Qjøtrup har været en herregård, og Fredbjærg har haft eu kirke. Der boede to junkere på Gjøtrup og to jomfruer pa Torup. Den gård kaldtes ikke sådan den gang, men man véd ikke, hvad den hed. Så var de forlovede med junkerne, og de gjorde hinanden stævnemøde i Fredbjærg kirke på juleaften. Men uu var frøkenorne blevne kjede af dem, og så lagde de planer...
Povlsen har bygget indhuset og laden på Gunderupgård. Han var så gruelig hård og gik så vold-om igjen. Endelig blev han manet ned i Povls hid og må nærme sig gården et kokketrin hvert hundrede år. Niels Kristian Jensen, Fredbjærg.
Gunderupgård har ligget på en vold osten til, hvor den nu ligger, og voldstedet vises endnu. Der skal den have brændt tre gange. Så vidste de aldrig, hvor de skulde lægge den, og de søgte til kloge folk, da de nu var rædde for at lægge den der mere. Så blev der rådt dem at lade to bestemt lødde kvier med første kalv gjenne ud, og hvor de lå om morgenen...
En aften, a kjørte fra Svingelbjærg og til Farsø, så vi lygtemanden lige så hoj. A sagde: «Hvad, vil han sådan lyse for os i aften ?» Manden, der kjørte for os, begyndte at tysse og gjøre kors for sig. «Det betyder ikke noget,» sagde a, og så satte a ham væk fra mig, idet a tog min vante og vendte avet og svingede den tre gange rundt lige imod ham, og så...
A kjorte en gang med jordemoder og vilde hjem, og det var tåget og mørkt i vejret. Da kom lygtemanden og gik ved siden af mig. Det blev ved så meget som fjerdeparten af en fjerdingvej, og det var lige så sort for mig som en bagerovns-munde. Bæsterne var slet ikke rædde for det. A var heller ikke ræd, for a havde hørt så meget om denher lygtemand. Niels...
To mandvolme tyre skulde opstå i Ærtbølle hede og splitte jordeu ad, sådan at sandet skulde dæmpe Barsø sø og støve ind ad Farsø kirkevinduer. Den skulde da gå over Fredbjærg ejendom og hede. Men det har ikke gjort det endnu. Der skulde begynde en krig, og når der blev tre 8-taller i året, så skulde krigen have ende. Alt skulde så blive godt igjen. Niels...
Der skal gro et træ op i Viborg sø og stå et slag i nærheden, og'ved det træ vil kongen binde sin hest, mens han går et andet sted hen og ser til folket i slaglinien. Der skal være en selvgroet stabel, som han binder hesten ved. Han skal slås med Tyskerne og vinde slaget med tolvårs drenge og firsårs mænd. Det træ skal allerede være groet oven ud af...
Der var en mand og en karl, som gik i heden og grov torv ved siden af kjæret. Så siger manden til karlen: «Vi vil have os en ordentlig sovn i dag, for det tilkommer torvegravere. » Den mand han var meget uvenner med hans nabo. Denne havde et føløg, som stod med sit føl i nærheden. Som de nu har lagt dem til at sove, så rejser manden sig op og går hans...
Der var en mand og en kone i Borregårde, og de skulde over i Ærtbølle hede at hente et læs lyng. Da de havde fået lyngen læsset på og vilde kjøre hjem ad, siger manden til konen: «Nu kan du tage tommen og kjøre, og der har du forken, og kommer der noget til dig, skal du slå fra dig, men du må ikke stikke med den.» Nå, så en bitte tid efter, at han var...
En Natravn skal være én, som er begravet i et trebundet skjel og har gjort uret. Der er visse årer i jorden, de skrider i, farcnstid (o: for end) de kommer ud. Når de kommer op, farer de jo omkring. En pige havde en gang været ude at malke til kvælds, og da hørte hun også Natravnen og skjældte den noget ud. Men så kom den efter hende, og hun skyndte sig...
A kom ned fra Fredbjærg med mit redskab på nakken og vilde hjem. Da a kommer forbi Fugslkoj og går over Fuglsjavning, og det var ligeså månelyst, da kom Knarkvognen, men den sagde ingen ting, tor den kom lige tæt til mig. Men så begyndte den at knarke og tog på som den slemmeste vogn og lod, te det var farligt. A stod al stille og så på det. A kunde ikke...
AVojens jæger skal have været konge en gaug. A véd ikke, enten det var en bjærgkvinde eller diekvinde, han en gang var kommen for, og hun havde givet ham et brev, som han flere gange provede på at begrave, men der var ingen råd til, at han kunde komme af med det. Da onskede han, at han fra den tid af måtte jage efter de underjordiske, så længe verden...
De kan både høre og se Wojens jæger og hans hunde. A har kunnet fornemme, te de har løbet forbi mig, men a så dem ikke. A gik en gang til Orynderup huse, og da var de ikke fire favne fra mig. A hørte ham flojte ad hundene, te det svarede i skyen. De rendte på jorden og myslede og pibte. A paste min tur, og så var de væk igjen. Min fader har også set dem...
Der skal have været nisser både her i Strandbygårde og i Kjærsgård. De vilde stjæle fra hverandre og kunde ikke forliges om det. Den ene så så længe galt til den anden, at han går hen og brækker halsen over på én af den andens køer, og de kom i en forfærdelig træde om det. Men så fortrød han det og rejste over til Salling efter en ny ko, og manden vidste...
Der var et sted, de havde et bitte barn, og konen var helt urolig ved det, for det tog så lidt af sted, og da de mente, at det var ved den tid, barnet skulde begynde at sige noget, kunde det dog aldrig sige andet end "polse". De søgte råd mange steder. En kone kom der ind en dag, og da sagde den også: "Pols, pøls!" Så sagde hun: "A vil råde dig et råd."...
Der var en skifting i Næsbg, den blev en fyrretyve år, inden den- dode. Det var en bitte tyk én, ikke støire end som et ni års barn. Den kunde sige: <Bitte Duje, bitte Duje!" ikke andet. Der var også én her nede i to gårde ved Nibe-kanten, der kaldes Eskildstrupgårelene, men den kunde ikke gå. Slævver og snat og skidt væltede ud af den, og når de...
Der var én her i Farso, der var fodt stum, og han fulgtes med hans fader en aften i et julebesøg. De går hjem igjen om natten, og som de nu går, kommer de forbi en høj, der kaldes Ætruphøj, den ligger på søndre side af vejrmøllen, men er nu næsten split ad. Drengen kunde være ved en ti år. Så begynder han at gjøre så mange tegninger, og han hviner, og...
Mine forældre boede henne i Kjærsgård, og så Hyttede de derfra, da a var fire år, og hen til Støtrup at bo her i Farso sogn, og det var nok dwarre, som flyttede med dem. Det var, mens a var bitte, da vilde min moder gjore et besog henne i Strandby, og som hun går, ser hun en stor høj, der kaldes Bavnehøj, forved sig, og der lå uhyre meget hvidt linned på...
1 et hus lige her vesten for nede ved Sjorup so der sad to skræddere og syede. Så gik konen der inde og lo og griunede. De kunde ikke forstå, hvad hun lo ad, men da hun havde gået sådan en lidt, spurgte de hende jo om, hvad hun lo ad. I så nok ikke de to bitte drenge, te der stod og tog jert værk og vendte det og så til det, de lo ad jer og var lige så...
Der kom en mand kjørende fra Logstor og ad landevejen efter stranden. Det var vinter, og der var sne på. Da ser han et bitte, nøgent barn, der sidder på isen ved Eldrup sige, og det havde rødt hår. Det er i Ærtbølle hede, og der er sådan nogle bakker i nærheden. Han sidder og ser på det, og så blev han som helt fra sig selv og duede aldrig siden. Niels...
