En præst i Skorup kjørte en dag ad vejen sønden for Sminge. Da så de en stor blakket kalv, der løb alt hvad den kunde neden for bakkerne. Præsten befalede nu karlen at kjøre til, alt hvad remmer og tøj kunde holde, for at de kunde komme over Sminge Vasebro før kalven. Kalven var en gjenganger, og kom de først, var han fri for at mane den, så havde...
En pige fra Vedsted tjente for en ?o år siden i Hoptrup. Hun stod i ry for sin dristighed, og man havde ofte forsøgf at forskrække hende, men forgjæves. Nu traf det sig, at hun skulde malke køerne i en afsides skovlykke, og klokken kunde være to om natten. Som hun sidder der, står en mand for hende i en underlig dragt. Hun troer, at nogen vil forskrække...
I Tjørnehoved i Allerslev boede en gårdkone, som hed Mærte, og hun plejede at hjælpe barselkoner. En dag, hun gik nede i sin have og gravede, var hun nær ved at have hugget en stor, tyk skruptusse, der kom frem lige for hendes fod, helt fordærvet med spaden, men så bøjede hun sig og tog tussen bort med sin hånd, idet hun sagde: "Skade vil jeg ikke gjore...
Det hændte en gang om høsten, at Bustrup drenge mældte dem hos manden og sagde, at de ikke turde være ved studene om natten, for det spøgede da så forskrækkeligt ved Bustrup Vestethøj. Peder Skov fik så bud, først til en mand i VesterLem, der hed Søren Le, om han ikke kunde opdage dether spøgelse. Rygtet fortalte nemlig, at det var en gammel Bustrup...
da.etk.JAT_06_0_00287
En af de første dage, Jæger var præst i Vedersø, gav det et par store bums på hans dør, og han sagde: Kom ind! Det tog dog tid, ti træskoene skulde af, og endelig kom en stor firskåren mere end halvgammel mand ind sådan på kant, så det var øjensynligt, at han vilde lukke efter sig med det samme. Han fik sig så vendt og sagde: God dag her inde, a vilde...
Ved fastelavn slog de i Torsager hovedet af en kok, som var bunden op ved benene imellem to træer på gaden, og der red de og daskede til den med en sabel af træ, og den, der slog hovedet af, havde gildet frit. I min barndom gik de med stjærnen i Torsager. Folkene var fra Nødager. Den, der stod i midten med stjærnen, var sværtet. De havde gadelamsgilde...
Kristen Simonsen har fortalt, at Jørgen Hansen Birkebæk kunde gjøre både ondt og godt. »De æ pinnede ves! Om han hååd Sebriånus, véd a et, men Henrik Smeds Lægebog den hååd han, de æ ved.« Han var meget klog og kunde gjøre ved for alt mulig, men det var ikke altid han vilde. Han kunde få Ilden til at slukkes og tændes på Folks Ildsteder, som han ønskede...
Der gik stadig Rygter om, at der gik Spøgeri i Uggerby Kro. Det vilde min Fader nu ikke tro, han blev ved at sige nej til, hvad de fortalte, det paste ikke, og hvor mange der kom og fortalte, de havde hørt det den Nat og det den Nat. så blev han ved at sige: »Det passer int.« Nu fik de det sådan med Væggetøj der i Kroen, og Konen og Manden og Barnet de...
Der var en Gang en grumme klog Præst i Jebjærg, han kunde mere end hans Fadervor. Han havde fået det lavet sådan, at Præstegården ikke kunde brænde, så længe en gammel Hat, der var ude i Gangen, blev ved at være der. Så døde han, og der kom en anden Præst, en ung Mand, som ikke kunde lide denher gamle Hat, der lå der. Så var der en gammel Røgter, som var...
I Krigen 1801 var der nogle Soldater på Kyholm, og nogle af dem havde været her ovre en Gang, men så fik de så strængt et Vejr, at de kunde ikke komme tilbage igjen. De sidder så i et Værtshus i Besser, og der kommer én af Soldaterne ind til dem, han havde ikke været sammen med dem. Så siger de: »Hvordan er det, du ser ud, dine Bugser er så blodige?« Ja,...
Den gamle Peder Henriksen af Møgeltønder, hvis Billede findes i Kirken på den søndre Væg, er efter Indskriften nedenunder født 1465 og døde i en Alder af 127 År 1592. Da han var rigelig 80 År gammel, kom der en stor Vandflod. Sønderbyen gik under Vand, men Slotsgaden var ikke oversvømmet. Beboerne flygtede da op på Stjærnen ved den vestre Ende af...
Den første Præst, jeg husker her, var Provst Bagger. Han var temmelig høj og svært bygget. Hans Formand var Gyberg. Han var en stor Elsker af Brændevin og Penge, det viste han ved flere Lejligheder. Da min Fader, der var kaldet af Grev Fris, fremstillede sig for ham med sit Kaldsbrev, var han vranten, da han vilde haft en anden. Men da min Fader havde...
I Siyvel i Hvidbjærg sogn på Tyholm boede en mand ved navn Kristen Nielsen, og folk sagde om ham, at han kunde mere end sit fadervor, ti han gjorde nemlig ikke så få heksekunster, men der var ikke mange, der var vrede på ham, da han altid hjalp folk med sine kunster. Så var det en dag, at han var nede i Helleris mølle i Hellerø, da havde mølleren en ko,...
Der var krig imellem Danmark og Sverige. En stor svensk flåde lå for anker i Albæks bugt og ventede på at overfalde nogle norske skibe, der fra Norge agtede sig til de danske kjøbstæder med deres varer. I Skagen så man allerede skibene i Vesterhavet og beregnede, at de næste dag vilde blive opsnappede af de Svenske. I denne nod beklagede de gode...
Imellem Hillerup og Farup ligger nogle indgrøftede jordlodder, som kaldes Stokbro-fenner, der alle grændser til en bred grøft, som danner skjellet mellem byerne. Over denne grøft ligger en planke til gangbro, ti kirkestien går tværs over disse fenner, for således bliver vejen kortere. For en menneskealder siden mente folk på egnen, at det var farligt at...
I Egtved var der i forrige århundrede en præst, som kunde en hel del' mere end sit fadervor. En gang blev der stjålet en del æbler fra en æblekræmmer, der havde ligget natten over hosen der boende skovfoged. Han, der tillige var sognefoged, gik da op til præsten og bad ham hjælpe sig med at finde tyvene. Præsten bad ham om at samle alle byens unge folk,...
Oberstløjtnant Nøragger ejede Sandholt i Tiden mellem 1800 og 1807. Han ønskede at få Plads for sit og sin Families Ligkister i Begravelsen under Koret i Lyndelse Kirke, men den var fuld af Kister, og han gav da Befaling til, at nogle af Kisterne skulde flyttes ud på Kirkegården og sættes ned i en fælles Grav. Dette skete også, og den Grav kaldes endnu...
Magia. 1. At se, om et menueske er forgjort. Tag en ny glasseret potte, deri skal du tage af den syges vand, s
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
