Der var en præst i Ho/en, der hed Wissing, han kunde mere end hans fadervor. Så var der en mand, der stjal et stykke lærred fra ham, og han skulde over en stette. Da gjorde præsten det sådan ved ham, te han blev siddende skrævs over den og kunde ikke komme hverken frem eller tilbage. A ved ikke, enten det var 1 eller 2 dage, han læt ham sidde, men atror...
En anden gang, de også havde gjort landgang ovre ved Orby, blev der sendt bud efter Hammer, for at han, der for resten kunde mere end sit fadervor, skulde tale med dem. Men det engelske sprog var ikke præstens stærke side, og så begyndte han at tale latin med dem, og han fortalte siden, at det var, lige til sveden stod ham ud af alle porer. Fortalt af...
En aften, som Soren Skovs fader, der var spillemand og boede på Mariager mark, vilde ride fra Fjeldsted ned til Mariager for at hente nogle strenge, fordi han skulde spille til gilde den aften, vilde hesten, da han kom til Broddenhoj, ikke af stedet, og det var for ham, ligesom der var en mængde små sorte svin, der gryntede og puslede omkring ham, men så...
Der var en kone, som var så begjæriig, at både hun og hendes piger spandt løverdag aften. Da hun var død, kunde hun ingen ro finde i graven, men måtte hver nat sidde oppe i kirken og spinde foran alteret. Præsten gik da en nat derop og spurgte hende, hvorfor hun sad der og spandt, hvortil hun svarede: «Her skal jeg lide stor moje og tvang, fordi jeg en...
En gang havde a været et ærinde i Gravlev. Det var noget ud på aftenen, da a gik hjem, og så var der noget i luften, der tog på og skreg: Knokkeråk, knokkeræk! A troede jo straks, det var knarkwenen, og begyndte at læse mit fadervor, skjøndt a var ikke mere end en knægt. Det var lidt tåget, men a så op og fik øje på en række grå fugle, der fløj oven...
Der var en gammel Mand i Borum, ham skyldte de for, han kunde mere end hans Fadervor. Han var en Gang i Århus, og det var lige op til Jul. Så havde de brygget deres Juleøl, og nu havde han sagt til Folkene der hjemme, de måtte ikke tappe af det, inden han kom hjem. Men så om Aftenen listede Karlene lige godt Pigerne til at gå ned og tappe et Krus øl. Da...
Min Fader boede i Grejs og hed Niels Sørensen. Så i 1848 blev han syg og faldt så forskrækkelig af, så han var næsten ikke til at kjende, og der var snart ikke Blod i ham, han svandt helt hen. Vi havde haft 10 Husarer i Indkvartering, før han blev syg, og de drog nord på, men kom siden tilbage, og da kunde de ikke noksom undre dem over, som han var...
Min Moders Bedstefader, gamle Clausen i Slotsgade, var Fisker og Hofleverandør i Fisk til Hertugen af Augustenborg. Han troede på æ Trold. En Aften gik hans Båd på Grund, og så troede han, det var æ Trold, der holdt den fast. Han blev nu bange og slog Kors for sig, og så læste han hans Fadervor. Da hørte han Trolden hans Hovslag pikke mod Stenen nede i...
En Mand i Bindeballe, der hed Knud Madsen, kjørte hjem fra Vejle med Degnen i Randbøl, der hed Christensen. Det blev mørk Aften, og da de så kommer lige for Gjødding Plantage østen for Gjødding og ned ad en Banke, da går Bæsterne i Stå. De skulde jo have undersøgt, hvad Forhindring der var, og da så det ud, som de stod i et Læs Ris, der var Ris ved begge...
For skarn. Én stryger på det sted, der er er hovent, og siger: Hjorten går på vilden hed' med bildt og boldt og mil i tømm', og der kom Jesus gangende frem: Og hjort, hvi står du her så længe. Jeger så hårdt med jedder bespændt. Da skal du ej længere være med jedder bespændt, end jeg kan sætte min højre hånd ned til den signede jord. I tre mænds navn....
Kristiue fortæller, at når nogen er syg, skal de gå ud på kirkegården ved midnat og i tavshed og af den sidst kastede grav lige uuder jordskorpen tage lidt jord og lægge på den syges hoved, idet de siger: »Det er dig lovet, og det er dig holdt, at du hverken skal få hvile eller ro, forend du er kommen under kristenjord. Nu er du kommen under kristenjord,...
I Nørre-Nissum ved Lemvig tjente for mange år siden en dreng, der kunde mérend sit fadervor, som man siger. En gang i engbjærgningstiden var der marked i Lemvig, og folkene i præstegården vilde gjærne til marked, men præsten vilde også gjærne Lave sit hø ind, som stod i stakke uden for gården. Da sagde drengen til folkene: »Hvad vil I give mig for ene at...
De hekse i Tise var de mest kristelige folk i den menighed, de var hver tid til kirke, og når den ene kunde ikke gå, så kjørte den anden den til kirken på en hjulbor. Så er der en mand, der siger, at de var de største hekse, der var i menigheden. Præsten og den mand kommer til uenighed om det, men manden gik til heksene og lovede dem noget for at hjælpe...
En gang a var falden i søvn nede i kjæret og vågnede, så sad der tre harer omkring mig, og den fwrste sad og slikkede mig. Så gav a mig til at læse mit fadervor, men a kunde ikke læse mere end det halve, og så gav a mig til at grinne ad det. Men a havde dog en tanke om, at der var en Gud til, og så bad a ham om lov til at læse det til ende. Så kunde a...
J min drengetid fortalte de gamle, at i deres dreugetid havde der boet en gammel mand i Jebjærg, de kaldte den gamle trompeter. Folk var nær ved at regne deres tidsregning efter ham, for de sagde tit: »Detvar i trompeterens tid.« Han fik hans ry som en mand, der kuude mere end hans Fadervor. En gårdmand i byen havde eu hest, der var meget syg, væltede og...
Der oppe i Stenum var en pige, som var bleven forlovet, men så slår kjæresten hende fejl, og hun gik nu en 6, 8 dage og spekulerede på at tage livet af sig selv. Så en aften var det så gruelig mørkt, og hun vilde da gå ind i vognskjulet og hænge sig der. Men hvordan skal a se og finde et stykke reb? tænkte hun ved sig selv, det er så mørkt, for hun havde...
Det var en gang, Anders Hogsgård og Jens Højbjærg (der døde 1868) de var kjørende til Lemvig, den ene lod hest, og den anden vogn gå, de lagde vognlag, som vi kalder det. Da de nu kjører hjem igjen, skulde det gå rask, for de havde fået en lille svir på. Så styrter Anders Høgsgårds hest, og nu havde de joafkjørt. Han springer af vognen, men Jens...
Der boede for nogle år siden en østerrigsk rebslåer i Svindinge, som var fulgt med den gamle grev Moltke på Glorup hertil. Han fortalte om sin broder, at han en gang - altså i Østerrig - kom til et sted, hvor ingen turde være om natten for spøgeri. "Så vil jeg bo der!" sagde han. Den første nat, han var der, kom der nogen uden for vinduerne og slog frem...
Mod skjæver er det godt at blive puttet gjennem et træ, der nede ved roden spalter sig, men vokser sammen lidt køjere oppe, sådan at der danner sig en åbning i stammen. Det skeer tre gange, og hver gang bedes fadervor. Jørg. H.
Provst Hammer var en mand, der kunde mere end sit fadervor. En søndag han stod på prækestolen i Kolby kirke, mærkede han på sig selv, at en af hans karle var oppe på loftet at stjæle havre til hestene. Fluks binder han karlen rned sit ord, så han kom til at stå midt på trappen med sækken på ryggen, og måtte blive der, til provsten kom af kirke og kunde...