Lars i Søndergårde ved Hadsund, som går under navnet den hvide pottemager, han agerer klog mand. En dag kom der sådan en simpel karl ind til ham og sagde, at han var gået ind til ham, for han vilde gjærne have et hitte råd af ham, han var kommen for nær til en pige, og han gav sig jo så jammerlig. Til sidst siger Lars: Det er hedst, du går hjem og...
da.etk.JAT_06_0_00245
En bladderivalsremsning: vrovleremse. Karen Jeppesdatter, Brøndhjærg.
da.etk.JAT_06_0_01024
Baron-Frederik var en søn af baronen på Villestrup og så Tyk-Henrik, sådan kaldte de et fruentimmer, der boede i Store-Arden. Han gik og læste noget for os i skolen, mens der var vakance. A kunde godt lide at gå til skole til ham. Karen Jeppesdatter, Brøndbjerg.
da.etk.JAT_06_0_00143
Der var en gammel kone i Astrup, der hed SkrædderKaren, hun kunde gjøre sig til en hare. A tjente i en gård i byen, og manden der, som var ungkarl, var altid ilde skjeldt med den hare. De skar f. eks. aldrig så meget hakkelse, der jo var ikke mere, end der kunde gå i en hakkelsekop. Så hentede de en klog mand, og han kom. Lige med ét så siger han: »Lad...
Den gamle provst Rosenkilde var en gang henne at mane i Villestrup mølle. Den gang boede herredsfogden der, og han lå syg, men der lå en slem lådden én i ssngen, og den kunde han ikke dø for. Så blev præsten hent, og han prak et hul i vinduesblyet. Den Slemme f.. så ynkelig ved at komme der igjennem, men han måtte endda her ud. Men først sagde han, at...
En sølle iattig kone i Vester-Tisted (o: Kongens Tisted) kom op ti! præsten og sagde, om han vilde ikke komme til hendes hjem, for hun kunde ikke være der på nogen optænkelig måde, der kom en sort hund og lå der. Min mands søster boede netop i huset og hørte godt nok, hvordan det var. Denlier kone var bleven gift med en enkemand, og snakken gik, at han...
En kone i Møltrup, der hed Mariane Hywl (Hjul) hun var så uforsigtig at komme til at læse i en slem bog, og så kom der én ind og spurgte om, hvad hun vilde ham. Hun svarte, at hun vilde have bud efter hendes mand. Han tjente ude på Randrup helt der ude ved Skibsted. Så kom han så forhjappet i én støvle og én hosefod. »Hvorfor sender du sådan bud efter...
Der siges om den, som spiser fiskens hale: Han eller hun bliver vek (let, livlig. I de fleste tilfælde menes der vist nok forøget lethed, livlighed i kjønsdriften). Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Når vi forsegler et brev med lak, og vi da har det uheld at svide det, så vil det blive velkomment hos modtageren. Det samme gjælder, dersom vi ved uforsigtighed slår blækklatter i det. P, Jensen.
Det første æg, en kylling lægger, skal man tage og slå i stykker. Så kan man af de forskjellige figurer, der danner sig i det, se, hvad der vil møde én i årets løb. Marie Fink, Bøffelkobbel.
Der er en fugl i Norge, kaldes lommen, som lever både i fersk og salt vand og af fisk. Om ham har fiskerne den mening, at om do horer ham fastende, får de det år ingen lvkke.
I Målev-egnen sees der på marken en sten, som hviler på syv mindre. Tæt ved er en kilde med fersk vand, som kaldes st. Ibs kilde, hvorom der hos menig mand er den gamle tro, at man i den varme sommertid ikke let kunde vente at få regn, når denne kilde ikke omhyggelig var renset. Resen i, 28.
At sætte Bylder væk. Der tages over dem tre Gange og siges hver Gang stiltiende: »A tåer dæm u å Mare å Bien å sætte dæm end i Lier å Stien.« Så skal de vel sættes ind et Sted i en Mur. Efter Karen Jeppesdatter, Brøndbjærg. Rostrup S., Hindsted H. Thorvald Thomsen, Møltrup.
En mand fra Magleby på Langeland var en nat gået til Skovsgård for at stjæle får. Han fik også fat i et godt stort et og trak afsted med det hjemefter. Men han var bleven vel silde på færde, og då han var kommen ud i Tryggelev, var det begyndt at dages. Af forsigtighed begyndte han nu at se sig omkring og opdagede da, at hele gårdens fåreflok var fulgt...
I den tid da bønderne selv brændte deres brændevin, var øvrigheden altid ude om at finde ud, hvem der brændte, og så gik det løs med angiveri, og kontrollører var omkring på landet altid spejdende efter lejlighed til at gribe bønderne på fersk gjerning. En dag kom en sådan kontrollør til Jekxcn og gav sig i snak med gamle Frands og begyndte at fritte ham...
Jfr. Kallager kom en dag ind i kjøkkenet hos mine forældre, der boede i Harlev. Han så ikke pigen, som stod bag ved ildstedet i en krog, og da rækkede han op på en hylde, tog en ost og stak den ind under vesten. Så råbte pigen: Mutter, Kallager tog en ost! Der stod synderen og var greben på fersk gjerning. Men moder svarede: Du er da et rigtigt drog....
Der var nogle rigtige gavtyve af navnet Stæk, dem kunde man aldrig få overbevist om deres skurkestreger, om også man greb dem på fersk gjerning. Sådan blev én af dem taget i en mands overstue en nat, og manden sagde: Nu har vi dig da, for her er vidner nok på, at du er brækket ind. Men puds i hale! så siger han: Ja, en kan komme sølle af sted, og her...
Første dag fik de til bryllup: Fersk suppe og peberrodskjød og så sødsuppe. Om aftenen: Blodpølse og boghvedegrød eller søde grød med øl at dyppe dem i. Anden dag: Ærter og flæsk og søsterkage. Om aftenen: Finker og ollegrød. Tredje dag: Tør torsk og kartofler med melduelse og så risgrød. Den aften fik de ingen næder. Den tredje dag var de ude at dandse...
Der var en Mand og en Kone, som boede i en Gård her i Byen, og de havde stadig om Sommeren fersk Lammekjød. Manden kunde ikke forstå, hvordan det kunde være, og talte så med Konen om det. Hun sagde så: »Du kan godt få at se, hvordan det går til, men pas så på, ihvad du får at se, at du ikke nævner mit Navn.« Næste Morgen tog Manden så efter Konens...
Der har været Bjærgfolk i Bjærgbakke vester på Landet. Nu er der Vand helt ind imod Bakken, så der er en helt stejl Skrænt ned imod Vandet, og noget af Bakken er endog taget væk; men forhen var der så meget Grønne neden for, at de kunde ikke stå på Bakken og slynge en Sten ud i Vandet. På den Tid Bjærgfolkene boede der, havde de Fællesdrift her på...
