sæt pind på! og så siger han det, men det blev ved at ringle. Han siger det...
Den, der skulde første gang på havet, skulde hønse, det vil sige, han skulde give en halv pot brændevin til mandskabet. På hver båd var der gjærne 3 mand. Hvis han så kunde blive søsyg, morede de dem rigtig over ham. Sådan var der også en, der blev syg, og han blev så ringe, at han vilde give alt hvad han ejede og havde for at komme i land. De andre lod,...
Hvis der kommer fremmede 1. juledag, bliver de truet med at få fiskevandet (o: vand, hvori fisk er kogt) slået i hovedet. En gang jeg kom hen til en moster, sagde hun: Jeg skal nok hen og have fat i noget fiskesuppe og slå på dig. Bruges og i Sønderholm ved Ålborg. Lærer Lauritsen, Strandby.
Der var en kone, hun holdt mere af karlen end af hendes mand, og så var det en dag, de skulde have fisk, da sagde hun, idet hun delte fisken ud: "Der er nu skalle blinkøje, den rare fisk! den skal min mand have med fedt til; men aborre krøkryg, den grimme fisk, skal min karl have med smør til." Sådan fik hun karlen givet det bedste. Jo, kvindfolkene er...
Hver kjørende mand skulde til havet en gang om året efter et læs fisk, og var de rigtig magtede for det, så skulde de have 2 læs, ét om foråret og ét om efteråret; men om efteråret var det mere usikkert at få det. Men til gjengjæld var det da også meget bedre. A var et stort knophoved, inden a smagte kaffe, men vi fik dygtig meget hjemmelavet brændevin....
Når fiskerne på Gjøl ikke kunde få 1 skillinfor et ol sild. så smed de dem i fjorden igjen. De fiskede også skader, som de hængte ud på laden til tørring, når de fangede dem om efteråret. Mens de hang der, kunde de gå hen og skjære det ene stykke efter det andet af dem. Ane Marie Madsdatter, Brovst.
Min Fader plejede at kjøre fra Bjærgby til Skagen med Korn og hente Fisk igjen. En Nat, da han kjørte fra Skagen, blev Øgene stående lige med ét, og han kunde ikke få dem af Stedet. Det var Øg, han havde selv født op og var altså godt kjendt med. Så gik han af Vognen og hen for ved Øgene og slog Kors for dem og sagde: »I Jesu Navn!« Derefter stod han op...
En rig Bondekone fra Rørkjær ved Tønder kastede i sin Overmod sin Vielsesring ud i Åen med de Ord, at lige så lidt som denne Ring kunde komme igjen, skulde hendes Penge slippe op. Efter hvad Sagnet fortæller, kom Ringen igjen, da Pigerne var ved at rense Fisk, for der var den inden i en af dem.
Per Andersen her har set den døde Sejler. Han lå ude og fiskede ved Termø (Guldknap), et lille Rev, der går ud fra Bjærget, men står under Vand ved Højvande. Da så' han et stort Fartøj, da han roede ud, men da de havde fået et Sæt ind, var det væk. Han mener bestemt, at der vil forlise én på den Plads.
