Boeslunde byes nisse var i den gård, hvor nu Jorgen Jensens enke boer. Manden dér havde al tid nogle forfærdelig fede heste. Der blev aldrig fodret af ved sengetid, det skulde nissen passe. Når manden havde knapt for halm, så stjal nissen i Sønderup. En gang så man et læs halm komme kjørende fra Sønderup ad Boeslunde til, men der var ingen heste for....
I Elverhoj ved Torpe boede forhen nogle skjonne hvidklædte jomfruer; man mener, det var ellefolk. Tit så man en stor mængde linned hænge ude på hojen til toning. En mand fra Boslunde lagde sig en nat til at sove på hojen. Da kom der to skjonne jomfruer og vilde overtale ham til at folge med ned og blive hos dem, men han vilde ikke. Alligevel havde de...
En pige fra Neble sad en morgen tidlig på Langbjærg og malkede. Da kom der en gammel gråklædt kjælling og satte sig ved siden af hende. Hun talede intet, og pigen heller ikke. Da hun havde malket den første ko og gik hen til den anden, gik kjællingen med og satte sig. Men da nu pigen fik malket den ko med, turde hun ikke mere. Hun løb da hjem det bedste,...
En mand og en trold blev enige om at kjobe et stykke jord i samling, men trolden måtte betale det, og manden skulde passe lodden. Det forste år blev det bestemt, at der skulde fedes svin. Manden satte et svin derind, som havde krølle på halen, og trolden satte ni og halvfems derind, som alle havde slette haler. Men trolden kunde ikke tælle, han huskede...
Da troldene udvandrede fra Sjælland, lejede de en skipper fra Korsor til at sejle med dem, men det havde nær gået ham galt, for da de kom noget ud, blev passagererne til mus, og der blev så mange, at skibet lige på et hængende hår var gået under. Dog nåede han til sidst til Norge og fik sin rejse godt betalt. Chr. R.
Rasmushbj på Sønderup mark var beboet af trolde. En dreng fra byen gik en dag der ude og vogtede. Da korn én af troldene og bad, om han måtte drikke af hans flaske. Det fik han også lov til, men så begyndte han at overhænge drengen for at tjene sig, og deu arme dreng lovede da for at slippe, at han vilde møde der ude aftenen efter. Næste aften sad han...
En hyrdedreng på Erdmp mark blev af bjærgfolkene slæbt ned i en hanke der på marken, og var der i tre dage og nætter, men vilde hverken spise eller drikke. Den tredje aften borte han klokken ringe i Boshinde kirke og udbrod: "A, Herre Jesus, nu ringer bedeklokken." Den morgen fandt man ham oven på banken. Chr. R.
Jens Andersen har kjendt en mand i Boshinde, som i sin barndom har været hos troldene i Borrebjcerg. Han legede på banken tillige med nogle andre drenge, men blev så på én gang borte for dem. Hans forældre søgte da øvrigheden, som straks lod trolden indstævne til at mode i retten. Trolden måtte jo også møde, og dommen faldt da, at han skulde levere...
En gammel mand, som uu er død for nogle år siden, skal som dreng have været nede i Langebjærg på Kcble mark. Hau legede på banken og blev med ét borte. Hans forældre søgte da en klog kone, som gav dem det råd, at de skulde gå avet om banken og blæse i et byhorn. Det gjorde de også, og så snart de var færdige, kom drengen op, men forældrene kunde ikke...
Gamle Ole Pedersen i Neble. som nu er død, har som dreng været nede i Langebjærg p\ Grgderup mark. Han kunde hverken huske, hvordan han kom ned eller op. Kun vidste han, at troldene var meget gode imod ham og bød ham mange rare spiser, men han vilde intet nyde. Hans bestilling var at passe to heste, men høet, som han skulde give dem, var som tjørne og...
IHuulltøj på Focrlcr mark boede i forrige tideren græsselig mængde trolde. De gik tit ned i Huulhøjgården for at låne et og andet, men gjældte al tid bestemt igjen. De sagde aldrig: Godaften, men kun: Aften. En gang skulde en pige fra Vemmelev ud at malke på mærsken. Hende fik troldene lokket ind i banken bos sig. Da hun nu blev borte, så sendte manden...
Karlens ridt med troldbægeret.....Han red tværs over alle agre, så kunde trolden ikke nå ham, for han havde kun ét ben og dertor bestandig måtte løbe uden om furerne. Karlen nåede da Flakkebjærg kirke, forond trolden, og var nu i behold. Da råbte trolden: "Ja, var det ikke for de hellige ding-dang, så skulde du se, hvad Enben skulde gjøre ved Toben." Da...
Henne ved Sorø gik en mand og pløjede sin banke. Han blev da så sær forunderlig over, at der fra banken og ned til hans gård var en sti, som han aldrig før havde set; men da fandt han en vante, som var så stor, at fingrene kunde rumme en tønde sæd, og nu havde han opløsning på gåden. Han tog da vanten med sig hjem om aftenen. Men om natten kom en røst...
På toppen af Rosinus høj, Sønderup mark i Boeslunde, har mange gamle folk set en lille bitte mand spasere. Derfor kan herren i Skyttevænget ikke lide, at den bliver sløjfet. Chr. R.
På Gryderup mark i Boeslunde er en banke, som kaldes Boeshøj, hvor der nok i ældre tid har været underjordiske. En mand vilde en gang tage en sten væk, som lå derpå, men en stemme råbte der nede: "Lad mig beholde mit hjem, så skål du få lykke i dit hjem." Manden lod da stenen ligge. Chr. R.
På Tårnholm gods var en gård, som næsten al tid stod folketom, fordi ingen kunde være der for spøgeri. Til sidst tvang herren en karl til at være der, men det var og en dristig fyr, som ikke let lod sig forbløffe. En aften gik han hjem fra byen, hvor han havde leget på gade, og da han kom i nærheden af gården, sagde han : "God aften, Skaldet! Han mente...
Troldene fra Borrebjærg lånte tit fødemidler i en gård i Boeslunde. Når de så gjældte igjen, satte de det på en sten uden for gården. Men siden fandt de på at stjæle på mollen. En møllersvend, som endnu lever, har fortalt, at der en dag blev taget et stort hul ned i en mollepose, men han kunde ingen se. Så tog han sin kjæp og slog rundt omkring, og så...
da.etk.DS_01_0_00510
I Oshøj og Salthøj på Mærsket har i ældre tider boet trolde. En mand kjørte en gang der forbi med en tonde øl, men pludselig blev hestene stående, og hvor meget han slog, hjalp det ikke, han måtte trække dem hjem og lade vognen stå. Da hørte han nogen råbe: "Oshøj stodder og Salthøj kjælling, kom nu, lad os svire." Om morgenen, da manden kom efter...
I Højbjærg ved Tårnborggården har boet trolde. En gang havde en kone der i nærheden brygget øl. Så om natten horte hun noget uden for, der råbte: "Læg hid og did over øllet, ellers kommer bjærgmanden og ta'r det." Konen lagde da et kors over ølkarret, og trolden måtte nu kjønt lade det være. Chr. R.
