Ved den sydlige kirkelåge til Kværndrup kirkegård lå i begyndelsen af dette århundrede Kristian Møllers hus. Når der om dagen havde været en eller anden begravet, kunde man der i huset om aftenen straks vide, om vedkommende havde levet redeligt, ti havde han (eller hun) ikke det, så kom han om aftenen og smækkede med kirkelågen, så man kunde høre det...
Der var ved en af herregårdene her i det sydlige Fijen en lindorm, som havde taget ophold i et hult træ tæt ved gården. Når malkepigerne kom her forbi med mælkespandene, havde den for vane at gå ud af træet og hen til spandene, hvor den da drak så meget mælk, den vilde. Man turde nemlig ikke forstyrre den, da den så kunde blive farlig; men når man lod...
Ude i Fald hede har der stået en by, ingen véd, hvad den hed. Nu er der igjen bygget en gård der ude. klemen kristensen, løgsted.
da.etk.DS_03_0_01532
Karen Jespersen ude i Høje-Dong i Lunde sogn har fortalt mig følgende tildragelse meget omstændelig. Det var den 9. april 1868, en søndag aften, at hun fulgte sin datter på vej fra Høje-Dong og efter Lunde (Karen er ugift, datteren bor nu i Fåborg.) De gik da igjennem den såkaldte Pavegyde, og da de næsten var nået ud til Svendborg-landevejen, til...
Falder en grav sammen, da bliver der snart dødsfald igjen. Nik. Chr. Mennesker.
Når pigen, der bærer et barn over dåben, kommer hjem med det fra kirken, skal hun lægge barnet i vuggen med kristentojet på. Så skal hun gå hen og give barnet en bid brod i munden (hånden?) og så gå ud stiltiende, da skal barnet aldrig komme til at mangle brod. Mors.
Den, der støber lys, må ikke være Bøvnig, ti i sa fald bliver lysene også søvnige. N. Kr. Pedersen, Gr.
Svangre må ikke gå over et sted, hvor noget er død, ellers får barnet fald eller tilfald (o: epilepsi). J. M.
Der er en ung pige i Kvorning, som er født nytårsaften, og hun kan vist se syuer, i alt fald går hun aldrig ud nytårsaften. Kathr. Glud.
da.etk.DS_02_H_00284
Niels Okholm der omme fra Brøns fortalte, at der var en gårdmand, som blev så harm en gang, da det regnede på hans ha, at han tog en tot ud og sagde: Du gamle der oppe, den skal du i alt fald ikke få våd. Hans Martensen.
Når månen ligger på ryggen, får vi tørre, ti sæ falder regnen ned i den. .T. G. Piuholt.
En Kone fra Havlykke, Ane Johansen, har nok dræbt sit Barn; i alt Fald har hun noget på Samvittigheden. Hun ser altid så meget, f. Eks. en Hund og onde Ånder, der forfølger hende. Østofte S., Fuglse H. Sigrid Christiansen, Maribo, fra Havlykke.
da.etk.DSnr_05_0_00675
Ved Donneruplund er en Ask, som ikke må fældes, da Gården i så Fald vil brænde. L. Biilow, Donneruplund.
Nørvest fra Kirken ligger og nogle adskillige Høje og Bjærge, én kaldes Lundhøj, én kaldes Madhøj, på hvilken man kan undertiden høre adskillige Slag og Fald. Gjellerup Kirke er indviet til St. Laurits. Gjellerup. Indber. t. Ole Worm.
Når en ko ikke kan få kairen, skal man give den et bugorrneskind ind eller i alt fald ni led, så skal kalven nok vende sig ret for fødsel. Thomas Kristensen Norge, Rødhus.
Besekorset. Man siger følgende, så skal koen ikke kunne bese: Når jeg ser en ko, der beser over et fald agre, så beser den enten frem eller tilbage. Om aftenen skulde man løse af korset igjen og sige, at de enten beste tilbage eller frem, ellers døde de, dette måtte vi flyttehjorder huske. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
Tre hundrede alen nord for Søren Bødkers gård i Kvorning findes en høj, der kaldes Tinghøj. Søren Bødkers gård kaldes Skrivergården. Så fortælles der, at der fra Tinghøj til vandfaldet -? en 700 alen - går ved nattetid en jomfru, der skal have_Jødt et barn der (i Grydetoftgården ?) og have begravet det under en sten der. Maren Post har set hende mange...
En præst nedmaner et spøgelse og flætter et gjærde rundt om, for at ingen siden skulde gå derover, ti i så fald sank de ned i jorden. nik. chr.
En kone, der laver til barsel, må ingen dyr stikke, ellers får barnet et fald, som kaldes efter samme dyr. J. B.
Min Moder havde en Vorte ved sin Næse, som vist var et Modermærke, æ kan i alt Fald huske den, fra æ var lille. Så en Dag sidder æ og får Øje på den, og så siger æ til hende: »Det er da et sært Sted, du har der, Moder.« Hun sagde ikke noget, men Dagen efter kom æ til at se på det igjen, og da var den næsten helt væk, der var kun et lille gult Sted. Så...
