229 datasets found
Danish Keywords: fadervor Place of Narration: Fredbjærg Strandby ved Løgstør
Min Broder han tjente på Langdél, det er en stor Gård om efter Fole, og han havde en Kjæreste, der boede i Fole. Han gik hjem hver Løverdag Aften, men kunde ikke sove i hans Seng for Pine i hans Legeme. Når han fik sig sat op på en Stol, så lindede det. Hans Kjæreste blev kjed af det og sagde, det kunde snart være det samme, enten han kom hjem eller ej,...
På et skrevet Blad, der fandtes hos afdøde Kristen Kristensen Sale, Kragelund Koloni — han var født i Skanderup 1816 — læstes følgende: Tre Gange at læse Voldborg Morgen, førend Solen opstår, et Stykke, for at Troldfolk ikke skal gjøre din Avling eller dine Kreaturer nogen Skade. Stands i din Port eller Gårdsled Voldborg Morgen, førend Solen opstår og...
da.etk.DSnr_06_0_00612
Per Kromand opholdt sig i en af Gårdene her i Byen, han var i Familie med Konen i den Gård. Det var ellers en letsindig Fyr, og han skal nok, da han var Soldat, have været med til at forgive et Barn. Så traf det sig en Aften, at et af Småbørnene sad og læste i sin Bog og kom til at læse om det sjette Bud. Det sad Per Kromand og hørte på, og så siger han:...
da.etk.DSnr_06_0_00064
Anders Jensen i Sødover, han havde været med i Napoleons Krige. Han var en pålidelig Mand og fortalte en Gang noget for mig, a kan huske det lige så bestemt, som han fortalte det. Han lå indkvarteret på Samsø tillige med nogle flere af de danske Tropper, og så var der en ældre Mand, der skulde jordes. Nu vilde Soldaterne hen og høre Talen, og de stod...
Ved mine bedsteforældre, der boede i en gård i Jelling by, var der sådant uheld en tid. Bierne sværmede om vinteren og lå og var døde. En ko skulde få kalv, men det gik langt over tiden, til kalven bavde fået horn inde i koen, og de måtte til at slagte den, da den ikke kunde føde. De havde også et par heste, der kom løbende hjem fra marken og døde med...
da.etk.DS_07_0_01295
I en mølle, kaldet Mellem-mølle, begyndte det på én gang hen ad vinteren at pusle og knage i alle huseue, og denne uro steg omsider til den grad, at en vagt af sognets mest behjærtede mandskab ordentligvis tilsagdes til at mede, indtil også disse blev betagne af forfærdelse, og til sidst stod møllen tom for mennesker. I denue tid havde onde magter en...
Sidst i forrige århundrede, da herremændene havde jagten over det hele, levede der i Tønning en mand, kaldet Rævdrengen, og han kunde nok mere end sit Fadervor. Det hændte sig nemlig en gang, at skytten på Matrup traf samme rævdreng på krybskytteri i Vissing skov. Da han blev skytten vaer, ilede han ud i Vilholdt mose, som lå tæt derved, hvor skytten,...
da.etk.DS_06_0_00744
For flere år tilbage har der været adskillige sættekonger omkring her i landet, og iblandt andre skal der have været én på Tyrrestrup i Søvind sogn, og én på Torupvolde. Ham på Torupvolde var farbroder til Ter Ipsen på Tyrrestrnp. Denne sidste var en rigtig ondskabsfuld karl, en gudsforgåen skurk, efter hvad der fortælles. For at han kunde blive enerådig...
Vasevejen ved Trøjborg har fra umindelig tid været i rygte for spøgeri. Kjørende folk føler pludselig, at der vælter noget ned bag i vognen, og denne bliver af en sådan tyngde, at hestene ej kan komme frem. De puster og springer, og de hvide skum ligger på dem. Bliver det muligt at nå den sidste bro, hvoraf der findes tre på vasen, så bliver vognen...
Der boede for en del år siden en gammel kone, mo'er Skårup, i Kjøbenhavn. Hun gik altid med en sort hue på, og alle anså hende for en heks. Hun var grumme ond af sig. Somme tider jog hun f. eks. manden ud, og ikke nok med det, så bandt hun ham fast udenfor døren, hvor han stod hele nætter bunden, og her så han tit noget fælt utøj kikke ind ad vinduet til...
En præst i Skorup kjørte en dag ad vejen sønden for Sminge. Da så de en stor blakket kalv, der løb alt hvad den kunde neden for bakkerne. Præsten befalede nu karlen at kjøre til, alt hvad remmer og tøj kunde holde, for at de kunde komme over Sminge Vasebro før kalven. Kalven var en gjenganger, og kom de først, var han fri for at mane den, så havde...
En pige fra Vedsted tjente for en ?o år siden i Hoptrup. Hun stod i ry for sin dristighed, og man havde ofte forsøgf at forskrække hende, men forgjæves. Nu traf det sig, at hun skulde malke køerne i en afsides skovlykke, og klokken kunde være to om natten. Som hun sidder der, står en mand for hende i en underlig dragt. Hun troer, at nogen vil forskrække...
I Tjørnehoved i Allerslev boede en gårdkone, som hed Mærte, og hun plejede at hjælpe barselkoner. En dag, hun gik nede i sin have og gravede, var hun nær ved at have hugget en stor, tyk skruptusse, der kom frem lige for hendes fod, helt fordærvet med spaden, men så bøjede hun sig og tog tussen bort med sin hånd, idet hun sagde: "Skade vil jeg ikke gjore...
da.etk.DS_01_0_01112
Det hændte en gang om høsten, at Bustrup drenge mældte dem hos manden og sagde, at de ikke turde være ved studene om natten, for det spøgede da så forskrækkeligt ved Bustrup Vestethøj. Peder Skov fik så bud, først til en mand i VesterLem, der hed Søren Le, om han ikke kunde opdage dether spøgelse. Rygtet fortalte nemlig, at det var en gammel Bustrup...
En af de første dage, Jæger var præst i Vedersø, gav det et par store bums på hans dør, og han sagde: “Kom ind!” Det tog dog tid, ti træskoene skulde af, og endelig kom en stor firskåren mere end halvgammel mand ind sådan på kant, så det var øjensynligt, at han vilde lukke efter sig med det samme. Han fik sig så vendt og sagde: “God dag her inde, a vilde...
Ved fastelavn slog de i Torsager hovedet af en kok, som var bunden op ved benene imellem to træer på gaden, og der red de og daskede til den med en sabel af træ, og den, der slog hovedet af, havde gildet frit. I min barndom gik de med stjærnen i Torsager. Folkene var fra Nødager. Den, der stod i midten med stjærnen, var sværtet. De havde “gadelamsgilde”...
da.etk.JAH_04_0_00076
Kristen Simonsen har fortalt, at Jørgen Hansen Birkebæk kunde gjøre både ondt og godt. »De æ pinnede ves! Om han hååd Sebriånus, véd a et, men Henrik Smeds Lægebog den hååd han, de æ ved.« Han var meget klog og kunde gjøre ved for alt mulig, men det var ikke altid han vilde. Han kunde få Ilden til at slukkes og tændes på Folks Ildsteder, som han ønskede...
da.etk.DSnr_06_0_00287
Der gik stadig Rygter om, at der gik Spøgeri i Uggerby Kro. Det vilde min Fader nu ikke tro, han blev ved at sige nej til, hvad de fortalte, det paste ikke, og hvor mange der kom og fortalte, de havde hørt det den Nat og det den Nat. så blev han ved at sige: »Det passer int.« Nu fik de det sådan med Væggetøj der i Kroen, og Konen og Manden og Barnet de...
da.etk.DSnr_05_0_00997
Der var en Gang en grumme klog Præst i Jebjærg, han kunde mere end hans Fadervor. Han havde fået det lavet sådan, at Præstegården ikke kunde brænde, så længe en gammel Hat, der var ude i Gangen, blev ved at være der. Så døde han, og der kom en anden Præst, en ung Mand, som ikke kunde lide denher gamle Hat, der lå der. Så var der en gammel Røgter, som var...
da.etk.DSnr_05_0_00413
I Krigen 1801 var der nogle Soldater på Kyholm, og nogle af dem havde været her ovre en Gang, men så fik de så strængt et Vejr, at de kunde ikke komme tilbage igjen. De sidder så i et Værtshus i Besser, og der kommer én af Soldaterne ind til dem, han havde ikke været sammen med dem. Så siger de: »Hvordan er det, du ser ud, dine Bugser er så blodige?« Ja,...