En gammel mand i Lille-mølle grov en malmgryde op, men han grov en tå af den. De troede, den var fra Svenskernes tid, og var gravet ned den gang de var her. Folk mente, at der var penge i den, for folkene kom dem fra den tid. Så fandt de også et svært fyrbækken, der var gravet ned. Mig og en anden hjordedreng sad og brådede i en sandgrav lige norden for...
Ved skjellet imellem Vorgod og Brejning sogne ligger en lille sø, som kaldes Sohn. Hvor søen nu er, har i længst forsvundne tider ligget en bondegård. Manden, som boede i gården, var uvenner med præsten. Slagter en fed so, og hans kone syg. Præsten gik hen til sengen, slog lagenet til side, så svinet og blev højlig forbavset. Da begyndte gården at synke,...
Der har stået en herregård i Helligsø, den kaldtes Hilserø. Bønderne i Hune og Hune Torp gjorde hove til den. Så skrev herremanden til en præst i Saltum om at komme og berette hans syge moder. Det var nu sådan en klog præst... fed so. Præsten havde lagt en bog på en stol i uderstuen og var gået ind i sovekammeret med en anden bog. Da præsten opdagede...
Vejen forbi Frederiksgave ved Assens går om ved den store kornlade. Her red en gang en lys sommernat en karl. Da han havde nået enden på den lange ladebygning, sprang der en uhyre stor, fed orne frem imod hesten. Karlen, der blev bange, satte hesten i susende galop, men ornen fulgte hele tiden ved siden. Så lod karlen hesten gå i skridtgangfor at se, om...
Der var en mand, som vilde give en foræring til en prokurator, og så havde de en lille dreng på en halv snes år omtrent, han skulde gå med det. Han træffer også godt nok at komme til, som prokuratoren boede, og kommer ind i kjøkkenet, hvor han træffer pigen og siger til hende, at her var en foræring fra hans fader. Så vil hun jo vide, hvad hans fader...
I den tid de brændte brændevin, gav de her af sognet en fed gjeldvædder og af de større byer tillige en sød ost til herredsfogden, for at han skulde lade dem vide, nar kontrollørerne vilde komme. Den dag de samlede fogedmælk til osten, da havde hjordedrengene en glad dag, for de skulde bære mælken hen til det sted, hvor osten skulde laves, og blev...
En selvejer var gået i kavtion for en slægtning, der var fæster, og han kom også til at betale. Så kom han i tanker om at gå ned med dem til Nørholm i æ sognejul. Da han nu vil op til kontoret, kom der en tjener rendende. Ja, han vilde tale med herren, og han bliver ført ind. Der sad han tillige med en fed forpagter ved et godt spisebord. Han forretter...
I de to nordre gårde, Tvillinggårdene, i Morton skulde de levere deres præstetiende i Tor up præstegård, men det vilde de ikke, og så målte de vejen op fra marken, hvor tienden skulde tages, og så hen ad Torup til. De begyndte ved Lille-Bavnehøj, og da de kom til en høj, som kaldes Skååuhøj nordvest for Farsø, så var der en mil, og der væltede de tienden...
Mens vi boede nede i Dronninglund, havde vi en Nisse, det er nu vist nok. Han kunde gå hen ad Loftet og træde fast på det, ja, sætte Knæene ned mod det, og det var endda stoppet helt fast og fuldt af Foder. Vi havde en lille Hund, den kunde se ham og gjøede ad ham. Det kunde rasle med Panden og Ildklemmen, og undertiden var det henne, men vi sagde altid:...
Præsten i Vissenbjærg havde en husmand i sin tjeneste. Et år havde han stjålet en fed bede fra præsten, og da han kom godt fra det, vilde han prøve den samme leg næste år. Da han nok vidste, hvor klog præsten var, vilde han gjøre det på en tid, da præsten umulig kunde overraske ham. En søndag, da præsten stod på stolen, gik han så ud i marken, tog beden...
Man siger, at der forhen i Lystlund har været tolv kjørende mænd og atten husmænd, og byen deroppe blev altid kaldt Lystlund gade. En del af beboerne har været pottemagere, som har kjørt om i landet med deres varer, og der findes mange steder i jorden masser af potteskår. Ved at grave i plantagen, fandt man for nylig en gammel vej, og man kunde se, at...
En gård her oppe i Bislev hedder Iylsogård, og derved er et kjær, hvor der har været en sø, som nu for resten er tilgroet. Men i min ungdom, da jeg gik og rev der ude, var det endnu en sø. Her fortælles, at der har ligget en »gård, som er sukken, og når det var blankt solskin, og de lagde dem ned ved siden af søen, sagde de, at de kunde se skorstenene...
Der er en stor bakke ved Bjærg, norden for byen, der hedder Bjærgsbakke, og der var bjærgtrolde i. Der lå et sted ved siden af bakken, de kaldte Hjul-Mikkels, der gik de inde i snesetal og dandsede med bitte røde luer på. Manden han sagde til konen mange gange : "A vil nødig af med dem, for vi har både held og lykke i gården, så længe vi har dem, og...
Kniber man én, og stedet længe holder sig hvidt, er han arrig. H. V. R.
Der var en præst, der kom bud til en aften, han skulde hen at berette en syg. Så havde han glemt bogen i kirken og sender bud ind i folkestuen til hans karl. om han kunde gå op og hente ham den. Karlen siger: Det tør a ikke; men så havde de en lam skrædder i de dage, og han sad jo oppe på bordet med benene under sig som skræddernes skik er. Da han...
A havde to Grise, der stod i en Sti ved hinanden her i det gamle Hus. Da kom der en Mand og vilde hvingle (o: bytte) med mig, a skulde have en af ham for en mandig stor Sogris, som han vilde have til Tillægsdyr. Så snart han får set den, så siger han: »Den Gris er ikke så svær, som du har gjort Ord af, a vil ikke en Gang give dig en Gjæsling i Bytte på...
Her i min Hjemegn (Tern Sogn) gik Kreaturerne forhen i Skoven om Sommeren, og der åd de nogle Urter, som var skadelige, og som de kom til at åle af (de fik Blodpis). Det var jo farligt, og vi turde heller aldrig kjøbe fremmede Kreaturer i mit Hjem, for så fik de Sygdommen. Men vore egne, der var vant til at gå i Skoven, kunde bedre stå sig. Min Fader...
Ude ved Ringkjøbings -kant har der været skrækkelig mange rovere. Fed No var der plyndring hver eneste tag. Det var ikke til at få deres hule opdaget, ihvordan folk end søgte. En pige, der var om ved en 16 år, var en dag ude i heden at slå lyng. Så tykte hun, det var så sært hult underneden, hvor hun slog, og jorden gav sig. Så kylte hun både lynglé og...
Ane Søes søn eller eftermand til Vesløsgård, Svinth, var en stor regnemester. Man sagde, at han havde udregnet sin dødsdag, og havde af den gejstlige øvrighed fået tilladelse til at måtte jordes i sin store have, hvor han havde udpeget en plet dertil. Det blev imidlertid ikke til, ti han ligger på Vesløs kirkegård. Skjøndt han var en regnemester, gjorde...
Byremse fra Gjerlev v. Randers. Murmesteren han er rap og gesvindt, Jens Frandsen han er hastig betindt, Ajs Lærke mæ di stakket finger, Soren Smej han gor å gor å kommer alder længer, Per Vinter de er en deputeret mand,1) Jakob han sætter nejermunden fram, Kræn Piesens Jens han æ lang å smal, Smejen han æ flywgal, Niels Baj han æ vind å skjøv, Søren...
