I Borris ligger en stor samling høje, som kaldes Mannehyww (Mangehøje), iblandt disse er Møgelhøj den største. En tidlig morgensfund kjorte Anders Madsen forbi disse høje, og så tykte han, at det blev så rødt ved en af dem. Kort efter kom en lille ting ud så stor som et treårsbarn. Det var Møgelhyw-vefen, og han kom tæt hen til vognen, men så læste...
Der er en lille lavning i vejen mellem Mølby og Andsager, der kaldes æ Fadervorsdal. Der holdt de stille, når de kom kjorende med et lig fra den kant, og så skulde hele følget stå af og læse deres fadervor. Den samme skik havde de fra Østersognet, og der holdt de vist stille i Malling dal (?), den er på vejen imellem Stenderup og Andsager. Lærer...
Den plads omme i Torstrup, hvor de holdt stille med ligene, kaldtes Klokkepøt, og der skulde de bede deres fadervor. I den tid de bad, holdt klokken også op at ringe, og så snart den første vogn begyndte at skride, så begyndte klokken at ringe. Nu er skikken gået af brug. Søren Pedersen Post, Hodde.
Der holdes et bestemt sted ved begravelse, lidt før de kommer til kirken, og da holder klokken op at ringe. Så beder de deres fadervor. Derefter ringes der igjen, når de kjører. Ringningen hører atter op, når de kommer til kirken, mens de læsser af, og vognen kjører væk. Dernæst begynder den atter. Ane Jensdatter. Lyne.
For vrid af et led. Man sætter sig ned på gulvet i en mørk stue og siger: Da Jesus op ad bjærget red, da vred han der sit fodeled, så satte han sig der til at signe. Jeg siguer i sener, jeg signer i årer. Fadervor og tre kors over det forvredne sted. Vennebjærg. A. K. Jensen, Jelling.
da.etk.DS_07_0_01659
En pige gik en aften med en vej. Lidt foran så hun en skikkelse gå. Hun syntes, den lignede hendes kjæreste, og råbte derfor, at han skulde vente, men der kom intet svar, og skikkelsen blev ved at gå. Hun gik nu hurtigere, men den gik også hurtigere. Da råbte hun, om han ikke kunde vente, han plejede ellers nok at vente og følge med hende. Da standsede...
Per Tomme var ungkarl og noget for løjer. Så vilde han gjøre Hans Sur bange, da han gik hjem fra gaden, hvor han havde moret sig med de unge. Han tog så et lagen over sig og kom imod ham. Sur-Hans blev så bange, at han gav sig til at læse sit fadervor, og det gik da sådan: Fadervor, du som er, du som er, du som er, du som er, Jøsse Kristi Kås. Rasmus...
Maren Pilgård nede i Dybe havde en søn, der hed Mogens. Da han skulde til at gå i skole, vilde læreren høre ham, og han kunde da slet ingen ting. Om han kunde da ikke hans fadervor? Nej, heller ikke det. Da han kom hjem, sagde han til moderen, at læreren havde sagt, han skulde lære hans fadervor. Herre Guj, mi sølle båer, er der nu noget, de kalder...
Der har en Gang været en Pastor Brandt i Vejen, og han ønskede, at han måtte blive begravet lige inden for Kirkegårdens Port, og at hans Sjæl måtte komme lige inden for Himmeriges Riges Port. Hans Lig blev også begravet lige inden for Kirkegårdsporten. Brandt kunde mere end sit Fadervor, og han manede en Mand led hen ad Ejstrup Skov til. Pens. Lærer...
Jens Jørgen kom en Aften forbi Vinkelhøj, og som han går så allerbedst, så kom der to Piger, hver til en Side af ham, og vilde have under hans Arm, men han blev ved at holde dem ind til Kroppen. De blev ved at følge ham lidt, og de så så kjønne ud, men han var lige vel bange for dem og bad så hans Fadervor. Så gik de væk, og da han nu så efter dem, var...
En mand i Bording ved navn Anders Smed troede folk om, at han kunde mere end sit Fadervor. En gaug blev han af en af hans naboei anmodet om at komme hen til ham og se til en syg gris. Da Anders kom der ben og bavde set lidt på grisen, spurgte han ejeren, om han havde noget senuop. Jo, det havde ban da. Da tog Anders en kniv og skaren flænge i siden på...
Når hesten haver vred i livet, holderen pige om odden og eu ung karlom fæstet, men den tredje siger: Mø holdt om odde, svend holdt om hjalte, så digne vi dig for vred og vælte. I navn G. F____Fadervor. De vulgi.
Vor Herre Jesus Kristus gik ned af bjærget og læste over vrejt i tre mænds navn. Fadervor. Gud hjælpe dem, der trænger til Guds hjælp i de tre mænds navn. Tamp.
At skrive forkolden. Gaba, Gada, Galion, Gada, Gaba, Galea. Disse tre ord hver for sig skal skrives på et lidet stykke brod og give den syge fastendes i 3 morgener at æde, når udydeu vil hannem antænde, dog skal læses Paternoster eller Fadervor 3 gange tilforne. 157882. BL Næstved.
På Ormitslev mark boede for en del år siden en gårdmand, som nok kunde lidt mere end sit Fadervor, han havde nok Cyprianus. En dag var han inde bos en gårdmand i Hully for at kjobe en hest, men de kunde ikke blive enige om handelen. Han strøg da hesten på halsen, mumlede nogle ord og kjørte derpå hjem. Men så snart han var ude af gården, blev hesten syg....
Der var et barn, som var blevet forhekset. Forældrene søgte en klog mand, og han kom straks. Så snart han var kommen, så han ind i sengen til det syge barn, og så kunde han sige dem, hvilken kone, der havde været der og havde set på barnet. Han kunde imidlertid ikke kurere det, da det ikke var så stort, at det kunde læse sit Fadervor. Den, som vil hekse,...
Når bierne sværmer, skal der siges: Du liden flue, flyv ikke fra mig, du har lige så lidt magt til at flyve fra mig, som præsten har til at tømme din mave. I navn G. F. o. s. v. og så fadervor. A læste det en gang, og bierne lagde sig også. Lars Nielsen.
Der var en gårdmand i Vole, der hed Kristian Hjort, hans broder gik på gården ved ham og paste kreaturerne, og det var et meget gudfiygtigt menneske, der aldrig kunde lide at høre nogen bande. En aften var han ude at flytte hestene i en dal, som kaldes Havredal. Folk havde sagt, at der gik spøgeri, men han havde aldrig villet tro det. Bedst, som han går,...
da.etk.DS_05_0_02073
En aften, da en gårdmand med familie kjørte til sit hjem i en by, som ligger en mils vej øst for Assens, og var lige tæt ved gården, så han noget hvidt, som lå i vejgrøften, jo nærmere de kom det, des større blev det, og da de endelig kom lige ud for, kom der en hvid skikkelse op af grøften. Hestene stode pludselig stille og vilde ikke af stedet, og...
Der har en gang været en præst i Glud, som kunde lidt mere end hans fadervor. En dag, som ban står i kirken og præker, holder han lige med ét op og siger: »Bliv der!» og så fortsatte han, til ban blev færdig. De, der var i kirken, kunde ikke forstå, hvad ban mente med det tilråb. Men da de gik hjem, så de en mand, der sad skrævs over præstens havegjærde...
