Den gamle kromand i Skovhus efterlod sin eneste søn 70,000 og havde tilvendt sig dem, hvordan han kunde bedst. Han havde også gjort falsk ed. Så kunde de ikke være i gården efter hans død. Han spøgte oppe i et gjæstekammer, og ingen kunde ligge der. De rejste så fra gården, og sønnen ejer ingen ting, han er bleven al ting narret fra. marie jonsen, egholdt.
År 1580 aflagde en hr. Andreas, præst på øen Føhr, en ed i retten i Ribe, hvorefter begge hans hænder blev helt overgydte med blod, så at man troede, at han havde gjort falsk ed, og at det var et vidnesbyrd der om, at blodet brød så vidunderlig frem. Resen. VI. 677.
Når det stormer om julen, bliver kongerne urolige. C. Grove.
En mand havde skrevet falske pengesedler og det blev opdaget. Så bliver han dømt til derfor at skulle miste hans højre band. Om forladelse, siger han, jeg har skrevet dem med min ene fod. Så blev der sat en pen imellem tæerne på ham, og han skrev lige sa bestemt. Så beholdt han sin band, men kom i tugthuset. Han var nok fra Rarnkilde. Axel i Kvorning.
Der er en Mark i Hejls, hvor det spøger, og det kommer af, at en Mand en Gang har tilranet sig den Mark ved en falsk Ed. Marken var den Gang bevogset med Skov, og han skulde påvise Grændseskjellet imellem sig og sin Nabo. Men da han er kommen ud på Marken, som de stredes om, svor han på, at nu stod han under sit eget Løv og på sin egen Jord, og Skoven...
Der lå en mand i Pjedsted på hans dødsseng, og folk sagde, at han havde gjort falsk ed. Den nat han døde, da var der et par mænd af byen ved ham, og den ene af dem kunde ikke holde sig vågen, det var om aldrig det. Så siger den anden til ham, han måtte ikke sådan sidde og sove, for han tykte, han havde hørt noget ude i gården. Han sad lige godt og...
I magasinhuset på Randrup kunde ingen sove om natten. Det var en skriver, som sad der og raslede med nogle papirssager, og de mente, det var én, der havde skrevet falske papirer. De folk, der lå der, blev rædde og turde ikke blive der. Det er prøvet et par gange, men siden har ingen turdet vove det. lars nielsen, vinkel.
Denne bog hår kostet penge, ingen har i den at flænge, kjob dig én, så er det din, så kan hver beholde sin.
Denne bog er uden liv. den, ham stjæler, den er en tyv, uår jeg moder dig med min kniv, jager jeg den i dit liv.
Om nogen vide vil, hvem denne bog mon eje, Da er det én af ægtigt blod (o: ægte blod), som går på Herrens veje, Adel er han ej, men ærlig er han vist. Dertil hjælpe ham Vor Herre Jesus Krist.
En bonde i Åby ejer en gammel flaske. Pastor Bondorff havde en avlskarl, som var en rigtig skjælm. En dag satte præstekonen flasken fuld af brændevin for Jens og sagde: Nu er flasken fuld, når du har tnmt den, kan du få mere. Avlskarlen påstod, at den ikke var fuld. Jo, mænd er den så. Jens påstod, at der endnu kunde gå en pægl i flasken, han vilde...
Pintsedags regn får mangen fattigmands barn til at græde. Nik. Chr. Tillæg til 4. Forskjellige gilder.
Og hor' I, hvor de klokker de ringer, og se, hvor den stakkel han springer og la'r sig honnet (honnens) begrave, den stund en anden jeg vil have. Og Gud være lovet, der tog ham. og tak være præsten, der begrov ham. Nik. Christensen.
Er revnen i svinets milt lille, da døer et barn, er den stor, døer en voksen. Denne revne støder til åren i milten, og den betyder dødsfald i huset. Nik. Chr.
Hvis et får føder et lam med aftegning, døer én i huset, inden året er omme. Nik. Chr.
Hvis hestene langsomt trækker et lig, følger snart én efter. Nik. Chr.
Nær man knoer dej, og man nyser ved arbejdet, skal man spørge dodsfald, inden det bageste brød bliver fortæret. Nik. Chr.
Falder en grav sammen, da bliver der snart dødsfald igjen. Nik. Chr. Mennesker.
