Der var to mænd fra Endelave, som skulde ud at fiske. Forend de gik ud, blev de enige om, at den af dem, som kom først i land, skulde veute efter den anden. I mørkningen kom den ene af fiskerne i land, og han ser da på strandbredden et stykke fra sig én sidde og slå ild med sit fyrtøj, og i den tanke, at det er hans kammerat, som er ved at tænde sin...
To mænd fra Endelave skulde ud at fiske, men først blev de enige om, at den af dem, som kom først i land, skulde vente efter den anden. I mørkningen kom den ene så i land, og da han ser én sidde på strandbredden et stykke fra sig og slå ild med sit fyrtøj, troede han, at det var hans kam merat, som var ved at tænde hans pibe, og så råbte han til ham:...
Når ternerne flokkes over marken, er der fisk i åen. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_01_0_01514
Ane Led holdt smutkro, og når Østerboerne kom efter fisk, tog de ind til hende. Så sad de en gang og snakkede om Pavlus. Hun sad og hørte til, og så siger hun lige med ét: Pavlus, er det en Østerbo?" Jens Peter Nødrup, Fjelstervang.
da.etk.JAH_06_0_00087
En frugtsommelig kvinde må ikke spise fisk, ti så får barnet trøske. H. Hansen, Ørridslev.
da.etk.DS_04_0_02253
En gammel mand, der fiskede i Brudesoen, har taget hju1fel op af den, te der var ligesom bøgehvæssesten. De havde ligget så længe, te de var blevne helt forstenede. thomas jørgensen, lindeballe.
da.etk.DS_03_0_01732
Kweeg: fåreyver: swerp, en slem swerp: tab i bedriften; allat: rask, rap; pewek: lille stykke, bid eller mundfuld; vrat: agerende ; mwåt: travlt: han æ så ravvse : dorsk, halv sovniy : skronni: en slags grvnkage bagt i isterhiuden : hjams : utilpas; ban æ rærrend får et: fuldkommen dygtig; hamel: om fuldkjærnet korn, om en meget myndig person; han ruer...
Hvis uglen sidder på stalddøren eller på skorstenen og tuder, døer én i gården, inden året er omme. N.P.Olsen.
Horer man den første gjog fastende, så døer man, inden året er omme, med mindre man straks kan komme til at bide i et træ, ti så døer dette i steden for. N. P. O., J. M.
Når svalerne flyver foran én, får man regn. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01288
Når skaden skræpper, får man sladderagtige fremmede. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01240
Når der findes rustpletter på ens linned, bliver vedkommende rig på linned. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01227
Ser man storken forste gang flyvende, bliver man flittig i det kommende år; ser man den gående, bliver man doven. N. P. Olsen.
Ser man viben flyvende, bliver man letgående, der imod gående, får man en tung gang. N. P. Olsen.
Hvis man ser storken forste gang om foråret flyvende, kommer man ud at rejse samme år; ser man den gående, kommer man til at blive hjemme. N. P. Olsen.
Når skaden skræpper, får man spektakel i huset eller også: sladderagtige fremmede. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01131
Godt er det at møde en vogn, når man går ud, men bedst at møde en rytter. N. P. Olsen.
Når en kone gik over en landevej efter at være stået op af sin barselseng, før hun havde holdt sin kirkegang, skulde man kaste en potte i hælene på hende for ikke at få alle sine potter slået i stykker. Pilemark. N. P. Olsen.
Når den pige eller kone, som holder et barn over dåben, i tankerne læser bag efter præsten, bliver barnet god til at læse. Onsbjærg. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_00850
