Den gamle Bruun på Brunskåb var ugift og kom i tanker om at ville giftes. Men han vilde ikke have nogen fin dame, en simpel pige tjente ham bedst, tykte han. Så havde han to piger og kunde godt lide dem begge, men vidste ikke, hvilken af dem han skulde tage. En dag gav han dem så hver 50 daler, de kunde tage til toftmarked og more dem for. Da de kom...
En kone, der boede i Tofte, hed Else, og var både en dygtig og renfærdig kone, men blev på sine gamle dage meget forfalden, for det var i den tid, de selv brændte brændevin, og hun gik fra gård til gård og tiggede brændevin. Så kom to af grevens tjenere der, og de tog ind netop der, hvor Else hun boede. De var jo fine og bad om at få lidt at spise, men...
Der lå en temmelig stor Gård oppe i Spandet, og den tilhørte Jens Lebæk. Så kom der Ild i Gården, og den kom også rigtig i Brand. Gamle Mette Katrine Jesdatter, der levede og døde her i Stedet, hun fortalte efter hendes Fader, at der så kom en Mand, som det brændte allerværst, ridende på en kulsort Hest sønder og vester fra, og han havde Udseende af at...
Man tager en Pot Brændevin og vasker dermed en Døds Fødder. Derpå sies den gjennem et fint Linnedstykke, og den sættes hen. Giver man en Dranker dette, efter som han drikker, bliver han led ved Drikken. Mads Filtenborg, Stevnstrup (Grensten S., Middelsom H.).
Der var en gammel én i Brande, de kaldte Kræn Kragesig, han var skindød i tre Dage. Så en Aften, da Konen kommer ind i Kjokkenet efter at have været ude at malke da stod han for Skorstenen i hans hvide Dragt og tændte hans Pibe. Så sagde han, hun skulde ikke blive ræd for ham, for han havde ikke været rigtig død, men om tre År så skulde han dø...
Min Oldefader fortalte om en Dreng, der skulde ride ned med Bæsterne i en Eng om Aftenen, hvor der var et Ellekrat. Der kom så en fineste Jomfru til ham og stod og svingede med Kroppen og gjorde sig lækker. Så siger Drengen: »Vend dig om og lad mig se, om du er bag på, ligesom du er for på.« Dermed forsvandt hun, og der blev sådan en Tåge i det samme, at...
En Snedker i Vodskov hans Bedstefader var fra Dronninglund og fortalte følgende: Tre Piger i Dronninglund vilde gå til Kirke en Dag, og så kom de omkring ved en Høj, hvor der lugtede så godt, som om de var ved at bage. »Å, det var skjønt, at vi kunde få en fin Smørre-Meldmad, når vi kommer tilbage,« sagde de, »de er jo ved at bage her.« Den Gang de igjen...
Kristen Jensen fortalte, at den Aften han havde Bryllup, da dandsede de en bitte Krumme. Den Gang de var færdige med det og komne til Ro, så blev Dandsesalen omentrent fuld af ene Dwarre; og så vilde han ind og se, hvad det var, der gjorde Spektaklet. Da kom der én, som var mere fint påklædt end de andre, og spurgte, om de måtte have Lov til at more dem...
Niels Rusbjærg i Egeb/ærg (Ejsing) var en aften i by. På vejen kom der én imod ham i hvide klæder, og han troede, det var en murer eller en møller, men da han kom lige til den, så han, at det var en fin jomfru. Så gik han til siden af vejen og vilde gå om ved hende, men det kunde han ikke. Hun blev ved foran ham og var et bitte gran højere end han. Så...
Meget siges i Odense om en død kone, der af mangel på en ble lånte et tørreklæde af en pige. Vand, nål, tråd, fingerbøl, saks, list, svøb og alt skal med. 1. bircherod.
En pige sad en aften og spandt. Så skulde hun gå op på loftet og hente blår ned til sig selv og de andre kvindfolk. Men da hun kom op, fik hun fat i hårtoppen på et menneske, og hun kunde godt mærke, at det var et menneske, men hun sagde ganske rolig: »Nå, det er nok af de fine blår, vor mo'er sagde, at jeg skulde have af de grove.« Dermed slap hun håret...
På Borgø boede kong Bork, og på Rævsliale grund, Maribo sogn, kong Ræv. De var gode venner og fostbrødre, så når den ene døde, skulde den anden med. Men kong Bork troede dog ikke rigtig kong Ræv og sendte barn så bud, at ban var død, bvorefter kong Ræv straks bængte sig, og så måtte Bork jo også dø. De er begge begravne på Borgø. Der findes endnu store...
En pige, der hed Kirsten, kom til at tjene hos nogle fine folk, der gav hende navnet Stine, fordi de syntes, at Kirsten var ikke fint nok. Det var et langt stykke fra hendes hjem og hun var ukjendt der i egnen. Men en aften hørte hun én råbe: «Kirsten !» hvilket undrede hende meget, da alle folk der kaldte hende Stine. Hun kunde ingen se til. Men en dag...
Imellem Vester- Vedsted og Råhede, Rvidding, er der en strækning mose-enge, Spræk-fennerne kaldt. Der findes ved broen over vejen undertiden en stor so, som bønderne kalder æ spræk-sow, der forskrækker de vejfarende, og man har fortællinger om folk, der åndeløse har sogt tilflugt i Vester-Vedsted, da de bar været forfulgt af soen. h. F. F.
I den skov, der ligger lidt neden for Værhoj, findes flere træer med afgnavede toppe, medens det øvrige bærer blade. Lindormene, som ligger ved rødderne af træerne, rejser sig hver nat og slynger sig op ad stammerne, hvor de æder bladene og barken. V. Boye.
Dytds jæger det var en jæger, der havde så svær en lyst til jagten. Så bad han til Vorherre, te når han var død, han så måtte jage i luften, og det er det, vi hører om sommeren imod godt vejr, så kan vi høre hans hunde. Der er tre, den ene er grovs i lyden, den anden er imellem, og den tredje er en bitte fin én. Det tager sådan en strækning for og bliver...
I La?igeble ved Nyborg er der på en mark et dybt, bundløst hul, som kaldes Nissehullet, fordi to nisser, som havde stjålet hø hos hverandres husbonder, her kom op at slås om det og sank så til sidst ned begge to. Folk sagde om en mand i Tarup, at han havde en nisse på sin gård, fordi, skjondt han ikke mere end lige kunde bjærge sig med, hvad han havde,...
I Skyum ligger Storehøj, hvor en dreng fandt en ovnskåde, som var i stykker. Han kunde da forstå, at bjærgfolkene var ved at bage, og gjorde den så i stand, men skrev på den, at han vilde have noget for sin ulejlighed. Da han kom tilbage, lå der en fin-meldmad, og da han nu spiste den, blev han siden så vældig stærk. I samme høj bor en smed, som har en...
Der kom en gang en bjærgkvinde fra højen i Kongstrup til en mands bedstemoder med fire pund smukt bundthor og forlangte hende til at spinde det til fin tråd. Dette gjorde hun. Men da troldkonen atter kom, sagde hun: "Garnet er godt, men du har vædet fingrene i din mund ; behold det og spind mig atter fire pund, men væd ikke garnet.i F. L.
Jeg lå i 1882 på kommunehospitalet i Kjøbenhavn, og der var en forfærdelig præst. En gang sang de til en barnedåb: Hvo véd hvor nær mig er min ende. Det var sådan en lang fyr, og han kommer også ind til mig og talte noget med mig. Så siger jeg til ham: Er det ikke en vanskelig gjerning, De har her. Noj, siger han, alle døre står åbne for mig. ...
