Den gamle Jens Madsen i Øse havde en stor Gård og var velhavende. Så kom der mange og vilde låne Penge af ham, men han sagde altid: »I Dag har a nok ingen.« Så gik han ud og var henne lidt og kom så ind igjen. Når han kom tilbage, så sagde han: »Ja, det kan da være, a har så mange, te du kan lige få dem.« Han havde en Humlepotte ved Havediget, og der gik...
Ved Store- og Lille-Badskjær Banke i Egtved Skov spøger det meget slemt omkring ved Midnatstid, og Folk færdes der da ikke gjærne. Nogle har set, der brænder store Bål, og andre påstår, at der færdes en Rytter ad Vejen med Hovedet under Armen, atter andre har hørt underlige Lyd, som om et Træ faldt, og i Faldet slog andre Træer om, og det blev ved at slå...
På Tanderup i Bedsted var der en Bås i den gamle Studestald, hvor de ingen Stude kunde holde bunden. Man sagde, det var, for det der i den Bås er bleven nedgravet et Barnelig. Skelettet af det er i alt Fald funden, så det passer godt nok, at det har været der. Den Stald er nu reven ned. Fru Hørlyck, Bedsted. Bedsted S., Hassing H.
I Sørbymagle var en gammel Gård, hvor de var ved at bygge et nyt Hus, men da de rejste Spærene, vilde de ikke stå. Så gav en gammel Kone dem det Råd at sætte en Stoppenål med afbrækket Od i et af Spærene, da vilde det nok stå. De havde rejst det to Gange, men næste Morgen var det faldet i blikstille Vejr. Nu hjalp det. 50 År efter blev den Længe reven...
I min Faders, Christen Jensens, Stue i Hvejsel stod i min Barndom en Bilæggerkakkelovn, på hvilken var fremstillet en Grib, der forte et Barn med sig i sine Kløer. Den såes med udslagne Vinger, og Kløerne holdt i Barnets Skjorte. Neden under stod: Da jeg greb Overmand ved Fod, tog han mig bort med sig, ti råder jeg hver Ven så god, han spejler sig i mig....
Brandholm har en Gang været beboet af en Sysselkonge. Om Brandholm Gård er en Tradition, at den i gamle Dage har været beboet af Kong Vrold, hvilken skal være begraven i en Høj syd for Gården; som endnu kaldes Vroldhøj. Samme fortælles at have i et Feltslag på Sandfuldbjærg overvundet en anden Konge Mizar, hvilken skal være begraven i en Høj på bemældte...
Da Skjærum Kirke skulde rives ned, var Bønderne tilsagt til at gjøre Arbejdet, men ingen vilde. Så kom Ladefogden og sparkede med hans Støvletå en Sten ud i Fandens Navn, og så tog de fat. Alterstenen blev lagt på Nørre-Vosborg lige nordøst for Broen over Graven, og der har a set den. De sagde, at Ladefogden spøgte ved den Sten om Natten. I alt Fald...
Lysabild Kirke. Sagnet siger, at den skal have været en Røverborg. I ethvert Fald synes den at have været omgivet af Vandgrave i gammel Tid. Tårnet siges at have været 18 Alen højere, men det hældte ned efter Præstegården, og så blev der taget af det. Lysabild S., Sønderborg A. Jakob Jensen, Skovby, Als.
Der er spået af, te den Gård, der ligger lige neden for Skjellebjærg Høje, skal brænde, der går i alt Fald Vare for det, og når det sker, så skal Ejeren finde så meget Guld inde i Højen, at han kan bygge Gården op igjen, og endda blive en rig Mand foruden. Danske Sagn. II. 29 Der er flere Mænd, der har gået efter den Gård om Natten, for de tykte, ligesom...
Der skal hver Nat brænde Lys hos det nyfødte Barn, indtil det bliver døbt, at underjordiske Folk ikke skal forbytte det, ti i så Fald bliver det en Skiftning o: på Sjæl og Legeme vantrevent. I et Barns Svøb må indsyes et Vættelys, for at Vætten o: en Underjordisk, ikke skal tage det. (Beskr. af Vigerslev og Veflinge.) J. F. Boesen.
Der fortaltes om en frimurer, at han havde et æbletræ i sin have, hvoraf han kunde ryste så mange penge, dot skulde være, og i stalden var der en bås, hvori der ikke kunde være noget; stod der kalve, døde de, og var seletøj eller andet hængt op der, var det altid faldet ned om morgenen. Ane N.
Når man kjører til kirke med liget, får drengen halmen, hvorpå det har ligget på strå, bringer det ud på en høj uden for byen og opbrænder det der. I asken kan de da se, om den næste, der skal dø, bliver kvinde eller mand. I første tilfælde bliver der en stærkt bøjet hesteskoformet figur i asken, i andet fald en lige eller mindre sammenbojet. j. m.
Et sted i Tranum eller Svendstrup sogn, Han herred, ligger en stor sten, som en gang skal være skreden ned ad den bakke, hvorunder den ligger, og i faldet have begravet en mand under sig. Hvem der træffer til at. komme der forbi ved midnatstide, han horer en klagende rost råbe: "À, ræj mæ, ræj rnæ!" c. wad.
Det er kun et par menneskealdere siden det en nytårsaften gav sig til at skjære hakkelse i Krejbjærg Grandvad, og hestene stod i én skumsved om morgenen. Manden havde nylig fået gården. Så går han over til pastor Rosendahl, og han tager derover i et julebesøg som et påskud, men hvad han udrettede, fik man ikke at vide. Det blev da i alt fald ikke ved med...
Nord på for Næsborg var en gjenganger, der sagde, at han regnede ikke andre end den bitte hvidskjæggede præst i Øse. Da han drog af for at mane ham, sagde han farvel til menigheden på stolen, |det var jo, i fald det skulde have gået ham galt, så vilde han dog tage afsked først. Men han kom dog rask hjem igjen. kristiane larsdatter, rærup.
Der var en dødning begravet østen for Klemmensgård i Bratten. Den dødning var vistnok meget hengiven til drik, for hvert år de bryggede juleøl i Klemmensgård, gik der al tid fald på det, enten gik bunden af karret eller tappen af tønden, eller båndene sprang, og øllet spildtes, og det fik dødningen skyld for. Men den er gravet op, og siden den tid har de...
En mand fra Ah, der hed Bernt, kunde se alting. Så var der en kone i samme by, der hængte sig, og da han en dag kom ind til de folk, hun havde boet ved, og sad i stuen, så han, hun kom og kikkede ind ad døren, men folkene kunde ikke se hende. Hun var hovedløs og viste sig lige så godt om dagen som om natten. Bernt strøede så hørfrø i hvert hjørne af...
A var en dag i Ålborg, og så kom a til at kjøre hjemad med en mand og stod af ved Halvremmen. Nu var det bestemmelsen, at min mand skulde komme i møde med mig. Da a kom lidt hen, kom der én, og a troede først, det var min mand, men da den kom nærmere, var det en høj sort en, og den skar sig lige om ved mig, og den blev så høj, som om den var skyfæst. Da...
En svanger må ikke binde nogen ting ved sit hosebånd, især må hun vogte sig for at veje i det, da i så fald barnet ikke vil trives. Bliver man opmærksom på, at det er gjort, har man det rad at veje halvt så meget brød af, som barnet da vejer, tilden fattigste i sognet. P- K- M-
Alle folkene i Rostrup døde ud, da der var pest. Så fik herremanden en mand langt nede fra 8B norden her til, oghan hed Per Mogensen. Sådan er det blevet ved at skifte i de sidste 200 år med Mogens Pedersen og Peder Mogensen. I fald der var flere sønner, var den ældste jo stamherre og skulde have gården ligesom nede på Engelsholm. Der er endnu en Peder...
