En 2, 3 dage for jul kommer der en sort skygge med et lys i hånden så stor, som det var en ville blår, og det gnistrer og spralrer til alle sider. Det farer frem og tilbage fra landevejen ved Skjelbækken og sætter op i nordvest til et hus, der ligger på bakken. Når det så vender sig, kan man tydelig se skyggen, den holder armene ud med lyset i, og sådan...
På Tustrup er en stue, de kalder Korsstuen. En hjulmand arbejdede tit der på gården og loserede der om natten. Men så fik de en anden husjomfru, og hun lagde ham en nat ind i det kammer, hvor ellers ingen måtte ligge. Da han var ved at slumre, hører han, at døren skreg lidt på hængslerne og gik op, og så hørte han én gå op og ned ad gulvet i et par...
På Hjortshøj Mark ved Siden af Vejen til Egå var forhen en Høj (der nu er jævnet), hvorpå der om Aftenen stod to Lys og brændte. To Mænd gik en Aften ud og så' efter det, men da de kom til Højen, var Lyset langt længere henne, og så kom de i Tanker om, at det var Lygtemanden. Rasmus Hornbæk, Bendstrup.
I en Gård i Uglbølle kunde Konen se, at der gik en lille én i en krumskåret brun Trøje. Det var et Fruentimmer, og hun fulgte bag efter Karlen og gik op og ned, mens hans fodrede, og ind og ud af Hakkelsehuset. Det var nok en Nissekjælling, men Karlen mærkede hende ikke. Rasmus Hornbæk, Bendstrup.
da.etk.DSnr_02_B_00105
På en Herregård (Lyngby) i Skåne er en Fløjte og et Horn. Det havde en Karl taget sig på at skaffe til Veje, og flere havde forsøgt det; men allesammen havde de drukket af Bægeret, og så var de blevne fortroldede. Denher Karl drak ikke, og smed Drikken bag over sig. Så forlangte han at se Fløjten også. Da han fik den i Hånden, red han derfra og satte...
På Ugibølle Mark lå Bavnhøj, der slog det Kister i Låse inde, og somme Tider havde Bjærgfolkene Kul ude at vejre. Der sad en bitte Dreng med rød Lue på Hovedet og passede på dem. Når der havde kommet Egstål imellem de Kul, var det blevet til Penge. Rasmus Hornbæk, Bendstrup.
En gårdmand i Vrinders hans kone, Else, var død. Hun beskyldtes for at have været en troldheks, og det ord vilde manden nu ikke have siddende på hende, for han havde levet godt med hende. Så fik han bud efter en klog mand i Nybølle, Søren Hornbæk, han skulde komme og gjøre redelighed for det. Han kaldte hende også til live, og så rendte alle Molboerne,...
Dagen efter samlede han alle troldheksene i Mols herred ved Vrinders smedje, men a kan ikke huske, hvad det var efter. Der kom så hastig bud efter dem, at den ene kom i ene skjorte, den anden i bukserne alene, den tredje havde fået det ene hosehånd bundet o. s. v. De blev så vrede på ham, alle deber trolde, at ban måtte flygte, og øget, han red på, måtte...
Klemmen i Sorte-Mose var skovfoged i et stykke skov, der ejedes af Kankbølle Og Vorre mænd. En mand kom og vilde stjæle et træ, men øksen faldt fra ham, da han havde gjort det første hug, og så blev han der stående, indtil Klemmen kom og løste ham. Eu andeu gang sad skovfogden nede ved nogle af Kankbølle mænd, og lige med ét siger han: »A må til at af...
Imellem Sjelle bro og Hørning er en dal, Præstedal, hvor der går seks kridhvide mænd og mullerer, ligesom de vil sige noget, men de går jo deres egen tur, og enhver, der møder dem, bliver vild. Den dal har forhen været slem at færdes ad om natten, for vejfarende blev tagne op og udplyndrede. rasmus hornbæk, bendstrup.
Som ung tjente jeg hos degnen Kondrup i Skjødstrup og skulde ringe kirkeklokken. En dag arbejdede vi ude i marken, og det blev sent, inden vi kom hjem. Præsten, der hed Kjær, var ikke god, når der ej blev ringet, og derfor skulde jeg alligevel op til klokken, uagtet det var vel sent. Der førte en stentrappe op i tårnet, men den var delt i to dele og midt...
Der var en forvalter på Kalvø i Bregnet (udtales Brænne) sogn, og han red igjen på en hvid hovedløs hest, og de kunde ikke være for ham. Så skulde Mørke præst over for at få ham væk. Han trækker ham i en rød silketråd fra Kalvø til Bregnet kirke. En bitte knægt gik en dag med hans forældre på kirkegården, og han gik og tog ved æresstøtterne, der var sat...
Da Behr på Skafføgård lå for døden, blev der sendt bud efter provst Byberg i Hornslet og to andre præster, men de turde ikke gå ind til ham, de kikkede ind ad døreu, og så sagde provsten : »Nej, gudbevares, her tør vi ikke gå ind, her er jo fremmede.« Der kom så bud efter præsten i Mørke, Clausen. Han kom der også og så, at der sad en bitte sort hund i...
Søren Jensen i Avning havde en høj på hans mark. Så kom der en omrejsende nordmand, der hed Snot-Tammes, og han sagde, at Søren besad stor rigdom i den høj. De er jo kloge, deher nordmænd. Så skulde de ud at grave, Søren og så karlen. Skatten skulde være i en kjedel og ligge under en stor sten. Allerbedst som de graver, går det rent ravgalt. Der o kom en...
På Ommestrup mark er der en sø, der kaldes Kul sø. Det er et urimeligt dybt hul, og vandet er så kulsort som tjære. En gammel mand i byen, Søren Smed, prøvede om vinteren på isen at nå bunden, idet han lånte alle de reb, han kunde få i Ommestrup by, og bandt sammen, hængte et langjærn i enden af dem og lod det så gå ned, men kunde alligevel ingen bund...
Oppe i Klokkeholm-skoven mellem Torup og Thorsager var en hellig kilde, og der skulde folk til om st. Hans aften med børn, der havde engelsk syge. På Hjortshøj mark, tæt ved, hvor stationen nu ligger, har også været en hellig kilde. Som dreng var jeg ved den og så, at der lå en potte nede i vandet. Min fader forbød mig at tage den, for så fik jeg den...
De var ved at bygge kirke på en høj, der hedder Kyllinghøj, lige vesten for Karleby. Men hvad de byggede om dagen. .. De prøvede det tre gange . . . Endelig kjede af det og opgav arbejdet i nogle år. Bandt to stude sammen, det råd blev nemlig kjendt dem, og lod dem gå. Hvor de lå om morgenen, lykkedes arbejdet, og Krogsbæk kirke blev bygget. Det samme...
Langerne på Kjærgård var så slemme. Efter deres død har de faret i luften om natten over ad Eesbjærg og Jærne sogn, og der blev de henne i et vognskjul. Lærer Mortensen, V.-Vedsted.
da.etk.DS_04_0_00597
Sæ tit der falder en stjan-ne, farer en skrædder til Helvede. Chr. Weiss, A. H. P.
