Første dag fik de til bryllup: Fersk suppe og peberrodskjød og så sødsuppe. Om aftenen: Blodpølse og boghvedegrød eller søde grød med øl at dyppe dem i. Anden dag: Ærter og flæsk og søsterkage. Om aftenen: Finker og ollegrød. Tredje dag: Tør torsk og kartofler med melduelse og så risgrød. Den aften fik de ingen næder. Den tredje dag var de ude at dandse...
Kontrollørhuset var ottekantet, og det lå vest for, hvor nu strømraen går. Da et handelshus blev bygget inde i klitterne, syntes folk, det var sært, at manden vilde bygge det så langt inde. Men nu ligger det så langt ud på pynten, at det ikke kan vare så længe, inden det skal flyttes' længere ind. Kirsten Vad, N.-Nebel.
Før min gård blev flyttet herop, lå den lidt sønden for. nede i det lave norden for Sortholm. A har mangen gang som ungt menneske gået lige uden for vor dør og spændt skøjterne på og så løbet lige til Ringkjøbing. Det er vandet oster, der stemmer op, da det ikke har kunnet løbe ud, idet fjord vandet møder det. Fjorden har gået op til en fjerdingvej nær...
For over 100 år siden strandede et stort skib ud for Bjærggård, og alle folkene druknede. Der kom 19 døde i land, og dem slog man nogle kister af rå fjæl sammen til. som de kom i, en 4 stykker fjæl til hver, og så sejlede man dem over fjorden og begravede dem i den østre side af æ store Mjøll. Men mange år efter kom kisterne til syne i vestre side af...
Min handelsvej syd for Skjern var Tarm, Lyne kro, Sækbæk, Blaksmark, Varde, Øllevad, Euderup posthus, Kikkenborg, Gredstedbro. Kristen Vad. N.-Nebel.
Her har også været forridere, men der brugtes kun to. De skulde til kirken og tilbage imod brudefølget 3 gange, inden brudefolkene måtte komme til kirken. De stillede dem en gang an ved et hus og gav dem et æresskud både før og efter. Men det blev aflagt igjen, da hestene vilde skjenne. Kristen Vad, N.-Nebel.
Om Hesselnied lade fortælles den almindelige historie om tommermanden. Han hugger en skjorte til, og så forlanger han, om hun kunde sy ham den uden nål og tråd. Hun siger nej, det kunde ingen. Ja, han kunde heller ikke bygge laden uden nagler, og her var de alle. Men hun havde taget én, og den kom til at mangle. Så måtte hun lade smede en jærnnagle og...
Flagetorv kan være til ti alen lange. De rulles sammen som rullepølser og bruges til at lægge på hjald og på hæsse. Efterhånden, som man kommer frem i hæssen, tages de af og rulles sammen, og så kan de bruges til næste år igjen. De graves ude mellem bjærgene. Kristen Vad, N. -Nebel.
da.etk.JAH_01_0_00140
Alexander i Lunde havde Cyprianus. Så fik hans søn den efter ham, for han var den eneste, der kunde tåle at have den. Da vi byggede, kunde vi ikke få smør. Vi havde 20 køer, så det var ingen spøg, og så havde vi de mange folk. Vi prøvede det den ene gang efter den anden. Vi kjærnede, og vi kogte det, men der blev ikke andet end fråde. Én af mine murere...
En mand i Seding kom en aften til en anden mand så dan i den sildige mørkning, og som destår og holder snak, ser de, at en mand i en brun kjole kommer og tager et par rugnege af den mands ager, han holdt snak med, og flytter over på ageren ved siden af. Den gang havde de jo ager om ager, og de tykte, de kunde kjende den brune mand, han boede i Nebel by,...
Der var en gammel vej, der gik fra Kastkjxr og ind over Veggeskjær hede. Ad den vej red en mand uden hoved. En mand fra Seding kjørte en aften fra Lydum mølle og hjem, og da kom den hovedløse mand ridende og satte lige over vognen, for den vej, han færdes med, skar netop den anden vej på det sted. kristen vad, n.'nebel.
Ude, hvor de nu graver gabet, har ligget en fire, fem gårde, de kaldte Lønne Bjærggårde. Man kan se, agrene har ligget i oster og vester, og kjende ryggene og furerne lige ind for gabet. De gamle snakkede meget om, at det var den bedste by, der var til Lønne. kristen vad, n.-n"bel.
Om Nørre-Nebel kirkeklokke fortælles, at en frue kom med sit forklæde fuldt af sølv, da den blev støbt, og smed en stor slundt i kjedlen, som den smæltede malm var i. kristen vad, n.-nebel.
da.etk.DS_03_0_00491
En aften kom a ind til Otto Hejdes i Bjcerygård og da vi var godt kjendte, vilde han have mig til at blive der om natten. A lå i det ostre kammer. Et kvarterstid. efter, da a var ved at dulme, slår det vinduet i stykker, og der er noget inden for mig, der vil trimle mig af sengen. A tænkte: «Hvad mon det skal betyde, men her forefalder jo så meget her...
A kom ind til Peder Lukassen i Skjern med et læs skind og blev der om natten. Et lille bitte korn efter, at a var kommen i seng, gik vinduet i stykker, og dragkisten væltede om på gulvet. Oven på det stod en mængde flasker <>g glas og tetoj, som var en datters udstyr, der skulde have bryllup. Det gav jo en farlig skraslen, da alt det faldt ned. A...
Der var en gammel pige, som hed Mette, hun var næste nabo hertil. Hun kom en aften og sagde, at der skulde bygges et hus på Sorteholm. Vi vilde ikke tro det. Min fader sagde, at det var helt urimeligt. Floden kunde nemlig gå runden om polden. Men det skete dog en 40 år efter. Nu er huset atter revet ned. Sorteholm er lige sønden herior tæt nord for...
Der var en ni-se i Bolkjær og en i Storegård. Ikke ret langt fra Bolkjær er en lille høj, er Vanghøj, og der lå al tid noget halm ved, når én kom forbi. Det hidrorte fra nissernes slagsmål, da de stjal foder fra hinanden. Kristen Vad.
Der siges om den, som spiser fiskens hale: Han eller hun bliver vek (let, livlig. I de fleste tilfælde menes der vist nok forøget lethed, livlighed i kjønsdriften). Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Når vi forsegler et brev med lak, og vi da har det uheld at svide det, så vil det blive velkomment hos modtageren. Det samme gjælder, dersom vi ved uforsigtighed slår blækklatter i det. P, Jensen.
