Krøl-Frederik havde et prægtig krøllet hår, SkallcMathias var en vild slog og meget øvet i at uddele skaller. Pukkel-Johan var en pukkelrygget kreaturhandler. Hans efternavn er Jensen. Fane-Jens havde navn efter sin fødeby. Navn J. Jensen. Jordemoder-Anders var gift med en jordemoder. Navn A. Sørensen. Bødker-Utæfs varer kunde ikke bolde vand. Mikkel...
Jeg véd af en familie i Besser på Samso at sige, som havde deres yngste barn døbt Otto Emil, fordi han var deres ottende søn og ellevte barn i familien. Mikkel Sørensen.
Morten Hansen boedo i Giede i Ty. Man kaldte ham Morten Ha'e, ti når der var noget, som Morten ikke vilde høre, så sagde han altid ha'e? (i stedet for hvad?) En gang bød en nabo ham at holde hans får af sin rug, ellers tog han dem ind, men Morten svarede ikke andet end ha'e. Da naboen ingen vej kunde komme med ham, sagde han omsider: A havdo...
Jens Hansen er en husmand i Hesselager. Man kaldte ham først Komsidst, men det navn led han ikke. Så kaldte man ham Komførst. Det led han heller ikke. For tiden kalder man ham Komsletitte. M. Sørensen.
En kjøbmand i Kjæret ved Bjerget hed Johannes Smærup, men man kaldte ham Skringel. Der blev digtet et smædevers om ham: Her på kjærets tætte stræde, hor en kjøbmand, bred i sæde, snyder folket som en ravn, kjøbmand Skringel er hans navn. M. Sørensen.
Holme præstegård ligger øst for kirken, og det ene hjørne af stuehuset er bygget ind på kirkegården, medens byen ligger vest for kirken. Der var en smøge mellem stuehuset og det andet hus og en låge i kirkegårdsdiget; så når vi vilde i byen om aftenen, gik vi gjærne tværs over kirkegården i stedet for at gå uden om. En aften a havde været i byen og vilde...
Hofjægermester Folsaeh på Vcdelslund var noget rå af sig. Traf det ind med regn om høsten, når han havde korn på marken, som var tjenligt til at kjøre hjem, kunde han falde på at true med hånden op mod himlen og sige: Kan Du deroppe lade det regne, så kan jeg Satan lyne mig lade kjøre ind! Så gav han ordre til at spænde for høstvognene. Men inden de...
En mand og en kone havde flere børn, både drenge og piger. xYlle pigerne var velskabte i alle måder, men drengene var døvstumme. Forældrene var meget fortvivlede herover, og omsider gik manden til præsten og forklarede ham, at han troede, det var en Guds straf, at hans sønner sådan allesammen var døv stumme, fordi han som barn havde skåret tungen af alle...
I Tyvelse, Midtsjælland, boede for flere år siden et gammelt ægtepar, som man af og til nok kunde have lyst til at have lidt løjer med. Manden hed Anton Kristiansen, og konen Margrete. Hun var næsten stokdøv, men en gang det var tordenvejr, hørte hun dog et meget stort skrald, og hun råbte da henne fra sengen til manden: Nå, Antoni, slog du nu...
En håndværkssvend havde været udenlands og kom hjem for at besoge sin gamle moder. Deres gamle kat kjendte ham straks igjen og sprang op på hans skjod og begyndte at snurre og gjore sig gode vennor med ham. Men han kjendte den ikke og spurgte sin moder: Hvad or det dog for et underligt dyr? I det samme rev katten ham, og han udbrod: Avs, kat! En...
Der boede nogle folk på Mjesing mark manden kaldtes til daglig Hellig-Toger som gav sig ud for at være gudfrygtige og hellige, skjøndt de egentlig var noget af det værste pak langt omkring. De lå med deres køer på andre folks græs om natten og lå for resten altid i spektakel med folk. Der gik en maikvej i skjellet på den ene side af deres ejendom, og...
En væver, som boede på Mjesing mark, var en søndag i kirke, og efter tjenesten kom han i snak med præsten, og denne siger blandt andet til ham: Jeg har hørt, at Deres kone er frugtsommelig. Hva'behager? Jeg siger, jeg har hørt, at Deres kone er frugtsommelig. Nej, de trowe a et, hun skoe noj få, men hun æ få tyk. Mikkel Sørensen.
En gammel bonde i Tranebjærg var en flittig kirkegænger. Det er almindelig skik på Samsø, at tjenestefolkene i en gård skifter til at have fri hveranden sondag, således at karlen og den ene pige bliver hjemme en søndag for at gjøre syssel, og drengen og den anden pige den næste sondag. Hver sondag morgen efter frokost spurgte manden: Hvem er det så, der...
da.etk.JAT_06_0_00028
Det er almindelig tro her, at ethvert menneske ved fodselen får tildelt sin skjæbne, og at ingen kan unddrage sig dennes tilskikkelser. Ret ofte kan man høre sådanne udbrud som: De sku jo no vee søen, eller: De ka jo it hlyw andelerens . og mange mennesker finder sig med resignation i de tungeste sorger. Af denne grund undlader mange at hente læge i...
Om træskohandel. Ligesom i pottekandelen går der også i træskohandelen mere end 20 til en snes. Når træskomanden sælger træskoene til træhandlerne (tooskmænden) i byerne regnes 20 par fuldtmålstrsesko (mandstræsko, fra 101/ til 11 Va tommer, indvendig mål) for en snes. Af koltringstræsko (8 til 9 tommer) og fruenstræsko (8V2 til 97a) går der 30 par...
I Torup boede en duv mand, Ole Holm, i en nu under Vadstrup indlagt gård. Han havde en fast akkord med mesteren for alle Samsøs smårapserier, Snor-Søren. Han skulde give ham to fjerdingkar byg årlig, for at han skulde lade være med at stjæle fra ham. En gang var Ole Holms folk ude at opgrave benene af en afdød hest, men da de var gåede bort fra benene,...
Der var et tyvekomplot, der stjal og røvede rundt omkring, og det bestod af Kyvling-Søren, Hus-Ove, Egebjærgdrengen og Bitte-Fanden fra Store-Bmg. De havde meget tilhold i Galten, hvor de havde flere hælere, og det havde de for resten mange andre steder. En gang kom Bitte-Fanden en tidlig morgenstund forbi et sted, hvor en flok ænder lå i dammen uden for...
Gamle Kristen Hansen havde altid været rask til bens, og da han blev for gammel til at arbejde, tjente han mangen en skilling ved at lobe ærender for folk til Århus og Skanderborg og andre steder. En gang han gik til Århus i et ærende, nåede han præsten i Addev, som kjorte til Århus, og Kristen bad om at få lov til at sætte sig op hos kusken. Præsten...
I Enslev, Koldt sogn, boede for flere år siden en gammel bonde, som hed Lavst Rasmussen. Han var godt kjendt med den gamle læge Schmiegelow i Århus, og de to var dus og kom ofte sammen. En dag Lavst var ude at lære en dreng at harve, var de så uheldige, at harven væltede for dem, og en tand ramte Lavst i ansigtet og flængede hans underlæbe, så han ikke...
I den tid da bønderne selv brændte deres brændevin, var øvrigheden altid ude om at finde ud, hvem der brændte, og så gik det løs med angiveri, og kontrollører var omkring på landet altid spejdende efter lejlighed til at gribe bønderne på fersk gjerning. En dag kom en sådan kontrollør til Jekxcn og gav sig i snak med gamle Frands og begyndte at fritte ham...