Skrås overfor Kjællinghøl på den søndre Side af Gudenå ligger Busbjærg, hvor der opholdt sig en Røverbande, som drev sit Uvæsen rundt om i Egnen, men ingen kunde opdage dens Tilholdssted. En Nat var de på Hvorslevgård for at stjæle, og da en Pige opdagede dem, overmandede de hende, for at hun ikke skulde få Lejlighed til at vække Gårdens Folk eller gjøre...
Der var en Skomager i Vejle, der hed Klausen, og hans Kone hed Maren. Hun havde været gift før med en anden gammel Skomager, der var hendes jævnaldrende, men så døde han. Nu blev der sagt, at hun havde været gode Venner med Svenden Klausen i hendes første Mands Tid, og det kan godt være, for han var jo sådan et nydeligt Menneske med dejlig krøllet sort...
da.etk.DSnr_04_0_00777
I Begyndelsen af det syttende Århundrede drog to Brødre fra Før til Søs, den enes Navn huskes endnu, og han hed Tade Harkens. Føringerne kommer sjælden i Berøring med Rømøerne, men da de sejler meget på begge Øerne, skete det, at den ene af disse Brødre blev bekjendt med en Pige fra Røm og giftede sig med hende. Harkens byggede nu et prægtigt Hus i...
Ude på Vole Søndermark boede for mange År siden en Skrædder ved den såkaldte Skræddermose. Hans Kone var dårlig til Bens, men han var ikke. Han holdt dog ikke meget af at bruge Benene. Han sagde: »A har kun rendt én Gang i mit Liv, og det var den Gang vor Tøs Mette var falden i Grøften, da måtte a rende, for ellers havde hun druknet.« Konen snakkede tit...
Da Svenskerne var her på Fyen, var der en Godsejer nede på Hvcrringe, der hed Krabbe Juel. Han var en stor Tamp og pantserklædt, og han havde en Lue, som hans Tjener knap kunde løfte på hans Hoved. Tillige med var han skudfri og kunde vise de store Kugler fra sig, de små kunde jo ikke gjøre ham noget, for det han havde Pantseret på. Han gik i et Par...
For et hundrede År siden ejedes Horsbjærglund (?) af en Frue, og hun gjorde Akkord med en Nordmand om, at han skulde bygge hende en ny Lade. Han begyndte så med at lave alle Naglerne. Han sad midt i Gården og snittede Nagler en hel Uge til Ende. Så gik Fruen ned til ham og spurgte, om han havde i Sinde at skjære alt hendes Træ op i Nagler. Nej, sagde...
Min Fader opholdt sig på Marienborg på Møen, han rejste omkring for at gjøre Notitser til J. P. Trap til hans Beskrivelse af Danmark, og var da kommen der og lå i et afsides Værelse om Natten i den store Bygning, og Værelset var stort og lyst. I Morgenstunden syntes han, der var en Hånd, der lagde sig på ham og tog på ham, og han vågnede ved det og...
I Gudum præstegård var der en gang en røgter, som kunde gjøre torskjellige unaturlige kunster, men han gjorde ingen fortræd med dem, ti enten brugte han dem for morskab eller for at hjælpe andre. Der fortælles om ham, at en dag, da der var marked i Lemvig, og alle folkene gjærne vilde til marked, men ikke kunde, fordi de skulde have høstakke hjem, da det...
Hovfolkene var nede at slå hø på Vorgård enge. Så kom der en spillemand til dem, og de giver dem til at dandse. Da kommer ridefogden, og han kan nok se, de har bestilt for lidt. Så skjælder han dygtig ud på dom og slår omkring sig med hans ridepisk. Folkene kaldte ham Bitte/anden. Da er der én, der hedder Søren, han står og ler ad ham og siger: »A tror,...
På Trans kirkegård blev der en gang kast en grav til et lig, som der jo og gjør i vore dage, og der finder de en mandsperson hel og holden, og ikke tanker om kiste eller klæder, og han så ud til at have ligget længe. Han bliver så gravet op, og det rygtes om den døde mand, og der bliver udforsket om det. Nogle kunde huske 50 år tilbage, men alle havde de...
I Dørup skov, Voerladegårds sogn, er der et sted, som går under navnet Rovergraven. Der boede en gang en røverfamilie, nemlig en gammel kjælling og hendes tolv sønner. Stor var hun som intet andet kvindfolk, og de var meget grusomme. Når de fik fat i nogle mennesker, slog de dem ihjel og tog, hvad de ejede, og når det blev knapt med fødemidler, måtte den...
I Tingbakkerne osten for Sinnerup by i Udby sogn var der i gamle dage en roverbande på 12 personer, og den plyndrede fjernt og nær, og var til stor plage. Gjærne var nogle af dem hjemme, men somme tider var de også alle borte. Så trængte de til en kusholderske, og en dag trak de da en lille pige fra Simerup ind i hulen, og hun måtte tjene dem og blive...
En juleaften for mange år siden kom der tolv karle til Toftum i Resen sogn. Da de opførte sig så støjende og selvrådige, fattede folkene mistanke om, at det nok ikke var rele med dem. Derfor fik de hemmelig skikket bud efter soguefogden. Han kom også straks med sine folk, og de er så heldige at få has på dem ved at klemme dem op mod væggen ved egebordet,...
I Lindet skov var der en skovrider, der hed Svend, flan havde så stor en flok børn, at han hver aften måtte tælle dem ind. En aften var der blevet ét af dem borte og ved at se nøjere efter viste det sig, at det var det næstmindste. Efter lang søgen fandt de ham, han var nemlig trimlet ind under en slagbænk og lå og sov. Ved samme tid huserede nogle...
Pastor Kattrup i Skjødstrup spurgte hans kone, om hendes lærred, der lå på bleg, var ikke henne. Hun gik ud og spurgte pigerne om det. De nægtede det første gang, for de mente, at karlene havde fjæld det for dem. Så gik de ud og spurgte karlene om det, men de sagde nej, de havde ikke fjæld noget. Så måtte pigerne til at bekjende, at det også var henne,...
Den gang Kristian d. 2den indkaldte Hollændere, som blev bosatte på Amager og Hasselø, kom der også ti familier til at bo på Bøtø, som før den tid var ubeboet. De byggede dem en by omtrent midtvejs og dyrkede i fællesskab den jord, som den dag i dag horer til byen. Men så var der en af deres efterkom mere, han fik løfte pa så stor en strækning sonden for...
IVinten skov er der et gammelt voidsted, som endnu er omgiven af grave, der rigtignok for største delen er tilgroede; ved den nordre side er der dog gjærne vand i graven selv midt om sommeren. Dette voldsted består af to høje; den ene er helt rund, og omtr. seks alen øst for denne ligger den anden høj, hvis form er et nøjagtigt kvadrat, hvis side er lig...
I 1,'ul.hf sogn er der to høje banker, Fibjiery og Krusen, hvori der er bjærgfolk; ja, klogere folk et i jtig nok af den mening, at den ene stamme nu er uddod, og at den anden, uagtet den boer i begge bankerne, hensygner mer tig mer. De har gjort mange smápudserier, og man har flere fortællinger om børmdbrbs tteber og har set dem luske om på steder, hvor...
Borrebjærg kaldes en høj i Nordby sogn, og i denne boer der en højmand, som hedder Borre; han er nu meget skikkelig i forhold til andre højfolk, kun når han bliver grovt fornærmet, er han ikke god at komme nær. I Taftebjcerg boede en smed, som havde prøvet sin lykke blandt kvindfolk vidt og bredt omkring, han havde været })á friertog mer end én gang, men...
Pastor Momme i Gammelby kunde ikke forliges med sin degn, der hed Johansen. En gang var herredsfoged Vith i Bjærge ovre i besøg hos Mornme, og degnen var også til stede. Herredsfogden var oplagt til spøg, og da præst og degn kom i ordstrid, pustede Vith til, så det gik over til håndgribeligheder. Præsten vilde nu have herredsfogden til at skifte lyd...
