Messehagelen i Brovst kirke skal være kommen fra et italiensk kloster. lærer knudstrup, brovst.
da.etk.DS_03_0_00552
Der er et sted her oppe på marken, der kaldes Smårisled (småris: småbuske), det er skjel imellem fæstebøndernes jorder og herremandens på Bratskov. Her lå et hus, som kaldtes Smårishuset, og deri boede en mand, som hed Kristen Pedersen. Han havde været i kongens tjeneste, og da han kom hjem, tvang general Lange på Bratskov ham til at tjene sig. Kort...
Min fader var langt ude fra Horsens-kanten. Han tjente på Bygholm, og der var en lindorm. Så gik den op og vilde tage deres lam og kalve på marken, og så gjorde de et skafut til folk at se i, hvordan det gik, for så lod de en tyr gå imod den, og den gjorde kål på den lindorm. Da de skulde til at se efter i bjærget, havde den syv unger. Ane Marie...
En nat kom noget, de kaldte Kåels Uen farende i luften. Så lå drengene og gjorde nar ad den og gjøede ad hundene. Da faldt de ned på drengene og overbed dem. Men så fløjtede jægeren, han kaldes Wåwns jæger, og så floj alle hundene af vejen op i luften, og det susede, te det var forfærdeligt. A havde en morbroder, der var hyrde der på marken. Så kom...
Der var nogle høje i Bislev, de kaldtes Selthøje, der var også ellefolk. En mand, der boede noget derfra, havde sået ærter. Så vilde deher ellefolk så gjærne spise ærter, og han sukkede da hans hund efter dem. Da blev der sådan en syggen i gården, både hans heste dode, og hans hoveder dode, og om det så var hans høns. Det er ingen løgn, det var ikke svar...
Det var ovre i min egn, det meste bjærgfolk var. Der var nogle høje på Bislev mark, de kaldte Rishøje, og på Lundbæk mark var Nedrehøje. De to hold bjærgfolk gik sammen om natten. Så var der nogle drenge, der lå med deres øg, for den tid gik de og stjal græs med dem. Dem kommer bjærgfolkene til, og de råbte og sagde : "I ligger på vor' palladser!" Så...
Her nede i Østergård i Brovst havde de en søn, der kom ind i Osterbjærgct her osten for byen. Hau hed Peder. Han skal være kommen op en gang og kommeu til hans moder på vejen, og så vilde hun have ham med hjem, men det vilde han ikke, han vilde atter ind i bjærget, de så ham aldrig mere. Der var en bitte grøn plet, hvor han gik ned. Den gamle Ane Johanne...
Der gik en gammel pige i Bislev i min moders tid. De kaldte hende Elle-Kirsten. Hun havde været i en høj i 7 år og var nu tondtet. Ane Marie Madsdatter.
da.etk.DS_01_0_00834
Der var en høj i Bislev, der hed Orgdehøj. Eu aften stod den på fire guldpæle, og der var bryllup der nede. Ellemanden dér kom og vilde have en kone med ud til hans kone, hun skulde gjore barsel. Ja, når han vilde love, at hun skulde komme lige så godt op som ned. Da hun gik derfra, fik huu et forklæde fuldt af spåner, og det blev til penge. En inaud,...
Det var en gang, a var kjorende fra Ålborg. Da a kom til Bomhuset nord for Brovst, kom der en lille bitte én rendende, den var ikke større end som så, og den rendte imellem hjulene og hammelen. Det var så mænd en dværg. Så blev den ved at følge os og gik og så op til mig, og a blev så forskrækket. Kusken han kjørte til, og så blev den væk, da vi kom til...
Når ternerne flokkes over marken, er der fisk i åen. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_01_0_01514
Ane Led holdt smutkro, og når Østerboerne kom efter fisk, tog de ind til hende. Så sad de en gang og snakkede om Pavlus. Hun sad og hørte til, og så siger hun lige med ét: Pavlus, er det en Østerbo?" Jens Peter Nødrup, Fjelstervang.
da.etk.JAH_06_0_00087
En frugtsommelig kvinde må ikke spise fisk, ti så får barnet trøske. H. Hansen, Ørridslev.
da.etk.DS_04_0_02253
En gammel mand, der fiskede i Brudesoen, har taget hju1fel op af den, te der var ligesom bøgehvæssesten. De havde ligget så længe, te de var blevne helt forstenede. thomas jørgensen, lindeballe.
da.etk.DS_03_0_01732
Harrissø skal efter Sagnet have Navn efter Kong Harald, der har ligget og fisket der. I den vestlige Del af Byen er endnu en stor Mose, og her har Søen altså været i gamle Dage. Givskud S., Nørvang H. Rasmus Stærk, Jelling Mark.
Æder en frugtsommelig fiskehoveder, så får barnet fiskens mund. J. b.
To personer spiste fisk, og den ene sagde til den anden: Giv mig to af dine, så har jeg lige så mange som du. Nej, giv du mig to af dine, så har jeg dobbelt så mange som du. Hvor mange havde hver? 10 og 14.
En mand fra Dronninglund. Per Fenger, fiskede i åen Han fortalte en dag om lærer Vejrum i Dronninglund, at ha kunde fange alt det, han vilde. Men tak Fanden for det, ha smorer krogene ind i hejrefedt. peuS. lærer Damgård, Ulsted.
Til et stort barselgilde fik de ikke andet end vælling (boghvede-) og fisk det første a kan huske. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
da.etk.JAT_04_0_00212
A kjender en gammel kone, der i hostens tid toget bygneg under hendes arm og gik hjem et par timer før de andre. Så tog hun og lagde neget på en sæk og bankede kjærnerne af med en tærskel. De kom så på maltkværnen, kornet blev sældet, drøftet, og lige oven på blev der kogt grød der af til natter. Den gang behøvede folk ingen doktorsager, de kunde få...
