Der var en 0, som kaldtes Lille-Ø, der lå to store Gårde på. Den ene Mand var så uhyre rig, og den anden var fattig, han kunde ikke evne at have uden en stor Dreng i Sted for Karl. Så hændede det, te den fattige Mand hans Kone hun gjorde Barsel. Nu går Manden og klager sig til Drengen over dether, og han havde ingen Råd til at gjøre Barselgilde. »Det har...
Fanden gik til Vorherre og spurgte ham, om han måtte ikke skabe en Jomfru. Vorherre sagde jo. Men da hun nu var skabt, og han kom med den og vilde have den præsenteret, var den i den Lignelse som deher Store Skruptusser. Niels Kristian Jensen, Fredbjærg.
da.etk.DSnr_02_G_00001
Vor Frue nat hærer tranen lys til senes (da skal man gå i sene fed dagslyset). Nik. Chr,
Min mands fader, Søren Ladegård i Andkjær, havde en kobber-æbleskivepande, som han en gang havde kjøbt og givet en god fed stud for. Karulino Ladegård, Hornsyld.
Når en høne galer, skal man hugge hovedet af den. ti da er den godt fed. Chr. Weiss.
Der var en gammel Kone, som hed Ka Surens. Folk mente, at hun kunde meget mere end andre Folk. Hun kunde trække de Tyre, som ingen andre kunde trække. Når de skulde have en Tyr på Spøl til Maribo, og den så der var bleven rigtig fed, så skulde de have hende til at trække den hjem igjen, når ingen andre kunde. Hun var endda kun et lille bitte Menneske....
En Karl gik en Aften hen ad en Vej mellem Hygum og Fedsled, og da kom der en sort Hund til ham og fulgte med ham så meget som en 900 Alen. Det var ikke noget naturligt. Hygum S., Haderslev Vester A. Peder Andersen, Hygum.
En god kal bor at have ni dyder. 1, grøn, 2, sk,jon. hed, 4, fed, 5, mor. ti. blor, 7. som en rimfrost, d. e. saltmadsfadet, 8, en ringmur d. e. til medister, 9, en fed gåsefjerding.
De havde en gammel degn i Ormne, der hed Fogh, og han fulgte med præsten her ned til tjeneste, for vi havde jo ingen degn. Hans kone var så fed og så tyk, og han vilde gjærne tigge en snes æg til hende eller en kylling. Kristen Nielsen Hulmose, Hoven.
Man helbreder for engelsk syge ved at putte barnet gjennem et fed garn. Garnet skal gjemmes på et sted, hvor barnet aldrig kommer. Egtved.
I Fly boede en gang en kone, som gik under navn af Ma Yverste (Iversdatter). Hun lå i sengen i syv år uden at tage mindste uæring til sig, og endda så hun fed og rodlig ud i ansigtet. Man sagde, at hun i disse syv år blev moder til syv børn, til hvilke bjærgmanden var fader, og han tog da også børnene, ligesom det var ham, der passede og plejede konen,...
Hos Jens Nielsens på bakken i Grydsted lå mand og søn meget syge, og der var ingen udsigt til, at de skulde komme op mere. Konen gik og ventede efter, at de skulde do, og en dag sagde hun højt og tydelig til døtrene derude i kjokkenet, så det kunde hores ind til de syge: Dersom én af dem nu ikke snart skynder sig og doer, så bliver grisen for fed. Den...
Der har boet en mand i Hveddeboren i Tårn, de kaldte Hveddeborensmanden, han havde en kalv, han havde fedet på og vilde til Hjørring med. Men forst kom han en stor gul hund i en sæk og tog af sted med. Hvad der? sagde toldbetjenten. Min hund. Det er Fanden ikke din hund. Jo, det er. Nej, det er en fed kalv, det må vi have undersøgt. Sa...
. . ellers findes på Stenderup mark og ejendomme pi et sted, kaldet Porsplette, en rodbrun mergel, som er ganske fin, fed og god, og bruges til at bestryge murene med, forend de bliver afpenslede, og giver da en kjøn propreeh. Toftlund. Præsteindb. til Bloch.
Når kvæg haver ædt ageren. Giv dem en fed kålret med ister.
Da hr. Blich en gang kjorte til Vrå og skulde forrette tjenesten der, så han, at der var et fremmed øgtøjretpå hans jord. »Nej se, de tøjrerpåmine bårer, men den skal dog ikke blive fed af det«. Øget blev nu ved at rende rundt i trav og fik ikke så meget som en smule græs. Nik. Chr. Hr. Lauritz Høy Blich var sognekapellan fra 1792 98 i Vrå, Em og...
En mand havde 17 stude, og når han døde, skulde den ældste have de halve, den næstældste tredieparten, og don yngste niendeparten. For nu at dele dem måtte de have degnen til hjælp. Så kom ban med en mager stud, han selv havde, giver den ældste 9 og spørger, om han så er tilfreds. Ja, han var. Den anden giver han 6 stude, og så erklærer hån sig tilfreds....
En 60-årig mand fra Hyllested fortæller, at i hans ungkarledage smagte man på tjæren, og når den var tynd, klar og fed med en ren smag, så var den god, og flere af mæudene var så hengivne til den slikken, især var Rasmus da en bandsat Slikker<r. ,T. V. Nissen, Ramten.
En kone i Fer up havde en gris, der stod og skreg alle tider. Så blev hun rådet til at søge Povl Sørensen i Lejrslcov. Da hun nu kom i nærheden, gik hun og spurgte om, hvor han boede, for bun var fremmed på egnen. Så kom hun til ham ude i gården, han stod og satte vognkjæppe i en vogn. »Er det her, Povl Sørensen boer?« »Ja, det er, og kommer du, for...
En værtshusholder Bang i Skanderborg havde sådant uheld på kreaturer. Hau mistede syv heste og en fed stud ét år. Så fik han bud efter den hvide smed eller Gjeding (Gieng) smed, de havde god tro til, at han kunde, og det hjalp også. Madammen sagde: »De må min sæl sige, hvad De vil, for der har dog været nogle sorte kunster til.« Og hver gang smeden kom...
