Videre fortalte Hr. B. Aggerholm, Ådum, mig følgende Passage, hvilken jeg tilforn havde hørt i Kjøbenhavn, medens jeg var der Student, af en gammel Student ved Navn Sahle, som af mig og flere blev elsket for hans Lærdom og retsindige Vandel og havde konditioneret i Ølgod Præstegård i Øster-Herred, Riber Stift. Hr. Christen Lund forrige Præst i Ølgod, som...
For få År siden vilde Hr. Johan Helsted, Præst til Lønborg og Egvad Menigheder, rejse til Ringkjøbing, og i Steden for at kjøre Landevejen over Skjernbro dertil, satte han sig for at tage over Lønborg Å og kjøre på Isen over Fjorden til Ringkjøbing. Hr. Agerholm (i Ådum), som var hos ham i Besøg, hørte dette hans Forsæt at kjøre på Isen over Åen og...
Endvidere fortalte Hr. Berthel Aggerholm mig, at da han for nogle År siden stod og prædikede i Ådum Kirke, så' han en Kone blive hovedløs i Kirken. Han standsede ved dette ellers for ham usædvanlige Syn, men dog sluttede deraf til hendes Død, som og, inden 8 Uger var forløbne, fulgte derpå.
En Gang skete det, medens han (Hr. B. Aggerholm) var sin Kones Faders Adjunctus i Ådum, at han en Aften gik igjennem Storstuen, hvor han så en Del Folk i Sørgedragt med Flor, og en Liglugt kom ham for Næsen. Begge hans Kones Forældre levede da. Hendes Fader var Hr. Jep Tarm, Provst i Nør-Herred, han sluttede deraf, at Dødsfald vilde ske, sagde det og til...
Han (Hr. B. Aggerholm, Ådum) berettede mig videre, at der var en Mand i Ringkjøbing, som han iblandt besøgte og kom til. Han havde en Løj bænk, som han tit lånte ud til andre at lægge Lig på. Der skete det ikke så få Gange, at Hr. Aggerholm om Aftenen så deres Gestalter ligge på samme Løj bænk, som skulde snart dø og lægges på samme Løj bænk, som blev...
Forhen brugte kvindfolkene at vrikke imellem to stole. Der skal enten være 16, 20, 24, 28 eller 32 tråde, for ellers kan skjellet ikke tages rigtig, og der må hverken tages 14 eller 18, 22 eller 26. Bredere end med 32 brugte de ikke. Man havde smalle træpinde til vævningen. Niels Svendsen, Kjærby.
Der var barsel hos Anders Byrholt i Sulsted, og jeg var budt med. Da nu folkene kom fra kirke, skulde de først have en dram og en kringle. I det samme kom konen ind fra kjøkkenet, og hun var både sodet og beskidt. Så siger manden: Vil du ikke også have en dram, hitte rnoer? Jo, det kunde a sku gjærne trænge til, for a har Satan ta' mig været oppe...
Enkelte steder har de ler så fed, at det formelig kan krybe op til knæerne af arbejdsfolkene underneden klæderne. Det kalder de trilleler. I førstningen kniber det for kornet i sådan jord, men når det kan gro sådan op, at det kan dække jorden, eller den bliver fånnlut, så kan det gro for alvor. Askildrup v. Kanders.
da.etk.JAT_01_0_01634
En matros kom gående op ad Gammelstrand, nærmende sig en madam, der bøjede sig ned mod sin balje og vendte agterkastellet imod ham. Da han kom hende på siden, kjendte han hende og råbte: Død og Helvede, moer, er det hende! hvor hun er bleven tyk og fed, hun har jo en røv så bred som hele Fyen". Hun svarede: Siger han det, min faer, da skal jeg sku bede...
Der var en Gård, som de aldrig kunde være på for Spogelser. Det var en Frue, der havde beboet Gården forhen. Der var tre Præster bestilt til at komme en Aften og tage imod hende, men i det samme kom der en fattig Præst, som de andre ikke regnede og ingen Snak vilde have med. Da de kom ind i Stuen, sad han og tællede tre Pinde, og dem sætter han på...
En Ladefoged var meget stræng mod Bønderne, når de kom på Herregården for at gjøre Hove. En Dag, da de gik og høstede, kom han i fuldt Firspring ridende hen til dem, men Hesten styrtede, og han faldt af og brækkede Halsen. »Der fik Fanden en fed Steg,« sagde Folkene, og ingen græd over det. Der, hvor Hesten styrtede, blev en Blodpøl, og da de noget efter...
Når en gammel ko skulde malkes tør og sættes på græs for at blive fed, fik den for to lybskskilling sorte paradiskjærner, også kjøbte man på apoteket i Ribe nogle små pinde, der lignede visne lyngpinde. En af dem blev puttet i et hul i koens ene ørelap, og hullet stak man med en syl. Der sad nu pinden, til den bulnede ud. J, V. N., Romten.
Der var et gjenfærd i Koldkur i Resen, og så skulde hr. Kragelund i Haderup mane ham. Derfor havde de lovet ham en fed kvie. Han sætter det også bort, men får ikke kvien. En aften kan kommer forbi Resen kirkegård, siger han til kusken, at han skal holde; "og når jeg kommer og sætter den første fod på lundstokken, skal du kjøre, alt hvad du kan, ned ad...
På Tjele boede engang en herremand, som piute og plagede sine fæstebønder; da han var død, blev der sådan eu tummel og spektakel på gården om uatten, at man måtte have bud efter præsten. Det kneb hårdt i førstningen, men han fik til sidst magten og manede ham nede ved engen. Efter den tid fik man ikke fed på gården, hver midnat kom en stor sort hund med...
En gammel mand i Lille-mølle grov en malmgryde op, men han grov en tå af den. De troede, den var fra Svenskernes tid, og var gravet ned den gang de var her. Folk mente, at der var penge i den, for folkene kom dem fra den tid. Så fandt de også et svært fyrbækken, der var gravet ned. Mig og en anden hjordedreng sad og brådede i en sandgrav lige norden for...
Ved skjellet imellem Vorgod og Brejning sogne ligger en lille sø, som kaldes Sohn. Hvor søen nu er, har i længst forsvundne tider ligget en bondegård. Manden, som boede i gården, var uvenner med præsten. Slagter en fed so, og hans kone syg. Præsten gik hen til sengen, slog lagenet til side, så svinet og blev højlig forbavset. Da begyndte gården at synke,...
Der har stået en herregård i Helligsø, den kaldtes Hilserø. Bønderne i Hune og Hune Torp gjorde hove til den. Så skrev herremanden til en præst i Saltum om at komme og berette hans syge moder. Det var nu sådan en klog præst... fed so. Præsten havde lagt en bog på en stol i uderstuen og var gået ind i sovekammeret med en anden bog. Da præsten opdagede...
Vejen forbi Frederiksgave ved Assens går om ved den store kornlade. Her red en gang en lys sommernat en karl. Da han havde nået enden på den lange ladebygning, sprang der en uhyre stor, fed orne frem imod hesten. Karlen, der blev bange, satte hesten i susende galop, men ornen fulgte hele tiden ved siden. Så lod karlen hesten gå i skridtgangfor at se, om...
Der var en mand, som vilde give en foræring til en prokurator, og så havde de en lille dreng på en halv snes år omtrent, han skulde gå med det. Han træffer også godt nok at komme til, som prokuratoren boede, og kommer ind i kjøkkenet, hvor han træffer pigen og siger til hende, at her var en foræring fra hans fader. Så vil hun jo vide, hvad hans fader...
I den tid de brændte brændevin, gav de her af sognet en fed gjeldvædder og af de større byer tillige en sød ost til herredsfogden, for at han skulde lade dem vide, nar kontrollørerne vilde komme. Den dag de samlede fogedmælk til osten, da havde hjordedrengene en glad dag, for de skulde bære mælken hen til det sted, hvor osten skulde laves, og blev...
