Imellem Darum og Vilslev går en mand med et gloende hoved og en landmålerkjæde. astrid feilberg.
da.etk.DS_05_0_01419
Der går en hvid jomfru med sit nøgleknippe i Lunderdal i Brørup på præsiegårdens mark og rasler med det. astrid feilberg.
Hyrdedrengen lægger sin kasket pa jorden, gar så i retning af solen, så langt hans skygge når, indtil den lige kan røre kasketten, og måler da hvor mange fod. Er der 67, véd han, at han skal drive hjem. H. F. Feilberg.
Per Vase fortæller, at hans fader snakkede meget om ulvene, der for hundrede år siden ikke var sjældne. Der blev sat præmie på dem og på at fange ungerne, og så blev de udryddede. H. F. Feilberg.
Ser man noget (Varsel eller deslige) inden Solnedgang, skal det ske snart; sees det efter Solnedgang, skal det vare en Stund. H. F. Feilberg.
da.etk.DSnr_02_H_00069
Er et dyr sygt og forgjort, er gjerningsmanden den første, som kommer at låne noget. h. F. Feilberg.
da.etk.DS_07_0_01361
I Vester-Vedsted var der en gård, hvor en pige havde hængt sig i laden, for det hun var bleven lokket. Siden den tid var der altid en kalv for meget i stalden, og der hørtes en stemme, som råbte om hævn. astrid feilberg.
1802 brændte den vestre gård i Tørslev. Det var netop Bartolomæi dag. Vinden var i vest og bar ind på byen, så det så sorgeligt ud. Pastor (?) stod på gaden ovenfor skolen og sagde: »Nu skal vi straks få en anden vind.« Han gik der efter hjem, og det gik, som han sagde, så byen blev skånet. V.-Tørslev. Hr. Jens Feilberg. 17901806.
I et nu nedbrudt torvehus ved Hvidding præstegård var i et hjørne en brolagt rund plet. Deri var en præst i gamle dage bleven nedmanet. Om natten skal han med sit hoved under armen vandre omkring i haven og i præstegården, h. f. feilberg.
IEkvad kirke, Hellevad sogn, findes en sten, som aldrig kan mures fast . . . "Tys tys, i aften kommer Ekvad hjem med kristen mands blod." .... "Nå, Ekvad, sæt nu den sidste sten i." Den fremmede forsvandt med et bulder, og fra den tid har det været umuligt at få den sidste sten muret fast. h. f. feilberg.
Der var en lille pige, som havde læst i hende3 bedstemoders Cyprianus, men det vidste ingen, før en dag hun havde været ude på markeu med nogle andre børn. Dem siger hun til: »Vil I tro, at jeg kan malke jeres røde ko, som står hjemme i stalden, mens jeg er her ude?« Det vilde de ikke tro. Så stak hun en kniv i ledpælen, og så sprøjtede mælken der ud af....
En kone skulde dele 8 potter mælk i 2 lige store dele, men havde ikke andet at måle med end tre krukker; den ene rummede 3 potter, den anden 5 og den tredje 8 potter. Hvorledes bar hun sig ad for ved hjælp af disse at dele mælken som forlangt. Chr. Weiss. Opløsning : Når al mælken er i ottepotskrukken, fylder hun trepotskrukken, som så derefter tommes...
Da der var 4 porte i Kjøbenhavns volde, rejste en karl derind for at more sig, han gav en skilling for at komme ind ad porten og 1 skilling for at komme ud ad porten, og han kom ind og ud gjennem alle 4 porte. Hver gang han var inde i byen, brugte han halvdelen af sine penge, og da han var kommen ud gjennem den sidste port, havde han givet sin sidste...
Det har rødder i jorden, ligesom Hans Anders's gård i Alsønderup. Chr. W.
da.etk.JAT_06_0_01236
Løvetand kaldes også på Sjælland Fandens kjærnemælk eller mælkeurt; gjogeurter kaldes her i egnen og vist nok de fleste steder på Sjælland gøgsgrød, flt. gøgsgrødder; at læsse gjødning kaldes vist nok endnu på det meste af øen at bryde møg; livvarer bruges i det nordligste Sjælland, ligesom i visse egne af Jylland om kreaturerne; orehakkelse er den...
Hvor meget er 10 til 2? 5, når hver af dem skal have lige meget. Chr. Weiss. Man tænker straks på 10 og 2 og svarer som regel 12.
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
Sagnene om jorbrand kan antages [at hidrøre fra, at man i gråvejr kan have set en eller anden bygning, stærkt belyst af solen, som fra en skybar plet har skinnet på den. Den 9. november 1894 gik jeg i middagstiden fra Tingerup til Scderup. Det var aldeles gråt i luften, hvor jeg var, men stille. Pludselig så jeg mig hændelsesvis omkring, og det forekom...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
En karl fra Viborgegnen kom til at tjene en hestehandler, mod hvem han ofte var på rejse både i og udenfor riget. En gang kom han til Hamborg, som han fandt meget behag i, og da han kunde få en god tjeneste hos danske folk der i byen, sagde han farvel til hestehandleren og blev hos disse folk i to år. Så får han lyst til at se sine gamle forældre og...
