I gamle dage havde Venderne tit ærende på de danske kyster; somme steder satte de sig end også fast og blandede sig til dele med befolkningen. Således skal det være gået i Gedesby, for tiden den sydligste by i Danmark, og sørøverblodet har da også været kjendeligt langt ned i tiden. Det var meget almindeligt at have en tylft brædder, lidt tovværk og...
Den gang Kristian d. 2den indkaldte Hollændere, som blev bosatte på Amager og Hasselø, kom der også ti familier til at bo på Bøtø, som før den tid var ubeboet. De byggede dem en by omtrent midtvejs og dyrkede i fællesskab den jord, som den dag i dag horer til byen. Men så var der en af deres efterkom mere, han fik løfte pa så stor en strækning sonden for...
Der var eu gang en greve, som havde en tjener, han vilde lade henrette for følgeude begået mord. Da dette du skulde ske, kunde skarpretteren ikke få hovedet af ham. Da greven så dette, spurgte han, hvorledes dette kunde gå til, at ingen sværd kunde bide på ham. Derpå viste tjenereu ham dette brev med folgeode bogstaver: S. J. T. K. H. B. K. X. K. Efter...
Udtryk fra Falster. Mådi: maden; bowred: bordet; struw: strøg; strøj: stryg: bravååt: pralende snak; kål: kalv; kåål: karl; kool: kål; båun: bagerovn; jæære: gjærde; jeere: nederdel af kjole, særk, skjorte o. lign.; utee: utøj; speel: spjæld; grisle: redskab til at sætte brød i ovn med; trodde en mellevet: træde en menuet; et mol: en byge ; vææsli: led...
Jæ trinner. trån, håår tronned; jæ vældter, vålt, håår vålted; jæ væller (vælger), valte, håår vulled: jæ balder, hult, håår hulled; ska vi mue: bytte ubeset. Fra Nord-Falster. Karen Toxværd.
Her på Sydfalster findes endnu mange gamle navne. I klammer anføres, hvorledes de udtales: Bane (Båne), Tyge (Tøje), Tønnes, Didrik (Dierk) Bertel (Bærdel), Adrian (Arien), Jan, Kornelius (Kanejls), Mathias (Matis). Andreas (Andræjs), Ejler, Gert (Jert), Erik (Eerk), Borker, Svend (S vej), Simon (Sømmen), Karsten (Kasten), Hemming, Povl, Jeppe, Mikkel,...
Når to er så syge, at rnan ikke véd, hvilken af dem der forst skal dø, siger man, at de trækkes om klinkebåndet, Karen Toxværd.
da.etk.JAT_03_0_01480
Den dag, man holder et barn c ver dåben, må man vogte sig vel for at spille kort, ellers bliver barnet en spillefugl. Karen Toxværd.
Om folk, der snakker meget højt. siger man, at de er fodte i østenvind. Karen Toxværd.
Plovskjæren må der aldrig skræves over. sa bliver den kjørt itu. Karen Toxværd.
da.etk.JAT_01_0_00955
En afskediget soldat gik hen ad vejen til sit hjem; han blev træt. sulten og tørstig og gik derfor ind i et hus, som lå ved vejen. Der inde sad konen, vuggede sit barn og sang og røg tobak med det samme. Soldaten hilste: Guds fred, mo'r! vil I ikke give mig en bid mad? jeg er træt og sulten. Konen passede sit arbejde, vuggede, røg og sang: Nej, gryden...
Før udskiftningen levede der en mand i Væggerløse sogn, som vel havde et navn, men blev mest kaldt Tyhyhy efter hans latter. Når kornet var mejet, bar han ved skinnet af en lygte dette fra de andre bymænds agre ind på sin egen. Når så nogen ytrede, at det var godt korn, sagde han: Sådant noget kommer af god elske. Siden blev ageren kaldt Tyhyhys...
Spilder man salt, får man bank af sin tilkommende mand (eller kone). K. Toxværd.
Fra Egnen Bruntofte, Tåderup, Gavlhuse på Midtfalster. Den lille Ane fortalte: Skovfogdens havde det nær gået rent galt for: deres gode Klæder hang og faldt i Stykker, ny Sengedyner revnede og Fjerene spildtes, ja, de var lige ved at gå i Armod ved det. Så snakkede de med den kloge Mand, ham der boede i et lille Hus på Taeske nede ved Skoven, han...
Fra Egnen Bruntofte, Tåderup, Gavlhuse på Midtfalster fortælles: Teglværksejer Andersen og hans Kone har fortalt sådan: Det var en Mand her fra Byen, som lånte en Hest og en Vogn af sin Nabo for at hente noget ovre i et andet Sogn. Da han så kommer i Nærheden af Pynt'ens Sted, bliver Hesten syg, og Manden stræber da at få den bort af Vejen, men lige så...
Nogle Karle havde sviret i Kroen Løverdag Nat. Da de så gik hjem Søndag Morgen, kom de forbi Kirken, og da sad Fanden oppe i et af Drønhullerne på Kirketårnet og blæste et Stykke for dem i et Horseben, som vi kalder Fandens March, og som af og til spilles af Spillemændene ved Gilder. Opt. af Karen Toxværd, Sillestrup. Idestrup S., Falsters Sønder H.
Man må aldrig lade en frugtsommelig Kvinde se Sår eller lignende Dårlighed, da det ellers ikke kan blive lægt, før hun er forløst. Har hun selv nogen sådan Skade, kan det ikke nytte, hun Søger Råd derfor, da det heller ikke kan læges, før Tiden er omme. Karen Toxværd, Sillestrup (Idestrup S., Falsters Sønder H.).
Lille-Ane på Alderdomshjemmet i Nykjøbing (Falster) fortæller følgende: Det hed sig, at Anders Bom havde slået en Kniplingskræmmer ihjel, og der var da også så meget forkert på Gården, da han var død. Hverken Sønnen eller Datteren kunde være i deres Seng om Natten, og Datteren døde da også ung. Sønnen, Hans Bom, fik Gården og blev gift, men hans Børn...
Korselitze hedder en herregård på Falsters østkyst, der ligger smukt og lunt skjærmet på alle sider af mægtige bøgeskove, der strækker sig langs Østersøen vel over en mil. Blandt flere snorlige, yppige alleer er især en fængslende, fordi den fra hovedbygningen åbner udsigt ud over Østersøen. På altanen ud til denne allé sad i fordums dage den unge frue...
I Hallerup Skov og i Engen derved, men dog mest i Skoven, har der gået en, som hed Mallemose-Grete. Når Folk går gjennem den Skov og vil skyde Gjenvej, bliver de forvildede. Jeg kjender mange, der er kommet sådan af Sted. Jeppe Bonde i Væggerlose var en Gang gået derind, og han blev borte en to tre Dage. Da han endelig kom hjem, var han syg og snakkede...
