En pige havde bylder på benene, og så gik hendos husbond til en klog kone for hende. Hun gav ham det råd, at pigen skulde gå udenfor gården om aftenen og spytte gjennem en syring, og hun skulde samtidig sige et vers, som konen lærte ham. Det lød sådan: Jeg tager mine bylder, mit skidt ud af mine ben og sætter dem ind udi stok og sten. Hun var fra...
Der i Jerslev var der sådan en toft til hver gård, og uden om den var der et gjærde. En lille pige, der hjet Karen, hun gik der og fandt et æg i det gjærde, og det tog hun med hjem til hend moder, som var enke. Så siger hun; »Det æg skulde du ikke have taget, lille Karen, for det er et slemt æg, det er lagt for noget.« Så varede det ikke uden en dags...
Min moder havde eu ko, der var syg eu gang. Så blev der en klog mand hent, der hed Jakob Gydesen, han var der ude fra Jelling mark. Så var han oppe i båsen at se koen efter. Bag efter gik han om bag nødsdøren og tog en bog frem og læste i. Så var a jo nysgjerrig og vilde gå hen til ham og se i bogen med, men det måtte a ikke. A tykte, der var røde...
På Gavnø land gik en lune, som ikke var til at skyde, og folk mente, det var en pige, som havde druknet sig. Om vinteren er vandet lagt til imellem Gavnø og Eno, og dyrene kan da gå over fra det ene sted til det andet. Et efterår holdt gårdmændene på Enø jagt der, og der var en 20, 30 skytter. Da springer der en hare op inde imellem dem, og de skyder på...
Når den ældste kvinde i et hus sankt-Hans af'ten planter maj i høragereu, og i det samme løfter skjorterne temmelig højt op, så bliver hørren lang. P. L. J.
En gang var der kommen ild i et hus i Vilstrup. Der blev råbt om hjælp, og folk strømmede til for at slukke, men de kunde ikke få magt med ilden, der allerede havde omspændt det meste af taget. Da kom præsten til, han gik ganske rolig rundt om brandstedet én gang, og da han havde gjort det, var ilden standset. Chr. Nielsen, Jælling.
I Bjærge herred bliver fortalt om en tømrer, at han kan binde folk. Han arbejdede for en anden mand, der rådede ham fra at lade sin økse og sit håndværkstøj ligge natten over i det nye hus, hvor væggene endnu ej var tilmurede. Tømmermanden sagde, at dersom nogen vovede at røre hans tøj om natten, den skulde få lov til at stå til om morgenen, når han kom....
Når man vil binde en snog, så siger man: Suogen vreder, busken breder tre mænds favn i Jesu navn. P. L. .1., Jelling.
Vi havde sådan en sølle dreng. Så holdt de det med min mand, Jens Kristian, at han skulde tage over til Per Sillesthoved, for min mand kunde de godt få til at tro, at drengen var kommen over noget. Han fik noget hørfrø, og a véd så mænd ikke, hvad det var, og det gav han to mark for. Men drengen kom sådan til at kaste op, da han fik noget af det, og så...
Kristeu Grejs, der boede på Hrolgård mark, red en aften hjem fra Bjerlev og skulde om ved Miudstiup. Da han kom der på marken, kom der eu stor hund efter ham. Han så tilhage og tænkte: «Hvad Satan er det?« Nu skulde han ride over Miudstiup bæk, og så tænkte han igjen, at nu blev den nok henne, når han kom over vandet, det kuude kanske være en hund der...
En mand var en aften reden ud på en hedelod uden for Kjærbølling med sine heste for at sætte dem på græs. Da han gik hjemad, så han én, der gik foran ham, og han troede, det var hans nabo, hvorfor han kaldte på ham; men den anden blev ved at gå, og manden sagde da: "Kan du da for Satan ikke bie?" Nu tøvede den anden; men da manden kom der hen, så han, at...
En mand her ude på marken havde væretoppe i Jelling, og lav han gik hjem, så han én, der gik forved ham, han troede, det var én der ude, de kaldte Kristen Rytter. Så råbte han og sagde: »Kristen, bi!« Men han bej ikke. Han råbte anden og tredje gang og sagde: »Dersom du ikke bier, så skal den slemme mand tage enten mig eller dig.« Så bej den 6g dannede...
da.etk.DS_06_0_00338
Min mand var født på Uglkjær mark i Smedstrup sogn, og så var han en dag gået til hans hjem i julebesøg. Som han nu gik hjem om natten ved det lag klokken tolv eller sådan og gik ned igjennem Højgård skov ad en sti, som kaldes Bukselår, hvor han skulde over en lille bæk, som løber ned til Hørup bæk, da kunde han se, ved han kom oppe på banken, te der...
En mand ovre i Udved, der hed Hans Dalsgård, døde, og der var snak om, te han gik igjen. Min moder havde en morbroder i lidved, der hed Anders Iversen, og han fulgtes med en anden mand en aften, lige før solen gik ned. Så siger han til den anden mand: "Kan du se Hans Dalsgård? nu går han hjem." Han siger nej, "a kan ikke se ham." Så tog Anders Iversen...
Der var en præst i Ho/en, der hed Wissing, han kunde mere end hans fadervor. Så var der en mand, der stjal et stykke lærred fra ham, og han skulde over en stette. Da gjorde præsten det sådan ved ham, te han blev siddende skrævs over den og kunde ikke komme hverken frem eller tilbage. A ved ikke, enten det var 1 eller 2 dage, han læt ham sidde, men atror...
Da præsten i Vilstrup og hans karl en aften kom kjorende gjennem Haraldshjær skov efter Vilstrup til, stodhesteuepå én gaug stille og kuude ikke trække voguen af stedet. Præsten bod da karlen tage det ene baghjul af og lægge det op i vognen. Karlen gjorde det, hvorpå han satte sig op igjen, og nu kjorte de videre på tre hjul, alt hvad remmer og tøj kuude...
Nogle huse med tilhørende jord, der lig Ser omtrent midt imellem Rårup og Astrup i Bjærge herred, kaldes Fandens ejendom. Folk siger, at det hændte sig ved en udskiftning af marken, at denne strækning blev glemt, og han, der stod for at dele marken, skal have sagt, da man gjorde ham opmærksom på den gale udskiftning: "Til Fanden med det! det kan være...
I gamle dage havde en jættekvinde taget bolig i Gorms høj i Jelling, og da hun på ingen måde kunde fordrage kirkeklokkeklangen, besluttede hun at ødelægge kirken. Hun gik så op på toppen af højen og tog den store runesten i sit forklæde for at slynge den over på kirken, men heldigvis gik forklædebåndet itu, så stenen nåede ikke sit mål. Den faldt ned tæt...
Grå-Iver vilde hen og besøge en moster, der boede på Hygum mark. Så skulde han over en vej, som gik her efter Jelling, og der stod han stille så længe, f5r han kom over den vej; folk kunde se, han blev der standende, og de kunde ikke forstå, hvad han stod der efter. Ved de så kom til ham, spurgte de ham om årsagen. «Kunde I ikke selv se, hvad det var?»...
