De heste, som har trukket et lig til kirkegården, må spændes fra og bringes til at snuse til ligkisten, ellers vil de ikke lykkes og trives mere. Ant. N.
Hanekam og kabbelog det er godt til gamle og. Anton Nielsen.
da.etk.JAT_01_0_00964
Pæoner må der aldrig flyttes med. At. N.
da.etk.JAT_01_0_00207
Hej, I piger i Stokkebjærg skov, har I ikke set noget til Ole Jensens ko? med de krogede horn, med de plettede bon. med de fjæl for de rov for de hov hov hov. Ant. Nielsen, Mnnkbjan-ghy.
En gammel kone var en gang i kirke, men såsom hun ikke kunde læse, sang hun til tonen de ord: Aja Håns, åja Pær, hun havde nemlig to sønner, der bar disse navne, og så sad hun og så i salmebogen. Degnen, der hed Gregorius, kom hen til hende og sagde: I synger fejl, mo'r. Men konen svarede: Lek han min mås, Gregorius! jeg har tjent i byen i 15 år, og...
En gårdmandsenke lod sin son gifte sig, og de unge folk skulde arve gården efter hende, men hun vilde være mand, så længe hun levede. Da hun tillige var stræng og gal, havde svigerdatteren det kun simpelt. Da den gamle en gang havde plaget hende lovlig meget, sagde hun, at det var ikke til at udholde, og at hun vilde gå op på loftet og hænge sig. Men den...
En stodder kom ind i et værtshus. Tre muntre fyre bød ham en mark for at sidde stille et kvarter. Han sidder nu et par minuter, men kan ikke holde det ud. Å, ja, hvad skal man sige, det blev så mænd ikke sunget for min vugge, at jeg skulde gå sådan omkring, for min fader han var general, det er både vist og sandt. Jeg kan så mænd se ham endnu lige så...
En stodder, som havde tigget sig en hel pose fuld, kom om aftenen ved solnedgang til en vanding ved vejen, og her rystede han alt sit forråd ud i græsset og ledte det bare brød fra. Så gik han hen til kanten af vandet og strittede det ud med de ord: Plump, lille stykke brød! og: Plump, store stykke brød! En mand, der kom gående på vejen, hørte det,...
Forudenden sædvanlige nytårsskyden og slåen potter itu morer ungdommen sig på landet nytårsaften med at skille de vogne, som de kan få fat på, ved hjulene eller ved at vælte store knuder for gadedøren, men især ved at moge det halve af møddingen hen for stalddøren, hvorved den spærres. Nytårsmorgen må karlene sidde tidlig op og vande bæster, for at de...
Der siges for et gammelt ord, at om julen skal folk bringe deres spillekort til degnen, at han kan gjøre dem rene med lysetælle. Anton Nielsen.
De, som ikke får noget nyt til julen, skal kysse degnen i roven. Anton Nielsen.
En bonde modtog sin ny karl med de^ord: "Jeg har da ikke ret meget til dig at bestille for øjeblikket." "A, det gjør ingen ting," svarede karlen, "jeg kan længe have gavn af lidt." At. N.
Den, der spilder salt på bordet, kan den dag vente prygl af sin kone. Ant. N.
En mand kjorte til gilde for sin kvinde. Under vejs råbte hun jævnlig: "Kors. hvor jeg skal æde. hvis jeg kommer til gilde." Da de var komne lige ved porten al gildesgården. sagde hun det endnu en gang, men da blev manden sa fortrydelig herover, at han sagde: "Dersom du ikke er sikker på det endnu, så skal du aldrig komme der," hvorpå han vendte vognen...
En skomager havde den mening, at det, at få mad, kuu var en vane. som man kunde aflægge. Så vilde han lære hans dreng at sulte, og knappede derfor maden af for ham for hver dag, men da drengen efter 14 dages forløb næsten havde lært det, døde han, og for fremtiden kunde skomageren ikke få nogen til at tro på sin påstand. At. N.
En mand der vilde lade mure en ny bagerovn i den modsatte ende af stuehuset, blev af mureren spurgt om, hvor vid åbningen skulde være. "Ligesom den gamle, nu skal jeg komme med mål," og så gik han over til den gamle ovn og målte den ved at udstrække armene over hullet. Han gik da tilbage med de udstrakte arme, men jo længere han gik, jo mere åbnede han...
En adelig frue i Roskilde spurgte en gang sin skriftefader, om det kunde være muligt, at de adelige skulde være sammen i Himmerig med bonder og simple folk. "Nej,* svarede præsten, "de adelige har rigtig nok en bænk for sig selv, men den er for det meste sá støvet." Anton Nielsen.
Den, som har barberet sig, forlanger af sin kone eller kjæreste et barberkys. De, som har kjærnet, får en kjærnestumpe smurt med det nye smør. Den, der kommer til mølle, får en møllesnaps. De, der er med at bære sæd på loftet, får en opbærer-snaps. Den kone, der kommer med spind, får en spindstumpe. Når væveren bærer tøj i byen, kommer han til...
Kjører man om Natten og bliver vildfarende, skal man kige gjennem Halskoblerne på Hesten, så ser man strags, hvor man er. Munke-Bjærgby S., Alsted H. Anton Nielsen.
da.etk.DSnr_05_0_00180
Et Haneæg, hvoraf kan komme en Basilisk, er altid uden Skal (Vindæg). Anton Nielsen.
da.etk.DSnr_02_E_00097
