Her oppe i Hammelmose var en gang så fint-et herskab, at herren og fruen hver kjørte i sin lukkede vogn. Der er en mølle ved vejen, og hver gang herskabet kom kjørende forbi, skulde møllen sættes. De bliver ved at kjøre efter deres død, og mollerkarlen kan høre, det dumrer, når herskabet kommer, og så brækker vandet ud, for nu sætter de jo ikke møllen....
Vi havde en hjælpelærer, der hed Juhl. En dag kom en af naboerne derind, og han kaldte ham Julius. Ea læreren var gået ud, sagde han: Ja, a hører nok, De siger Jubl, for De vil jo komme lidt nemt over det, men a kan jo se, han er lidt fin på det, og så vil a gjore lidt stads af ham og kalde ham Julius. A kommer ikke så tit og kan nok overkomme at sige...
I Sundeved får man i fastelavn fine boller med korender i, og de kaldes hedeviger. De simple fastelavnsboller kaldes pomler. Disse sidste kables i Gram: Bonderdrenge. Lorents Petersen Gram. Til 6. Trolovelse oe: bryllup.
Når det var godt vejr den dag, konen havde vejr, blev der puttet et pyntet ris ned i vinduessprækken, og var det rigtig fint vejr, blev det pyntet med bånd. Var det derimod dårligt vejr, blev riset forsynet med en tot blår. Lærer Th. Mikkelsen, Kolby.
For orm både på folk og fæ. Malurt, regnfær, fint pulveriseret, kogt i vand, sodgjort med sirup. 2 gange daglig en spiseskefuld. Smør malurt-olje i navlen p. Hansen.
Eu mand i Plovetrup spiser selv deres orner. Flæsket er ligesom brusk. Han siger, at der er blot en skorpe over boverne, som de skjærer af, et lispund eller to, og så er det andet flæsk godt nok. I fjor hakkede min kone det i pølse, og a kunde også a^de dem -- til nod. Povl Jørgensen, Stens.
. . ellers findes på Stenderup mark og ejendomme pi et sted, kaldet Porsplette, en rodbrun mergel, som er ganske fin, fed og god, og bruges til at bestryge murene med, forend de bliver afpenslede, og giver da en kjøn propreeh. Toftlund. Præsteindb. til Bloch.
En pige fra Han herred tjente en tidlang i Ålborg. Da hun havde været der et års tid, kom hun hjem i et besøg. En kone i nabolaget var nysgjerrig og skulde da hen for at se Else Marie, der nu var fin på det. Så da hun kom tilbage til hjemmet, spurgte de andre folk hende, hvordan hun så ud. Ja, hun var bovn, men der var ikke et dansk ord ved hende. C....
To fine herrer var ude på Vesteregnen. Der kom de til et sted, hvor de forlangte enten kaffe eller the Ja, de havde nylig vasket deres får, og derfor var vandet i vandhullet ikke så godt til the, men til kaffe kunde det godt bruges. Påbøl.
Når frugtsommelige koner spiser vibeæg, bliver børnene fregnede; da fregnede siges at have en fin hud, bar vibeæggene ofte været dyre i Kjøbenhavn og andre store byer. Chr. Weiss.
Feber. Tag et dødning-ben af kirkegården, stoddet små, sigt det gjennem en fin sigte, kom det i en god slurk brændevin og tag det ind. Af et gi. manuskript. Oberstløjtnaut OfFeuhusen til Lundergård.
Herremanden, der bygger A/sø kirke. Kvindestemmen sang: "Ti stille, barnlille, i morgen kommer Fin, fader din, med menneskeblod, du skal drikke." Trolden huggede med sin økse i væggen, så der blev en revne, som endnu er der. Bakken kaldes endnu almindelig Fins bakke.
Min bedstefader fandt det halve af Skjærum kirkeklokke. Han plovede der omkring, og så plovede han den op. Bjælderne, de har til deres kane i Damgård, er lavet af den, de har sådan en fin klang. Døbefunten var på Stenumgård og stod i fårehuset, da de brugte den til at vande deres får af. For nogle år siden kom den på kirkepladsen igjen og står nu der....
da.etk.DS_03_0_00521
En kone i Vormark stod en dag i mørkningen og lagde hænderne på indgangsdøren, en af de gammeldags halvdore. Da kom kirkelammet gående op ad gården, og det blev stående lige ved konen, så hun ret kunde se, hvordan det så ud. Det var så langmundet og sidbuget og havde sådan lang hvid, fin uld. Da det gik ud af porten, gav den et stort slag. Nogle dage...
da.etk.DS_02_H_00075
Ovre i Toving er Pigens vadested. Eu fattig pige, der tjente på eu bondegård, havde gjort sig så fin og stads, og en dag, hun vilde hjem, gav konen hende et brød med, som hun kunde give hendes moder. Men det lagde hun i bløden at træde på, og så sank hun selv helt ned. Lem.
Hans Mørk i Vinkel tjente i Range, og der var noget, de kaldte Elleshave, det hørte til Sønder- Tulstnip gård. Så kunde han høre, mens han gik og flyttede kreaturerne, hvordan ellefolkene de sang der inde i ellerne og forte de fineste stemmer, og det var den dejligste sang, somme tider hojt og somme tider så fint, så fint, Så vilde han liste sig derhen...
I Stevns klint i nærheden af Hojerup kirke er der et sted en iudhuling i klinten, der kaldes eliekongens hus. Her ud for gik en gang et par unge knægte i vandet. Pludselig fik de oje på en overmåde fin dame, der stod og så på dem. Af undseelse vendte de sig et ojeblik om, men da de igjen så mod land, var damen borte. Det var sikkert ellekongens dronning....
Ved Udenøsbækken, der skiller mellem Vosnæsgàrds og Æ'rt/ro-godses ejendomme, bar det en mærkelig handel. Ved den ene side af den er der hoppentajer, og ved den anden er der frøer. I den søndre side af Kålå er der tåser, og i den nordre hoppentajer. Altså er der ikke hoppentajer længere, end hvor Kalvø ejendom ender ad Mols-siden. De folk, der har...
Pastor Bang sagde til lærer Jakobsen: Gå op til Merringgård og sig til fruen der, at hun må helst holde sin kirkegang på søndag, for i næste uge skal jeg til Kjøbenhavn. Så gik han jo, og nu kunde fruen da være forberedt og være færdig til at tage med, når præsten kom fra Korning, hvor der var førsttjeneste. Søndag kom, og præsten kjørte ind på...
Der er et sted i Øster-Ejolsen, der kaldes Sandbakkehullerne. Der har man i umindelig tid hentet gulvsand, men forhen brugtes det til skrivesand, da det er meget fint. De gamle mænd i Kjølsen tog deres skindbukser, bandt for den nederste del af dem og fyldte dem så med sand, hvilket de da førte til Viborg og solgte. Således hjalp de sig med dem, fordi de...
