På Sjælland er der et insekt, som kaldes Flåt. Det lever i skovene, og man kan få det på sig, når man ryster ved træerne. Det er vist nok et dyr af mideslægten, og det borer sig ind i kjødet på de nøgne steder, så som hals og hænder, og volder en slem svie og smærte. Chr. "Weis.
Der står i visen, at Klavs Høg skar en sølvknap af sin faders stadskjole og skød Prinsenskjold med, men det forholder sig ikke sådan. Han blev slaget ihjel med en brændøkse og nogle moggrebe på Storegade i Ronne ud for, hvor apoteket nu ligger. Alle de andre Svenskere blev dræbte bag efter. Da budskabet herom kom til Sverig, blev der megen sorg hos dem,...
En fattig bonde, der ikke vidste, hvordan han skulde komme ud af at svare enhver sit, gik i kompagniskab med trolden om at drive gården. Trolden skulde give ham to hundrede daler i forskud, og så skulde de siden dele udbyttet. Det forste år såede de hele lodden til med byg, som voksede godt; trolden vilde have den del, der voksede under jorden, og det...
Du har nok hørt sige af den kloge mand i Søtowde (Søtofte, Merløse herred). - Ja, det kan jeg nok vide, for han var jo berøjted (berømt) i heie Sjællands land. Da jeg havde det dårlige ben, og der ikke var nogen ting, der kunde hjælpe, hverken doktoren i Holbæk eller apotekeren i Ringsted, så var der nogen, der rådte, at vi skulde søge den kloge mand i...
"Jeg kan huske," fortæller en mand, der er født i 1826, "at der over nedgangen til den åbne begravelse i Tøllose kirke har været en høj kirkestol lige over for prædikestolen, og den lod herremanden bygge til et par folk, der kom i kirke hver eneste søndag; den blev reven ned omtrent 1850, da kirken blev lavet om. Mine bedsteforældre kjendte godt disse...
Noget af det værste, der er passeret, er nok ellers gået for sig på Dammegården i Ny-Larsker sogn. Jeg havde mit korporalskab der nede omkring i de grændser, det var, efter at jeg; var kommen til gården, som jeg nu har. Jeg kom en dag for at sige bonden selv til hovedvagt; jeg traf ham i porten. "Jeg kan se på dig, hvad du vil," sagde han til mig, men du...
En aften efter solnedgang red nogle drenge ud for at søge efter losgående heste, som skulde bruges næste dag. Det var i den tid, da folk lod kreaturerne gå vårløst (o: hvor de lystede), som det hedder på bornholmsk. Da drengene kom til Haglebjcergsbakkeme, red de derop for at se sig om. Her traf de en mand, som de ikke kjendte, han spurgte dem, hvor de...
da.etk.DS_01_0_00555
Forhen plejede folk at gjøre kors i sædbunken, når de havde tærsket, ti så kunde de underjordiske ikke tage noget af den. I Tjørnede er der en gård, hvor Højfolket al tid kom for at låne mel og gryn, når deres eget var sluppet op. "I skal få igjen, når de får tærsket på Bonnerup, for der gjør de ikke kors i bunken," lovede de hver gang; de holdt også...
I året 1807 forsvarede bjærgfolkene landet mod Engelskmændene, det er da vist nok. Fjenden skod på Hasle. Underjordsfolket havde stillet sig op på strandkanten og råbte: "Fyr, fyr!" for at få de overjordiske til at skyde først, før kan de nok ikke. Landfolket kunde nok ellers ikke se dem, men Engelskmændene så dem i tusendvis. Derfor sejlede de deres vej...
En sommermorgen lidt for solens opgang stod jeg og sendte korn ind ad en luge på den østre længe af min faders gård. Vi var komne lidt silde hjem med læsset aftenen forud, og da luften var god, lod vi det stå natten over; men nu skulde vi have det ind, for vi skulde have davre, at vi straks kunde tage fat på at kjore ind igjen. Som jeg stod, horte jeg,...
En mand fra Magleby på Langeland var en nat gået til Skovsgård for at stjæle får. Han fik også fat i et godt stort et og trak afsted med det hjemefter. Men han var bleven vel silde på færde, og då han var kommen ud i Tryggelev, var det begyndt at dages. Af forsigtighed begyndte han nu at se sig omkring og opdagede da, at hele gårdens fåreflok var fulgt...
I den tid da bønderne selv brændte deres brændevin, var øvrigheden altid ude om at finde ud, hvem der brændte, og så gik det løs med angiveri, og kontrollører var omkring på landet altid spejdende efter lejlighed til at gribe bønderne på fersk gjerning. En dag kom en sådan kontrollør til Jekxcn og gav sig i snak med gamle Frands og begyndte at fritte ham...
Jfr. Kallager kom en dag ind i kjøkkenet hos mine forældre, der boede i Harlev. Han så ikke pigen, som stod bag ved ildstedet i en krog, og da rækkede han op på en hylde, tog en ost og stak den ind under vesten. Så råbte pigen: Mutter, Kallager tog en ost! Der stod synderen og var greben på fersk gjerning. Men moder svarede: Du er da et rigtigt drog....
Der var nogle rigtige gavtyve af navnet Stæk, dem kunde man aldrig få overbevist om deres skurkestreger, om også man greb dem på fersk gjerning. Sådan blev én af dem taget i en mands overstue en nat, og manden sagde: Nu har vi dig da, for her er vidner nok på, at du er brækket ind. Men puds i hale! så siger han: Ja, en kan komme sølle af sted, og her...
Første dag fik de til bryllup: Fersk suppe og peberrodskjød og så sødsuppe. Om aftenen: Blodpølse og boghvedegrød eller søde grød med øl at dyppe dem i. Anden dag: Ærter og flæsk og søsterkage. Om aftenen: Finker og ollegrød. Tredje dag: Tør torsk og kartofler med melduelse og så risgrød. Den aften fik de ingen næder. Den tredje dag var de ude at dandse...
Der var en Mand og en Kone, som boede i en Gård her i Byen, og de havde stadig om Sommeren fersk Lammekjød. Manden kunde ikke forstå, hvordan det kunde være, og talte så med Konen om det. Hun sagde så: »Du kan godt få at se, hvordan det går til, men pas så på, ihvad du får at se, at du ikke nævner mit Navn.« Næste Morgen tog Manden så efter Konens...
Der har været Bjærgfolk i Bjærgbakke vester på Landet. Nu er der Vand helt ind imod Bakken, så der er en helt stejl Skrænt ned imod Vandet, og noget af Bakken er endog taget væk; men forhen var der så meget Grønne neden for, at de kunde ikke stå på Bakken og slynge en Sten ud i Vandet. På den Tid Bjærgfolkene boede der, havde de Fællesdrift her på...
Hjemme i Sædding boede en mand, der hed Kræ Kjærsgård. Han var meget vittig, og der er mange fortællinger om ham. En morgen, han endnu ikke var kommen op, kommer hans broder ind ad døren, han boede nabo til ham. Da han ser ham ligge der ved konen endnu, siger han, idet ban slår begge hænderne sammen: Nej, nu har a aldrig kjendt magen, Da kan du her...
I min ungdom fik vi ved gilder først kjødsuppe med kjødet i. nemlig oksekjød undtagen i slagtetiden, da de havde fårekjød, så fik de fersk fisk, det var mest trind fisk: kuller, torsk, også flynder, men aldrig med kartofler til kullerne fik de om efteråret, og torsken om foråret. Derefter kom hønsesteg gjæslerne leverede nemlig fon, der altid bestod...
Imellem Yrensted og Ingstrnp er en bæk, der kaldes Tiendebækken. Den bar løbet gjennem Ingstrup so, som nu er udtørret og forben bar været en stor sø. Der skete det første sammenstod mellem Knud den hellige og bønderne. Den største del af det udtørrede ligger på Ingstrup-siden, og de siger der, at det eng. der ligger på deres side af bækken, det hører...
