Der var en gang auktion i Tørring præstegård, hvortil mange præster og andre storhanser var komne. Præstekonen havde rettet an og dækket bord til alle fine gjæster, der skulde spise hos hende. Imellem dem, som var mødt til auktionen, var også en lille herremand, som hed Povl Skov, og en kjæltring eller rakker, der hed Kristen Tand. Povl Skov var en del...
Når torvestakkene er lagt, sendes en dreng hen at låne torvesaksen hos en nabo. Jeg har selv været ude pa den galej. N. Lynderup.
Når man ser den første mariehøne, skal man sa byg. N. Lynderup.
da.etk.JAT_01_0_00123
Tommeret til de store svære lader på Bruninggård, Timgård og Voldbjærg, der er meget svært egetømmer, blev hugget til i Norge, så det var færdigt at rejse, når det kom til sit bestemmelsessted. Svenden, som havde hugget tommeret, måtte ikke komme med her ned for at samle det, da mesteren mente, at når det var numret, kunde han selv samle det; men for at...
Go tåwwle å ta ed åwwle å strt/g- jawwnle, få de æ gawwnle. Siges om hosten. Niels Lynderup, Brejning.
da.etk.JAH_01_0_00159
Et menneske eller dyr bliver anget, når en angermus løber over et lem. N. Lynderup.
da.etk.DS_04_0_02202
Kalberrod bruges mod al smitte, og når man tager et lille stykke og bærer i lommen, er man uangribelig. N. Lynderup.
Mod gigt. Man skal skyde en skade, imens den flyver. Den skal så koges med fjer og samt, og så skal man drikke en kop af suppen og spise tre bid kjød af brystet, men alt skal foregå tiende. N. Lynderup.
En gang kom en konge til Ringkjøbing og vilde overnatte der, men der var ikke så meget husrum, at kongen kunde være der, men måtte rejse derfra og tog til Timgård. Han sagde så, at herefter skulde byen hedde Ringkjøbing, fordi den var så ringe, at den ikke kunde huse sin konge. niels lynderup.
For osten i Brejning sogn ligger Solsø. Der boede en gang nogle grov ugudelige folk i en gård, som hed Lille-Viftrup. Én dag sendte de bud efter præsten og foregav, at den gamle mand lå for døden. Klædt et svin ud og lagt i sengen. Kom i tanker om, at han havde lagt bonnebogen på en stol ved sengen, lod derfor kusken vende vognen, men i det samme så de,...
For mange år siden levede der en mand på Brej- ninggård, som var meget from. En aften gik han ind i kirken for at bede, imens bandt han sin hest uden for kirkedoren. Efter at have endt sin bon gik han ned ad kirkegulvet, men traf der på noget låddent. Han troede, det var selve Satan, drog sit sværd og slog uhyret ihjel på stedet. Nu gik han ud til sin...
Om en høj, som ligger osten i Rindom sogn, fortælles : For mange år siden var der tre mænd, som fik lyst til at grave i den, og en nat udforte de deres forsæt. De var så heldige at træffe på en stor jærngryde, men i det samme så de deres tre gårde stå i brand og måtte straks løbe hjem, men da de kom i nærheden, så de, at der ingen ildebrand var, og nu...
Der var en karl, som havde handlet så godt med skind og tow (uld), at han havde samlet sig mange penge, for dem kjøbte han sig en gård og fik sig så en kone. På gården var der to gamle tjenestefolk, en karl og en pige, som havde for skik til enhver højtid at slå kors på dørene, så gjorde troldtojet ikke kreaturerne noget. Men den ny mand sagde, te det...
En gammel kone havde tiltænkt sig et par fine hørlærredslagener til jordtøj. Da hun var død. tog hendes sonnekone dem og gav hende et par hampetavslagen at ligge i . . . . d. j.
I Herskind biuges ordene: Kywt (om korn); kræet kan it kywt kweut i vinter: fordøje : mjælldowt: det fine støv af melet. M Sørensen.
Befæelser: gilder; øwerslawklud: kastesjal; foormak: overskjorte; en lannd: et klædningsstykke for småpiger, skjørt og liv i et: salåpdug: et slags sjal; mier te irrelehed: noget, der er pænere end til daglig, men heller ikke helt fint; busserondt: lang uldentrøje. Anders Nissen Degn, Skjærbæk.
da.etk.JAT_06_0_01015
På Østergård Mark i Sir er en Mose, der kaldes Jomfrumose. En Tjenestepige, der vilde gå hjem til sine Forældre, var så fin og lagde et Brød for at træde på, da hun ikke kunde komme over Mosen. Men hun sank ned, og på det Sted findes en grøn Plet i Mosen endnu. Ole Pilgård, Sir.
da.etk.DSnr_02_G_00160
A havde en Gammelfa'r, der boede nede i Stovby. Han kjørte og pløjede ved den Høj ved Vihøjgård. Så kommer der en Kone med en Skåde og vilde have gjort i Stand. Det gjorde han også med et Søm. Da hun kom og tog den igjen, vilde hun give ham et Stykke fint Brød, som han tykte var så pænt, men han vilde ikke have det, han var ræd for at æde det. Den Gang...
Når katten vasker eller pynter sig, kommer der snart fremmede, ligeledes, når hanen galer i gangen. M. Moller, Jeppe Jensen, Krist. Frederiksen.
Der er en Bakke lige her norden for Sovkrog, en særskilt Bakke, der kaldes Eliebakken. Der kom en Kone ud af den til Manden, som gik og pløjede, og bad ham gjøre en Skåde i Stand, der var kommen i Stykker for hende. Han tog den også med hjem og gjorde den i Stand og lagde den igjen. Så var der en lille fin Kage på Åsen. Kristen Jensen, Kyllesbæk.
