For et par menneskealdre siden fandtes der i Dagbjærg et tosset menneske, der gik under navn af SølleJens, og som troede at være et bjærgmandsbarn, der var blevet forbyttet. Når man spurgte ham om, hvem hans fader var, svarede han altid med sin langtrukne stemme: <De vé a et, men mi farbro bowe i æ Dojs (Dagbjærg Dås)." Men det, der vakte forundring,...
Det var i en gård i Sanderum sogn, at der en aften kom en stor kat luskende ind ad døren og løb hen og lagde sig under kakkelovnen. Folkene i gården vilde have jaget den ud, men det var aldrig at tænke på, de måtte kjønt lade den blive, hvor den var. Katten havde nu sit ophold der i gården i lang tid, men så var det en aften, da kommer der sådan en lille...
Imellem Gammel- og Ny-Bågø, de to eneste byer på Bågø, ligger en høj. "Á, sig til Skæld, at Vip er dod. - "A, er vippe død!" og en pusling farer ud af vinduet, men lader en kobberkjedel stå, som han vilde hente øl i. Denne kjedel har indtil den dag i dag været der på stedet til et minde om de underjordiske. Lærer Hansen.
da.etk.DS_01_0_00309
Samtidig med pastor Bang i Løsning var en pastor Kirketerp i Ø.-Snede, og de kom meget sammen, og man så dem altid til hest, for de red begge to både i besøg til hinanden og når de var ude i sognene på sygebesøg. En aften kom Bang og vilde besøge Kirketerp, og idet han rider ind ad porten i Ø.-Snede, kommer Kirketerp ridende ud i fuld karriere....
I Ecu/ger havde de en degn, der hed Lund. Han sov regelmæssig under prædiken, men vågnede bestandig, når præsten var færdig Nu havde de for skik der i kirken, at der blev sunget den salme efter prækenen: Hjælp, at din sunde lærdoms kraft, En dag gjorde præsten et længere ophold midt i prækenen, og Lund vågnede op. Han troede, at det hele var forbi, og...
En karl tjente hos en udflytter her og havde sig en kjæreste, som han skulde ud at besøge en aften. Manden, han tjente hos, havde to sønner, sådan et par store drenge, og de havde jo fået at vide, at karlen skulde ud på den tur, hvorfor de spekulerede ud, at de vilde kyse ham, da de vidste, at han var meget overtroisk. Så snart som karlen var gået, så...
Jens Larsen i Tårum kunde også en del. På Dalagergård boede den gang en mand, der kaldtes Knoppen fra Dalager. Så havde de en so, der var bleven mandolm, og de havde en del bryderier med den. En gang var Jens Larsen der ovre, og da de så fortalte ham om soen, sagdo han, at han var mand for at kurere den. Ejeren vilde gjærne have det gjort og lovede ham...
I Balsby i Hurup boede en mand, der var grumme overtroisk. Han flyttede ét sted fra og et andet sted til, og overalt var der spøgelser. Her i Balsby var den Slemme på færde. Så fik de bud efter Hove degn, og han kom. Da han tæt ved gården på marken traf en sort vædder, tænkte han: Her har vi karlen. Så tog han den med, lukkede den ind i laden og bandt...
I Tilsted by boede en mand, de kaldte Gale-Eskild. Han kom til præsten og skulde have en seddel, for han vilde have sin søn gift. Det var præsten ikke rigtig inde på, og hans tid var heller ikke rigtig til det. Så anmodede han Eskild om at gå i byen lidt. for at han kunde overveje sagen. Da Eskild kom igjen, havde præsten slået sin bindehund los. og den...
I on gård her vesterst i Farup by havde de en lille krumpen skrædder, der kjøbte hans kost inde ved aftægtsmanden. Da stormfloden kom, kravlede rieher to, skrædderen og aftægtsmanden, op på et lille bord, der stod derinde i æ dååns, og de fik brændevinsankeret med dem, det var jo det første, de tænkte på at redde. Det satte de midt imellem dem, og så...
En mand der ovre fra Varde-kanten kom en dag ind til Varde og havde ærende på et kontor der. Han gik ind uden at banke på og beholdt sine træsko på. Der inde sad en lille fuldmægtig, som foer op imod ham og sagde: Kommer du her ind for Fanden uden at banke på og med træskoene på! Bonden svarer; Tys tys, lille, de æ slæt et dæ, a skal snak mæj, de ær...
To bonder stod en markedsdag i Viborg og handlede om en ko. Ejeren slog omsider kjoberen den til, og han siger så: Kan a nu være vis på, den er fri for alle mulige fejler? Ja, det kan du nok, men det er sandt, det må a da have fortalt dig, den kan ikke pisse til enhver tid. Manden, der har kjøbt den, farer op og giver sig til at skjælde og smælde:...
Den gamle pastor Hjort i Ørum var meget hidsig. En gang havde han lukket sig selv inde på et vist sted, og ingen i huset turde lukke ham ud, for de ventede dem en ordentlig overhaling for det. Endelig fik de bud efter den gamle lærer Sørensen, for ham turde han da vel ikke gjøre noget. Han kommer så og lukker op, men præsten farer ud og giver ham uden...
Mettes dannebroged hest fra Rømø, kaldes i det vestlige Slesvig en art hesterace, rød med hvid blis og fire hvide sokker, der har hjemme på den nævnte ø, men fra den også indføres på fastlandet. Det er en meget stærk arbejdshest. Tillæget Mettes er en art spotnavn, fordi konerne på Rømø, da alle mændene farer til søs, dyrker jorden og forretter karls...
Der var både en rakker og en gjaller i Hvalløs. Rakkeren var en ærlig mand, men når han om hosten tjente hos min fader, sad han lige godt ved den ene ende af bordet for sig selv. Gjalleren var derimod en stor kjæltring. Han hed Ole Hestegjaller, og boede i et lille hus midt i Hvalløs by, rakkeren derimod på en bakke, og der var et helt gjærde af ene ben...
En mand i Vinding ved Horsens fortalte ofte, at i hans iormands tid var det skik at have en julebuk, som blev gjort af tag, og udsmykket som et menneske med udstrakte arme for at bruges til juleleg. Da folkene nu ved sådan en lejlighed var inde i stuen, og julebukken stod nede i laden, sagde de til hverandre, at hvem der vilde gå i mørke ned og hente...
Manden på Kjcergærdsholm hed Christensen, og hans kone hed Maren Los. De har bygget et hus i Håsum, der ikke bliver revet ned så meget snart, for det er et hospital. Han var slem til at banke bønderne. Så var der et par værgende karle, der klædte sig i fruentimmerklæder og laffde dem på lur i vajsgroben lige osten for hans gård, for der var en allé fra...
Min bedstefader har fortalt, at da kvægsygen grasserede, og næsten alt kvæget var bortrevet, kom en dag ved lys middag en lille tyk blå sky farende, som dalede ned i byen Jord kj ær og svævede hen mod et hus, hvor der var et hul i portstolpen, og derind for den. Men manden, som stod hos, var ikke sen med at tilstoppe hullet og siden lade en træprop sætte...
En Frue på Katholm var så ond, og Folkene i Egnen kunde da ikke lide hende. En Vinteraften sendte hun en af Pigerne ned i Kjælderen at tappe øl. Hun kom farende tilbage og sagde, at der lå en stor Hund nede på Tønden. Så sender hun en anden én derned, og hun kommer også farende og fortæller det samme. Fruen blev nu gal og sagde, nu kunde de sætte dem i...
Mads Gåsdal i Borris fortæller følgende: En Aften silde gik a med Vejen fra Hoven til Borriskrog. Ude på Heden indhenter en Mand mig og blev gående lige i Hælene på mig. A tænkte nok, det var et Gjenfærd og gik ned i Vejsporet, hvor a vidste, Spøgelser ikke kan gå. Det blev da gående på Kanten af Sporet, men stadig tæt bag efter mig. Endelig siger han...
