Når brudefolkene skal kjøres til kirke her, så sidder bruden på én vogn, og brudgommen på en anden, men når de tager hjem, sidder de på brudens vogn tilsammen. Ved min broders bryllup fra Jetsmark da var der sejsten forridere. Bruden havde en kunstig krands på af tøjblomster med roser iblandt, I Ty havde brudepigerne også brudekrands på. Så var bruden...
En gammel mand i Lørslev lavede gildehus til børnene pintse-eftermiddag. Det var på Lørslev mark sonden for byen. Der gravedes en groft i firkant omkring et stykke grønjord, der skulde forestille et bord, og vi sad med fødderne nede i groben og på den kant, der var uden for. Rundt om groben så meget som en alen derfra, stak han grønne grene ned i jorden,...
Min moder måtte som voksen ud at tjene, og så kom hun til at tjene i en gård i Guldager. Der havde de tre sønner, som hver aften gik ad by, det bød sig selv. Mange gange kom de ikke hjem før midnat. Hvor mange er klokken? sagde så moderen, når de kom. Den er ni, svarte de hver aften. Konen var gjerrig og vilde have noget bestilt, og hun og min...
I forrige tider var der ingen, der havde stuekiokker. De kunde gå byen igjennem uden at træffe nogen. Min moders fader, der var degn, havde en klokke. Så havde de sjov af BitteMaren, for hun kjendte ikke klokken. Gå nu ind, bitte Maren, og se ofter, hvad klokken er. Den er min sæl otte og går til syv. Maren Jensdatter, Lørslev.
Fædderskrædderen her i Ugilt, der kaldtes sådan, for det han havde to halve fødder, flyttede fra hans hus for spøgeris skyld. Det var, ligesom damer i silkekjoler gik igjennem stuen, det bankede og smedede, og hakkelsekisten gik. Han bar hakkelsekisten ud til det yderste af marken, men den blev lige godt ved at skjære hakkelse. Han grov mange alen ned...
Der går en sort hovedløs hest fra Vår og til Lørslev, men kun ad den vej. Mange har set den. Et par høstfolk, mand og kone, havde været i Lørslev at høste og vilde hjem om aftenen. Så gik de ad den vej og snakkede om hesten, især var det konen, der havde tanker ved den. Aldrig snarere hun sagde det, så kom den og skred forbi dem, men de blev ved med...
Der var en mand på Sejlstrup, der hed Vihbæk, han gav aldrig almisse til nogen tigger. Så en dag kommer der en tigger til ham og spørger efter, om manden var hjemme. »Her boer ingen mand,« svarede Vilsbæk, »her boer eu vældige herre.» »Gud skelov og tak, så var det Dem, der gav os den gode regn i går.« »Å, rejs du til Helvede.« »Der var a i går, og...
Der siges om den, som spiser fiskens hale: Han eller hun bliver vek (let, livlig. I de fleste tilfælde menes der vist nok forøget lethed, livlighed i kjønsdriften). Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Når vi forsegler et brev med lak, og vi da har det uheld at svide det, så vil det blive velkomment hos modtageren. Det samme gjælder, dersom vi ved uforsigtighed slår blækklatter i det. P, Jensen.
Det første æg, en kylling lægger, skal man tage og slå i stykker. Så kan man af de forskjellige figurer, der danner sig i det, se, hvad der vil møde én i årets løb. Marie Fink, Bøffelkobbel.
Lars i Søndergårde ved Hadsund, som går under navnet den hvide pottemager, han agerer klog mand. En dag kom der sådan en simpel karl ind til ham og sagde, at han var gået ind til ham, for han vilde gjærne have et hitte råd af ham, han var kommen for nær til en pige, og han gav sig jo så jammerlig. Til sidst siger Lars: Det er hedst, du går hjem og...
da.etk.JAT_06_0_00245
Der er en fugl i Norge, kaldes lommen, som lever både i fersk og salt vand og af fisk. Om ham har fiskerne den mening, at om do horer ham fastende, får de det år ingen lvkke.
I Målev-egnen sees der på marken en sten, som hviler på syv mindre. Tæt ved er en kilde med fersk vand, som kaldes st. Ibs kilde, hvorom der hos menig mand er den gamle tro, at man i den varme sommertid ikke let kunde vente at få regn, når denne kilde ikke omhyggelig var renset. Resen i, 28.
En mand fra Magleby på Langeland var en nat gået til Skovsgård for at stjæle får. Han fik også fat i et godt stort et og trak afsted med det hjemefter. Men han var bleven vel silde på færde, og då han var kommen ud i Tryggelev, var det begyndt at dages. Af forsigtighed begyndte han nu at se sig omkring og opdagede da, at hele gårdens fåreflok var fulgt...
I den tid da bønderne selv brændte deres brændevin, var øvrigheden altid ude om at finde ud, hvem der brændte, og så gik det løs med angiveri, og kontrollører var omkring på landet altid spejdende efter lejlighed til at gribe bønderne på fersk gjerning. En dag kom en sådan kontrollør til Jekxcn og gav sig i snak med gamle Frands og begyndte at fritte ham...
Jfr. Kallager kom en dag ind i kjøkkenet hos mine forældre, der boede i Harlev. Han så ikke pigen, som stod bag ved ildstedet i en krog, og da rækkede han op på en hylde, tog en ost og stak den ind under vesten. Så råbte pigen: Mutter, Kallager tog en ost! Der stod synderen og var greben på fersk gjerning. Men moder svarede: Du er da et rigtigt drog....
Der var nogle rigtige gavtyve af navnet Stæk, dem kunde man aldrig få overbevist om deres skurkestreger, om også man greb dem på fersk gjerning. Sådan blev én af dem taget i en mands overstue en nat, og manden sagde: Nu har vi dig da, for her er vidner nok på, at du er brækket ind. Men puds i hale! så siger han: Ja, en kan komme sølle af sted, og her...
Første dag fik de til bryllup: Fersk suppe og peberrodskjød og så sødsuppe. Om aftenen: Blodpølse og boghvedegrød eller søde grød med øl at dyppe dem i. Anden dag: Ærter og flæsk og søsterkage. Om aftenen: Finker og ollegrød. Tredje dag: Tør torsk og kartofler med melduelse og så risgrød. Den aften fik de ingen næder. Den tredje dag var de ude at dandse...
Der var en Mand og en Kone, som boede i en Gård her i Byen, og de havde stadig om Sommeren fersk Lammekjød. Manden kunde ikke forstå, hvordan det kunde være, og talte så med Konen om det. Hun sagde så: »Du kan godt få at se, hvordan det går til, men pas så på, ihvad du får at se, at du ikke nævner mit Navn.« Næste Morgen tog Manden så efter Konens...
Der har været Bjærgfolk i Bjærgbakke vester på Landet. Nu er der Vand helt ind imod Bakken, så der er en helt stejl Skrænt ned imod Vandet, og noget af Bakken er endog taget væk; men forhen var der så meget Grønne neden for, at de kunde ikke stå på Bakken og slynge en Sten ud i Vandet. På den Tid Bjærgfolkene boede der, havde de Fællesdrift her på...
