Der var en gang her i byen en stodder eller tingest, der nok egentlig gik for murmester. Han hængte sig i et kammer, og for det han ikke skulde gå igjen, tog de en syldsten op under huset, grov et stort hul og trak ham ud der igjennem ved hans hår. En gammel mand her i Lundø, der hed Jens Skov, var med til det. Derefter lagde de ham på en gammel vogn, og...
Parykmanden foer omkring her ved fjordlandet, og fiskerne kunde ikke ligge i ro for ham om aftenen, når de kom på landet. De lå gjærne og hyllede sejlene over dem, for det de sk ulde ikke fryse dem. Men han kunde nu ikke lade dem ligge i ro og vilde gå og rykke sejlene af dem. Der var en af fiskerne, der skyldte på, at det var de andre, der rykte sejlene...
Min fader så tit Parykmanden, når han gik med hans bøsse om aftenen. Han havde et forfærdelig langt hår, der nåede ned over hans øjne. En gang kom han til at følges med ham, og da de så kom til en korsvej, standsede Parykmanden. Så vilde min fader se tilbage efter ham, og da var han bleven så lang, at han snart ikke kunde se til ovret af ham, og så med...
To mænd gik med deres bøsse ud i skoven her vesten for for at skyde, og så havde de den aften fået en sav med dem, for de havde i flere dage set på et træ, de vilde knibe dem. Som de nu står og saver, så er der noget ved siden af dem, der slår et skogger op så forskrækkeligt. De kom ned af træet i en fart og fik intet træ bjærget den alten, johanne...
da.etk.DS_05_0_00010
Jens Langkniv havde den tro, at når han fik 9 drengehjærter, så kunde han flyve. Så slog han jo alle de frugtsommelige kvindfolk ihjel, han kunde komme til, og det var lige så snart en pige som en dreng, han så traf. Han havde fået 7 og kunde nu flagre. Så var de efter ham og vilde fange ham. Han kom ind i et lille hus til en kone og vilde gjemme sig...
En rejsende kom til en bondemand på Sjælland og bad om at få nattekvarter. Ja, det kunde han også få, hvis han vilde være fornøjet med det. Anden dags morgen var det noget sent, inden den frommede kom op. Da går bonden og klager sig: »Å, Gud nåde mig, sølle mand, for den mand, a skulde have med mig til hove, han kommer ikke«. Så siger den rejsende: »Jeg...
En mand gik og drømte, at han skulde finde hans lykke på Kovre-agre, der er en bitte krumme her norden for. Det brød han sig ikke mere om end det samme, for han tykte jo ikke, det kunde betyde nogen ting. En dag, han gik fra" byen, kom han ned til Østervejle, og der traf han en mand, som gik og vangserede (a: gik frem og tilbage) der nede. "Hvad går du...
Der er en bakke norden og osten på landet, som kaldes Håjkjærsbakken, og på den østre ende af den står en gammel tornebusk. Der var spået af, te en fra den østerste gård her osten for byen, skulde finde sin lykke under den busk, om også det skulde gå ud i tredje og fjerde led. Men endnu er der ingen ting fundet. kristen nielsen, lundø.
På Håjkjærsbakken (eller måske det var nede i kjæret) har de gravet efter penge. Da de kom så nær, at de så kjedelen, kom det dem for, at Peder Smeds gård brændte, og så snakkede de med hinanden om ilden, og nu forsvandt kjedelen.
Der er bleven spået af, at i den bakke her ovre i Hald, hvor Jens Holmgård boer, vesten for byen og for Kloster kirke, der var en kjedel med penge. Så vilde en hel del mænd fra Hald til at grave efter dem, og de skulde have kirkemuld på deres hoved og nogle blade i (. . . . ?) De måtte jo ikke snakke, og så begynder de at grave. En bitte krumme efter var...
Der gik så mange tiggere omkring her, men de var andre steder fra, især var det natmandsfolk. De tiggede en hel del sild, og når de så kom til Stakelskrog lidt osten for byen, satte de dem der og pilkede hovederne af sildene, for dem vilde de ikke bære. Det sted blev kaldt Stakelskrog af den grund, og det navn har stedet den dag i dag er. kristen...
Der har været stor skov på den vestlige side af Lundø, den var så tæt, at de kunde ikke stå ved kirken og se Bjærggård, der ligger omtrent ude ved stranden. Skoven var fuld af råger og krager, og folk blev undertiden tilsagt til at møde i skoven til bestemt tid for at udrydde rågeyngelen. Der var en skovfoged sat til at passe skoven og påse, at ingen...
Forhen var en hel del af tappen på Lundø grøn eng. Der drev de deres bæster ud at græsse om natten i sommertiden. Så skal deres vrinsker fra Hessel have svømmet over fjorden til dem flere gange, men omsider druknede han ved det. kristen nielsen, lundø.
Den første beboer her på Lundø var en kone, der boede på Kjælderbakke, sådan kaldes et sted her ude norden for byen og på den østre side af landet. Der har været et bitte grønt sted med kampesten og røde mursten på den plet, hvor hendes hus har stået. Hun skal være kommen ovre fra Hejlskov. Der boede hun på en stor bakke, de kalder Lindbjærg. Hun fandt...
Der var en jomfru, der ikke vilde hvile eller slå bo, inden hun fandt en 0, hvor der ingen høje var og heller ingen beboere. Så kommer hun her til land og bygger på en bitte bakke, de kalder Kjelderbakke. Så fandt hun en nød, og i den var en orm, som hun satte i en bitte æske. Der vokste den nu op og blev stor, og til sidst kunde den ikke være i æsken....
Den jomfru, der først bosatte sig på Lundø, kom i tanker om at ville have en kirke bygget her. Hun havde fået lidt kreaturer og deriblandt et par grå stude. Dem slog hun ud en aften, og hvor de lå om morgenen, der skulde kirken stå. Så blev Lundø kirke bygget der. ane dorothea pedersdatter, lundb.
da.etk.DS_03_0_00786
Nede i Tarm-engene på den vestre side af Lundø er der en lang fordybning med en opkastet jordvold ved den ene side, E. T. Kristensen: Danske sagn i folkemunde III. 2 og der skal en kjæmpe være begravet; men enten det var Burmand eller Langben Rise, véd a ikke af. kristen nielsen, lundø.
Lars i Søndergårde ved Hadsund, som går under navnet den hvide pottemager, han agerer klog mand. En dag kom der sådan en simpel karl ind til ham og sagde, at han var gået ind til ham, for han vilde gjærne have et hitte råd af ham, han var kommen for nær til en pige, og han gav sig jo så jammerlig. Til sidst siger Lars: Det er hedst, du går hjem og...
da.etk.JAT_06_0_00245
Der er en fugl i Norge, kaldes lommen, som lever både i fersk og salt vand og af fisk. Om ham har fiskerne den mening, at om do horer ham fastende, får de det år ingen lvkke.
I Målev-egnen sees der på marken en sten, som hviler på syv mindre. Tæt ved er en kilde med fersk vand, som kaldes st. Ibs kilde, hvorom der hos menig mand er den gamle tro, at man i den varme sommertid ikke let kunde vente at få regn, når denne kilde ikke omhyggelig var renset. Resen i, 28.
