Børn, der fedes uden for ægtestanden, og som faderen ikke vil kjendes ved, ligner al tid faderen. a. E. Jakbs.
da.etk.JAT_03_0_00745
Når man giver og tager igjen, bliver man sort i nakken; eller: får man sorte børn. A. E. Jakobsen.
Når tiden nærmer sig, at konen skal fode, ligger manden med tommen om halsen. a. E. Jakobsen.
Den kvinde eller mand, der er født med en vorte, bliver enke eller enkemand. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Når hosebåndet er gået los og slæber, siges der: Kjæresten slæber. A. E. Jakobsen.
Når to, mand og kvinde, eller rettere pige og karl, tørrer sig på én gang på et håndklæde, kommer de til at løbe efter hinanden, de bliver kjærester. A. E. Jakobsen.
Spinder edderkoppen en tråd foran én, siges der: Der kommer en frier til dig. A. E. Jakobsen.
Vil man vide, fra hvilken kant, man skal have sin tilkommende ægtefælle, så tager man en tændstikke, sætter den opret på et bord og tænder ild i den; når den er udbrændt, falder den omkuld, og fra den side, den falder, kan man vente sin tilkommende. Falder den omkuld, før den er opbrændt, betyder det, at vedkommende ikke bliver gift. Vendsyssel. Påbøl....
Den, der har lådne ben, bliver rig; nogle føjer til: på lopper og lus; andre siger: Han (hun) får en gård med en røghat på (der menes en hytte). Vends. A. E. Jakobsen.
Lige så mange hvide negle, man har på neglene, lige så mange gange bliver man narret, Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Når det ringer for det venstre øre, bliver man rost af en eller anden, og når det ringer for det højre ore, bliver man lastet. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Når det venstre øje kloer, får man uventet glæde, og når det højre øje kloer, får man uventet sorg. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00405
Man kan se på gamle kvinder, hvor mange bom de har haft; man læser det i panden ved at tælle rynkerne, lige så mange rynker, ligo så mange børn. A. E. .Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00396
Den, der har et blødt hår, har et blødt sind, og den der har et stridt hår, har et stridt sind. Vendsyssel. A. E. Jakobsen, Ørritslev.
Horer man en mand tale i sovne, kan man ved at tage i én af hans stortæer få ham til at fortælle alt, hvad der i den sidste tid har ligget ham på sinde. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Vil man vågne til bestemt tid, skal man lægge lige så mange lavrbærblade under sit hoved, som man vil sove timer. A. E. Jakobsen.
Når én drikker lærkeæg, bliver han god til at synge, det forstår sig, de må ikke va re kogte eller rådne, og det må helst være på fastende hjærte. A. E. Jakobsen.
Man må ikke kradse skorpen af vorter, for så vokser de og bliver større. For hver gang man tæller sine vorter, kommer der én flere. Vorteblod er smitsom, det sætter nye vorter. Vendsyssel. A. E. Jakobsen, Ørritslev.
Der siges om den, som spiser fiskens hale: Han eller hun bliver vek (let, livlig. I de fleste tilfælde menes der vist nok forøget lethed, livlighed i kjønsdriften). Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
