Ude i Bording er en stor bondegård, som kaldes Nørlund. Her var en gang en mand, som hed Lundum, som var så dan en forskrækkelig ugudelig krop. Da han skulde til at dø, lovede han, at han sådan skulde spøge for dem, når han var kommen herfra. Da han var død og begravet, blev der også sådant et spektakkel på gården, at de næsten ikke kunde være der for...
En svensk skipper gjorde akkord med to Skagboere om at sejle med dem til Frederikshavn, men så blev der sydostvind, og skibet kæntrede og forliste her syd for Strandby. Skagboerne kom i land, men kaptainen kom aldrig. Sådan skulde det nu hedde sig, men meningen var dog, at han var kommen til land enten levende eller død og så mulig slået ihjel og i alt...
Herren på Stubbergård nedbrød kirken i Trandum. På hans dødsseng forudsagde han, at han vilde gå igjen, og at ingen, der var født af en kvinde, kunde nedmane ham. Det viste sig da også; ti på hans begravelsesdag, da det var blevet aften, var deist sådant spøgeri og tummel i gården, at ikke et eneste menneske kunde være der. Flere præster søgte forgjæves...
Ry var i gi. tid en kjøbstad, og endnu findes her det store og lille torv og andet, som minder om kjøbstaden. Sagnet siger, at kirkens (st. Sørens) tårn, som mod al sædvane vendte mod øst, havde et så højt spir, at det ved sit fald slog et barn ihjel, i et kjær osten for kirkegården, som efter denne begivenhed kaldes Bamekjæret. Forresten skal selve st....
Nær Skovsbo ved vejen står et krucifix, hvilket gjør et underligt indtryk på folk, der ikke har været i de katholske lande og set noget lignende. På Skovsbo boede en frøken Rønnovv, gift med Erik Hardenberg (?), altså ved lag 157080. Hun var tungsindig næsten indtil sindsforvirring. En dag gik hun ud at spasere ad vejen til kirken, blev træt og satte...
Jeg var til søs og gjorde en rejse fra Hvide Hav til Plymouth. Da jeg om natten den 17de november 1880 kom ud på dækket klokken 12 til vagt, var vejret stille, og søen rolig. Jeg gik nu op og ned ad dækket med en vagtkammerat, en finsk matros, og hørte da, kort efter at vagten var sat, en klagende lyd fra storråeus bagbordsnok, der strakte sig ned mod...
En her i nærheden boende pålidelig mand har fortalt mig følgende: Medens jeg som ungt menneske opholdt mig hjemme hos min fader, havde vi en tjenestekarl, som var synsk. Tit, når jeg om aftenen eller om natten var i følge med ham, kunde det ske, at han pludselig trak mig til side ud imod vejkanten, og når jeg da spurgte om, hvorfor han gjorde det, så...
Her ovre i Randbøl boede sådan en pudsig mand' der hd Lavst Mikkelsen. Han var tækkemand, og så havde ha nogle drenge til at sy for sig et sted. De vilde have løjer mc(' ham og hk fat i et bræt, som de jager imod nålen, så ha11 kunde ikke få den ind, og så råbte de: Bæjer naer mæ æ noel!<( Dot blev de ved med og bildte ham så ind, te han jog imo^...
Bispen var på visitats i Lem i den travle høbjærgningstid. Der var næsten ingen andre i kirke end ungdommen, som var tilsagt. Efter tjenesten beklagede bispen, at der var så lidt kirkelig sands. Dertil svarede præsten, den bekjendte pastor Esmarch: Jegpriser pinnede dem, der passer deres hø. Lærer Madsen Videbæk, Uldum. Anmærkning. Hvad jeg i sin tid...
Jeg har kjendt fire brødre Møller. Den ene var degn i Vivild, den anden degn i Homå, den tredje boede på Løvenholm, og den fjerde pa Sjælland. Degnen i Vivild blev til sidst afsat, og det af mange grunde. Han havde en idiot hos sig, som han afrettede til i kirken at gjøre de samme fagter som præsten. Denne havde nemlig mange underlige fagter på...
Der var en mand, der var meget dristig, han mente med sig selv, han var aldrig ræd for nogen slags spøgelse, og det pratede han af både tidlig og silde, te ban turde gå, hvor det skulde være, alt sådan noget skidt det havde intet ærende, det måtte vige for ham. Men der var en hel del mænd, som mente, at hans drist det var ikke mere end til husbehov, og...
Ældre folk her på egnen kan endnu tydelig huske den person, der gik under navnet den lamme skrædder". Han havde hans gang i de vestre byer: Vorup, Lem og Asferg og deromkring. Han havde, i alt fald i de senere år, ingen egentlig bopæl, men gik og drev om, et sted fra og et andet sted til. Han havde vist en gang været gift, men om konen var død, eller...
Der boede to søstre her i Oplev, den ene var rig, og den anden fattig. De boede i Jens Markussens og Anders Jensens gård, de to søndre gårde. Den rige var den ældste, og den fattige var sådan en kjøn ung kone. De havde ingen folk uden en tos til at kjøre ploven, når de plovede, for den gang brugte de jo de gamle hjulplove med fire for. Når der skulde...
Min Fader og Moder blev kjendt i Krigens Tid, og de var forlovede i 9 År, inden de blev gift. Hun var fra Ferup ved Kolding. Min Faders Forældre var meget imod, at Sønnen vilde gifte sig med en jysk Pige, de sagde, at der var jo fynske Piger nok. Alle andre var også misundelige på min Moder, for det havde han bestemt sig for hende. Fader havde tjent...
For omtrent 100 År siden skal der være begået et Mord på en Gård i Ørdrup. Den myrdede handlede med Kniplinger oppe i Nørrejylland, og dem kjøbte han op i Slesvig og Holsten. Hans Moder og tvende Søstre levede i Nustrup. En Gang, da han vilde gjøre en kortere Rejse i Omegnen, bad hans Moder og Søstre ham om, at han ikke måtte gå ind til Bjørholms i...
Den gamle Peder Henriksen af Møgeltønder, hvis Billede findes i Kirken på den søndre Væg, er efter Indskriften nedenunder født 1465 og døde i en Alder af 127 År 1592. Da han var rigelig 80 År gammel, kom der en stor Vandflod. Sønderbyen gik under Vand, men Slotsgaden var ikke oversvømmet. Beboerne flygtede da op på Stjærnen ved den vestre Ende af...
Omtr. 1680 eller noget senere levede en præst i Ensted v. Åbenrå ved navn Lohmann. Det var en meget begavet, men hidsig mand. Han havde 3 sønner, nogle rette galninger, og en datter, der var lige det modsatte. Sønnerne red ryggen itu på faderen, fyldte deres faders studerelampe med urin og gjorde alt det onde, de kunde finde på. En gang var forældrene...
Den på Skjoldager Grund opdæmmede Sø skal have været meget fiskerig. Fiskeretten i Søen tilhørte Greven, der forhen også havde ejet Skjoldager Gårde, men Grunden tilhørte nu Beboerne. Inden Byen blev udskiftet, holdtes en fælles Hyrde, og det skal have været et godt Embede. Jeg har tidligere hørt Folk sige, at det var bedre at være Hyrde i Skjoldager end...
For et hundrede År siden ejedes Horsbjærglund (?) af en Frue, og hun gjorde Akkord med en Nordmand om, at han skulde bygge hende en ny Lade. Han begyndte så med at lave alle Naglerne. Han sad midt i Gården og snittede Nagler en hel Uge til Ende. Så gik Fruen ned til ham og spurgte, om han havde i Sinde at skjære alt hendes Træ op i Nagler. Nej, sagde...
Samsø var i gamle Dage stærkt plaget af Rotter. Der kom så en Fremmed hertil og tilbød at ville skille Øen af med denne Landeplage, da han havde en Fløjte, hvormed han kunde samle alle Øens Rotter om sig og så dræbe dem. Men før han dristede sig til at blæse på Fløjten, skulde de erklære ham, at der ikke fandtes nogen Lindorm. Samsingerne afgav...
