Elverkongen har efter Sagnet haft sin Færdsel i Engen og Ådraget fra Smerup til Prambroen ved Kjøge-Bugt. Det er den Å, som adskiller Stevns fra det øvrige Sjælland. Man har kunnet høre ham tude i et Horn, når han farer gjennem Engen. Han havde sin Bolig i Elverhøj ved Barup. Et andet Sagn fortæller, at han boer i Stor e-Heddinge Kirke, hvor han får sin...
1 Smerup Sogn i Byskjellet mellem Smerup og Store-Torøje Byer ligger et Hus, der kaldes Højhuset efter to Høje, som lå der tæt ved, men nu er sløjfede. Disse Høje var beboede af Bjærgfolk, som til Tider huserede slemt i Omegnen. Mange har set deres vaskede Linned hænge til Tørre. En Mand kom en Gang ridende der forbi, og en Bjærgmand kom ud og bød ham at...
På herregården Højstrup skal en forpagter Neergård og frue have huseret meget, efter at de var døde. Om aftenen kunde man høre, at de kom kjørende ind i gården med fire heste for, hvorpå dørene blev lukkede op alle vegne, og man kunde se disse døde mennesker gå og efterse alle vegne, manden på loftet, hvor man hørte ham måle sæd, og fruen i fadebur og...
Da Frøslev by blev udskiftet, så var det galt med skjelflytningen. Man påstod, at skjelpælene var blevne flyttede, hvorfor det spøgte om natten på disse steder. Navnlig skal man tit have hørt råbet: "Her er ren og rette skjel". chr. olsen, st.-torøje.
Præsterne i Sjellerup har tit været nogle kloge karle. Især var pastor Ostenjeldt så klog, at han vidste alt, hvad der var sket, og hvad der skulde ske. Den gang da min farmoder gik til konfirmationsforberedelse, havde hun fået en rigsort at give præsten. Men hun fik også en rigsort af sin husbond. På vejen satte hun sig på en sten og talte disse penge,...
Ved Karise ligger to gårde, de så kaldte Karisegårde. Det er levningerne af den gamle Karisegård. På den gård har der boet en fru Marte, som i Svenskekrigen gjorde sig berømt for sit forsvar af gården, og da hun så ikke kuude forsvare den længere, skjulte hun sig i Karise kirke i et lille kammer, hvorfra hun om natten gik ud for at opsøge føde. Dette...
Der skulde bygges en ny kirke i Smerup, og den var bestemt til at ligge ved to høje, me.i da det var for nær ved bjærgfolkene, blev det nedrevet om natten . . . Kirken flyttet til Smerup by, hvilket sognets kirkegjængere endnu beklager, da kirken ligger i udkanten af det langstrakte sogn, og adskillige af de længst borte boende har en hel mil dertil,...
En gammel kone havde tiltænkt sig et par fine hørlærredslagener til jordtøj. Da hun var død. tog hendes sonnekone dem og gav hende et par hampetavslagen at ligge i . . . . d. j.
I Herskind biuges ordene: Kywt (om korn); kræet kan it kywt kweut i vinter: fordøje : mjælldowt: det fine støv af melet. M Sørensen.
Befæelser: gilder; øwerslawklud: kastesjal; foormak: overskjorte; en lannd: et klædningsstykke for småpiger, skjørt og liv i et: salåpdug: et slags sjal; mier te irrelehed: noget, der er pænere end til daglig, men heller ikke helt fint; busserondt: lang uldentrøje. Anders Nissen Degn, Skjærbæk.
da.etk.JAT_06_0_01015
På Østergård Mark i Sir er en Mose, der kaldes Jomfrumose. En Tjenestepige, der vilde gå hjem til sine Forældre, var så fin og lagde et Brød for at træde på, da hun ikke kunde komme over Mosen. Men hun sank ned, og på det Sted findes en grøn Plet i Mosen endnu. Ole Pilgård, Sir.
da.etk.DSnr_02_G_00160
A havde en Gammelfa'r, der boede nede i Stovby. Han kjørte og pløjede ved den Høj ved Vihøjgård. Så kommer der en Kone med en Skåde og vilde have gjort i Stand. Det gjorde han også med et Søm. Da hun kom og tog den igjen, vilde hun give ham et Stykke fint Brød, som han tykte var så pænt, men han vilde ikke have det, han var ræd for at æde det. Den Gang...
Når katten vasker eller pynter sig, kommer der snart fremmede, ligeledes, når hanen galer i gangen. M. Moller, Jeppe Jensen, Krist. Frederiksen.
Der er en Bakke lige her norden for Sovkrog, en særskilt Bakke, der kaldes Eliebakken. Der kom en Kone ud af den til Manden, som gik og pløjede, og bad ham gjøre en Skåde i Stand, der var kommen i Stykker for hende. Han tog den også med hjem og gjorde den i Stand og lagde den igjen. Så var der en lille fin Kage på Åsen. Kristen Jensen, Kyllesbæk.
Her oppe i Hammelmose var en gang så fint-et herskab, at herren og fruen hver kjørte i sin lukkede vogn. Der er en mølle ved vejen, og hver gang herskabet kom kjørende forbi, skulde møllen sættes. De bliver ved at kjøre efter deres død, og mollerkarlen kan høre, det dumrer, når herskabet kommer, og så brækker vandet ud, for nu sætter de jo ikke møllen....
Der er en stor Å imellem Grene og Søndergård og tæt ved den lå et Hus, hvori der boede en gammel Kone. En Aften kom en Ellekone ind til hende og sagde: »Sidder du endnu her oppe for Kakkelovnen, Skååt-Ellen.« Så gik hun i hendes Seng. Lavst Mikkelsen, Billund.
da.etk.DSnr_02_A_00072
Det var galt med spøgeri i præstens have i Spellerup. Så en aften tog han to nøgler og gav sin hustru med de ord: "Denne er Fandens nøgle, og denne er min nøgle. Så kan du se på dem, hvem af os der står sig, ti nøglerne her inde kjæmper ligesom vi der uden for." Så gik han ud til Fanden med tre bøger. Da han begyndte at læse i den første bog, foer Fanden...
Vi havde en hjælpelærer, der hed Juhl. En dag kom en af naboerne derind, og han kaldte ham Julius. Ea læreren var gået ud, sagde han: Ja, a hører nok, De siger Jubl, for De vil jo komme lidt nemt over det, men a kan jo se, han er lidt fin på det, og så vil a gjore lidt stads af ham og kalde ham Julius. A kommer ikke så tit og kan nok overkomme at sige...
I Sundeved får man i fastelavn fine boller med korender i, og de kaldes hedeviger. De simple fastelavnsboller kaldes pomler. Disse sidste kables i Gram: Bonderdrenge. Lorents Petersen Gram. Til 6. Trolovelse oe: bryllup.
Når det var godt vejr den dag, konen havde vejr, blev der puttet et pyntet ris ned i vinduessprækken, og var det rigtig fint vejr, blev det pyntet med bånd. Var det derimod dårligt vejr, blev riset forsynet med en tot blår. Lærer Th. Mikkelsen, Kolby.