To hyrdedrenge, der om efterårstiden gik i marken for at opsoge deres losgående heste på en dag, da luften var tåget, og det regnede, kom til Rodstenen på Fur, og for ikke at blive gjennemvåde krob de ind i mundingen. Omsider foreslog den ene dreng, om de ikke skulde krybe længere ind. Den anden vilde ikke, men så bandt han et reb om den forste, og denne...
En dag, da en kone, som stod på en hedebakke og slog lyng, havde lagt sig til at sove, åbnede en bjærgmand bakken og tog hende ned til sig. Hendes mand blev utålmodig over hendes lange udeblivelse og søgte alle vegne efter hende. Omsider blev hun frugtsommelig ved bjærgmanden, men kunde ikke blive forløst, hvorfor han måtte hente en kristen jordemoder....
På eller under en høj i Kjcerby hede, tæt ved vejen mellem denne by og Hald, har bønderne ofte ved nattetider set stuer med vinduer og døre, hvor en hel mængde bjærgfolk dandsede lystig i de stærkt oplyste sale, men så snart de kommer til, forsvinder det hele. r. h. K.
I en bakke på Ly)tgå mark boer bjærgfolk, som tit har deres sølv ude at vejre. I en dal ved bemældte bakke fandt en mand, der var skomager af profession, en hel mængde skosåler, der vel efter udseendet var en del forslidte, men dog godt kunde bruges anden gang. Da han kom hjem, fortalte han sin kone om den fundne skat, greb i lommen, men optog i steden...
I Bjærggård i Nederby på Fur hørte de om vinteraftener jævnlig puslen og småsnakken i kakkelovnskrogen, som ingen forstod, indtil en aften døren blev åbnet, og én, som de ikke kunde se, kom ind og sagde lydelig: "Hils Pig, at Pjag er død!" hvorpå svaiedes fra kakkelovnskrogen: "Så bliver vi her ikke længere." R. H. Kruse.
Tæt ved Bjerring ligger en anselig bakke: Kløsbjcerg, og ned ad sammes vestlige side slynger en gangsti sig ned til søen. I en lille afstand derfra syd for byen ligger Spilhede med 3, 4 kjæmpehøje. Nu hændte det sig, at en gårdmand fra Bjerring en sommermorgen med bare fødder vandrede ad den sti, han boede i den anden gård nord for præstegården. Da han...
Der siges, at da prins Kristian i året 1831 var på Fur, kom bjærgfolket dagen i forvejen sent på aftenen over til Rodsten og pillede mosset af for at gjore ære af
Falder en grav sammen, da bliver der snart dødsfald igjen. Nik. Chr. Mennesker.
Når pigen, der bærer et barn over dåben, kommer hjem med det fra kirken, skal hun lægge barnet i vuggen med kristentojet på. Så skal hun gå hen og give barnet en bid brod i munden (hånden?) og så gå ud stiltiende, da skal barnet aldrig komme til at mangle brod. Mors.
Den, der støber lys, må ikke være Bøvnig, ti i sa fald bliver lysene også søvnige. N. Kr. Pedersen, Gr.
Svangre må ikke gå over et sted, hvor noget er død, ellers får barnet fald eller tilfald (o: epilepsi). J. M.
Der er en ung pige i Kvorning, som er født nytårsaften, og hun kan vist se syuer, i alt fald går hun aldrig ud nytårsaften. Kathr. Glud.
da.etk.DS_02_H_00284
Niels Okholm der omme fra Brøns fortalte, at der var en gårdmand, som blev så harm en gang, da det regnede på hans ha, at han tog en tot ud og sagde: Du gamle der oppe, den skal du i alt fald ikke få våd. Hans Martensen.
Når månen ligger på ryggen, får vi tørre, ti sæ falder regnen ned i den. .T. G. Piuholt.
En Kone fra Havlykke, Ane Johansen, har nok dræbt sit Barn; i alt Fald har hun noget på Samvittigheden. Hun ser altid så meget, f. Eks. en Hund og onde Ånder, der forfølger hende. Østofte S., Fuglse H. Sigrid Christiansen, Maribo, fra Havlykke.
da.etk.DSnr_05_0_00675
Ved Donneruplund er en Ask, som ikke må fældes, da Gården i så Fald vil brænde. L. Biilow, Donneruplund.
Nørvest fra Kirken ligger og nogle adskillige Høje og Bjærge, én kaldes Lundhøj, én kaldes Madhøj, på hvilken man kan undertiden høre adskillige Slag og Fald. Gjellerup Kirke er indviet til St. Laurits. Gjellerup. Indber. t. Ole Worm.
Når en ko ikke kan få kairen, skal man give den et bugorrneskind ind eller i alt fald ni led, så skal kalven nok vende sig ret for fødsel. Thomas Kristensen Norge, Rødhus.
Besekorset. Man siger følgende, så skal koen ikke kunne bese: Når jeg ser en ko, der beser over et fald agre, så beser den enten frem eller tilbage. Om aftenen skulde man løse af korset igjen og sige, at de enten beste tilbage eller frem, ellers døde de, dette måtte vi flyttehjorder huske. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
Tre hundrede alen nord for Søren Bødkers gård i Kvorning findes en høj, der kaldes Tinghøj. Søren Bødkers gård kaldes Skrivergården. Så fortælles der, at der fra Tinghøj til vandfaldet -? en 700 alen - går ved nattetid en jomfru, der skal have_Jødt et barn der (i Grydetoftgården ?) og have begravet det under en sten der. Maren Post har set hende mange...
