I min moders ungdom i Edslev var højtidsdragten der for piger røde bindærmer og grønt livstykke; mørkt hvergarns skjørt med en grøn bort for neden. Over skuldrene bar de et silkeklæde, som blev fæstet på brystet med nåle. På hovedet sniptøj (o: brede kniplinger, som var stivede), og på baghovedet en lille puld af sort silke, som var udsyet med kulørte...
Om vinteren brugte de skindklæder og om sommeren lattesbukser af femsel og nattrøjer af hvergarn. Vestene var af hørgarn trendet og ulden slået på sådan i striber. Disse bukser var så kolde, når det var vådt vejr, og de blev fugtige. Når folk var ude at kjore og blev frosne, havde de det råd at løbe med (o: ved siden af vognen). Det var noget uhandeligt...
Kristen Degn i lulstrup (Jævngyde brond) kjorte med potter. Hans kjoretøj var noget aparte, for der var en fjæl ved den ene side af vognen og en lejer ved den anden. De højeste hjul var foran, og så havde han et rødt helmis ved højre og en tyr ved venstre side. Den ene tommeline var af reb, og den anden af hårreb. Så havde han en gammel træskobunde...
Der var en mand og en kone, som der er så mange, og den kone fik lyst til en anden karl. Nu vidste hun ikke, hvordan hun skulde blive hendes mand ledig og få ham kradset af vejen. Endelig finder hun på at give ham stødt rottekrud på en pandekage, og bildte ham ind, at det var hvidt sukker. Han spiste den med god appetit, og enden på det blev, at han dode...
Der boede en mand der ovre osten for Volsted, de kaldte Simon, og han havde en søster, der var gift med Bitte-Fanden. Han boede i Stenild og gik og gjorde klokker rene. Så får Simon besøg en nat af tre folk, og de kom ikke for det bedste, for sagen var, at Simon havde en sølvkande og måske nogle penge også. De binder mand og kone og to drenge, og så tog...
Når de red sommer i by, havde de deres hatte pyntede med røde bånd og stads og var i hvide skjorter over deres klæder. Der var én, de kaldte sommeren, han var den allerpæneste, men den, de kaldte vinteren, han var så ilde klædt på, som de kunde udfinde det. Han kaldtes også askefisen. De red eller gik omkring, og så tiggede de jo til deres gilde. De sang...
Der boede en stærk mand i Sharp sal Ung, som gik under navnet Søren Rasmussen. Han kom en dag til Løgstør og vilde kjøbe reb ved en rebsláer. Ja, han så på ét stykke og et andet stykke, hvad han havde mest brug for. Så står han sådan og giver sig til at rykke på det. Da bliver rebslàeren gal og siger: Du er da ikke så tåbelig, at du tror, du kan rykke...
I Vinteren 1859 kom der en Aften en meget fin Kommode i Land, og den blev sat op til Strandvagten. Den var aldeles ubeskadiget, og Skufferne var låsede. Næste Dags Morgen var Skufferne opbrudt og uden noget Indhold. Nogle År efter så man, at en af Naboernes Døtre var klædt i noget grønt Silkestof og havde Tørklæder på Hovedet, som ikke var her fra...
Skomager Clausen, der blev henrettet 1839, kom hertil som Svend, og da hans Mester døde, giftede han sig med Enken. Hun ejede et lille Hus oppe på Blegbanken, som nu er kjøbt af Kommunen og så revet ned. Konen var meget ældre end han og ret vanskelig at omgåes. De kom dårlig til Rette og blev da enige om at skilles ad. De gik så til Provst Lerche...
Den gamle Peder Henriksen af Møgeltønder, hvis Billede findes i Kirken på den søndre Væg, er efter Indskriften nedenunder født 1465 og døde i en Alder af 127 År 1592. Da han var rigelig 80 År gammel, kom der en stor Vandflod. Sønderbyen gik under Vand, men Slotsgaden var ikke oversvømmet. Beboerne flygtede da op på Stjærnen ved den vestre Ende af...
Skjærbækgård har været et gammelt Herresæde og ejedes af en Jomfru, der var eneste Arving. Ingen var fine nok i Omegnen til at have Omgang med hende uden dem på Ulleruplund, for de var adelige, og så de allerfineste Embedsmænd i Bibe. Når hun var til Bal der, blev hun kjørt i en Karm med Tjener, og den vakte megen Opmærksomhed, når hun sådan kom kj...
Søren Ammidsbøl, der havde boet på Rybjærg siden 1791, og efter Faderens Død havde fået Skjøde på Gården 1796, var en Broder til Hans Peter Ammidsbøl på Søgård. Søren var gift med en Kolbye, som havde en Søster gift med Postmester Koed i Bingkjøbing. Samtidig var der to Søstre Bruun. Den ene var forlovet med en Kapellan på Holmsland, hun hed Kirstine,...
A kan huske fra min Drengetid, at Frederik den Syvende lå som Prins i Fredericia. Han havde et Telt ude ved æ Høl, og der lå han ude om Natten og fiskede. Så en Dag kom han til en gammel Kone, Maren Holms, og hende vilde han have til at vise sig, hvordan de bar dem ad med at komme over Vandet. Så løft' hun Skjorterne og sagde: Sådan bær vi wos misæel ad....
Faldborg Kirkeplads, nu i Vindum Sogn. Indtil 1884 lå Kirkegården helt uberørt, og Gravtuerne på den var meget kj endelige, så den sandsynligvis endnu var benyttet som Begravelsesplads længe efter, at Kirken var reven ned. Kirkegårdsdiget var der også, og midt på Pladsen var en stor Dynge Natursten. Rigtignok var der forsvundet mange af dem, for da...
Min Bedstemoders Søster var Selskabsdame på en Herregård på Fyen, og Fruen havde en Broder, de kaldte Junkeren. Han hed Linde eller Lindet og var fremsynet og en hel Del underlig. Så skulde der en Gang komme fremmede fra Kjøbenhavn, nemlig en ældre Dame og en ung Pige, og Fruen siger til Selskabsdamen, at hun skal gå op ovenpå og gjøre i Stand i de...
Langt ude på Landet et Steds lå der for mange År siden en gammel forfalden Vandmølle, og i den boede Møller-Per og hans Kone. Han var en klog Karl og blev efterhånden en velhavende Mand. Der var rigtignok ingen af hans Naboer, som kunde begribe, hvordan han blev det, og han selv begreb det heller ikke, men brød ikke sit Hoved med at udfinde Årsagen til...
da.etk.DSnr_02_B_00249
Så var der endnu en Historie, a skal have fortalt, inden den går mig fra Hænde. Det var om en Bondemand, der havde Kreaturer gående på hans Mark, og så en Hjordedreng til at passe det. Nu var det en Dag, han gik og såede Frø af en bitte Pose, og da han havde afsået, vilde han hen og se til Drengen og Kreaturerne, men da gik han og græd og var harmet, og...
En Jordemoder, der boede ude på Marken uden for en By, var bekjendt for at være meget gjerrig. En Nat kom der én og bankede på hos hende. Hun var gnaven og skjældte ud over, at hun ikke kunde få Nattefred. Men den fremmede klagede sin Nød og bad hende endelig følge med ham, og hvis hun vilde gjøre det, skulde han gjøre hende så rig, at hun kunde kjøbe...
I Skyum og Hørdum i Ty var for mange år siden et helt kompagni af hekse, der gjorde megen fortræd og frygtedes meget af beboerne. De uddøde efterhånden, men det er dog forst i de senere år, og endnu mindes der i egnen adskillige af dc ulykker, de gjorde. I Hørdum boede eu mand, som hed Niels Drejer, hvis moder vævede fer folk. Så havde hun fået et stykke...
I Tjørnehoved, en mils vej fra Præstø, boer én af de rigtig kloge koner. I mange år har folk viden fra søgt råd hos hende mod de forskjelligste sygdomme; sjælden er nogen bleven skuffet ved at søge hende, og er nogen bleven det, er det hans egen skyld, for så har han ikke haft tro nok. Mange, som læger har opgivet, har ved at bruge hendes simpertiråd...
