En Gårdmand i Tårs ved Navn Thomas Led vilde holde et stort Barselgilde. Han gik da omkring til Naboer og Venner for at indbyde dem. Da han var færdig, kom hans Karl, som havde tjent ham i mange År og var som et Medlem af Familien, ind til ham og sagde, om han ikke måtte indbyde Trolden, som boede i Bodilshøjen ikke svar langt fra Gården. Det syntes...
Vi har et stykke eng her til Odsgård, der kaldes Almiskjær, og det har hørt under Tjele, men er en gang givet som faddergave til Randrup. rasmus nielsen, vinkel.
da.etk.DS_03_0_01480
Der boede én i Løkken, de kaldte Niels Møller. Han var af en rig familie, men var ellers fattig, mens han boede her. A har hørt, at der blev givet ham en kirke oppe i Han herred i faddergave. kristen søndermark, lyncby.
da.etk.DS_03_0_01482
Min broder har et stykke ejendom ude i Rønbjærg mose og et stykke hede i nærheden. Det er en gang bleven skjænket til østergård i Ramsing til en faddergave og hører til gården endnu. kristen andersen, navttup.
da.etk.DS_03_0_01481
Vi har et lille stykke jord heroppe ved landevejen nordost for Bræsten kirke, der er skjænket fra Randbøl sogn som faddergave. Det er kirkejord, lige to agre, og han der har det, svarer afgift af det til Randbøl kirke. hans jørgensen, bræsten.
da.etk.DS_03_0_01479
Den gang de var ved at bygge Vinkel kirke, prøvede de først oppe på Kibbestenbrink og dernæst ovre ved Grydstene. . . A har kjendt over 100 store sten på begge de to steder. En mand, der ejede Kibbestenbrink, kjøbte meget jord sammen, og når folk spurgte ham, hvor han fik de mange penge fra til at betale den med, svarede han: "A har misæl en uvendt sten...
da.etk.DS_03_0_00906
Lige vesten for Ribe ligger 16 Demater Land, der hører til Spandetgård, og det er en Gang skjænket som Faddergave fra Ribe. En Herremand havde et Barn i Kirke, og de Ribere, der var med, de skjænkede det Land til Barnet. Det er Marskegn, men nu er det halve af det solgt bort.
da.etk.DSnr_03_0_00829
Til Vorgod Præstegård er en Gang givet et Stykke Eng til Faddergave, som kaldes Høllet. Derfor skulde Præsten så holde Lys Og Vin til Kirken. Kirsten Marie Frederiksdatter, Albæk. Vorgod S., Bølling H.
da.etk.DSnr_03_0_00828
På den tid, da Vendsyssel endnu ikke var beboet over dot hele, kom der nogle folk og bosatte sig i en dal, som ligger omtrent en mil nord for Hjørring. Da egnen var ret god, fik også andre lyst til at bosætte sig her i nærheden, og de byggede dem så en by på det sted, hvor nu Bierby ligger. De kaldte den sådan (bedre by) for at gjøre nar ad dem, der...
da.etk.JAT_06_0_00340
For mange år siden, da ulvene var her i landet, gik en kone fra en gård ben til et andet sted en aftenstund. Så kom der en ulv til hende og greb fat i hendes klæder og trak af sted med hende hen til en høj, der lå ikke så kort fra gården. Nu slap ulven hende og gav sig til at klappe på jorden med sin pote for at give til kjende, at hun skulde sætte sig...
På den Tid, da der var Ulve her i Landet, plejede der at være voksne Folk til Hyrder, som kunde være atten til tyve År gamle. Da nu Elling Hede var meget stor, var der også mange Hyrder. De kom tit i Trætte, og så havde de en Hytte, som de kaldte deres Tingstue, der blev Trætterne afgjorte. Nu var der ingen Byfoged i Skagen, og når en Sag skulde...
To Mænd fra Røntved i Ugill gik en Gang hen i Linderumgårds Skov for at stjæle et Elletræ. Den ene af Mændene havde sagt til sin Pige, at hun skulde komme med Heste og Vogn og holde på en Bakke, som lå i Nærheden af Skoven. Imens de nu allerbedst savede, hørte de Ladefogden skjælde Pigen ud, der holdt på Bakken. Herover blev Mændene forskrækkede og...
En Karl i Ugilt havde en Aften taget en Hest for des hurtigere at kunne besøge sin Kjæreste. Hans Vej faldt forbi en Høj, som ligger på Linderumgårds Mark. Da stod den på 4 Pæle. Herover blev Hesten forskrækket, og med det samme var det, ligesom nogen tog ved ham og slængte ham ned i en Dal, som kaldes Svinestihule. Han var noget sær ved denne Henfart,...
På det Sted, hvor Hyrdernes Tingstue i Elling har været, findes endnu en Sandgrav, og når nogen lægger sig til at sove der, kan han ikke vågne, førend der bliver kaldt på ham. For flere År siden havde en Pige på 8, 10 År lagt sig til at sove der, og Folk søgte efter hende i 3 Dage og 3 Nætter. Endelig fandt de hende i Sandgraven, hvor hun lå og sov. Da...
En Mand i Astrup kunde aldrig lægge Kalve til. De fik endda samme Behandling og Foder som andre Folks. En Dag havde Konen sat Ild i Ovnen og var ved at slå Brød op. Da kom der en lille skjægget Pusling med rød Lue på Hovedet ind ad Døren og bad hende ufortøvet følge med ham til hans Kone, som var i Barnsnød. Konen nægtede det, da hun stod midt i sin...
I Elling Sogn ligger en lille Høj tæt ved Stranden. Heri skal have boet Bjærgfolk, og da Anders Nielsen fra Jerup en Dag vilde ride til Frederikshavn, så han, at der på Højen lå meget Sølv- og Tintøj. Han svirpede det med sin Ridepisk for at høre, om det kunde klingre, og mærkede nok, at det havde en god Klang. Derpå red han videre. På Hjemvejen kom han...
Vest for Vejen imellem Tårs og Ugilt Kirker ligger Langhøj. En Dreng fra Karmisholt i Tårs gik en Dag på denne Høj og uttede Får. Som han lå der allerbedst, hørte han en Røst i Højen sige: »Lad mig få en Hat, at jeg kan komme til Brylluppet i Stoksted.« Således kaldes en Gård, som ligger lidt nordøst for Tårs Kirke. Nu hørte han flere sige lige sådan, og...
Sellehus tæt ved Gammelby i Nørup Sogn er en Gang bleven givet som en Faddergave fra Engelsholm. Det var nok i Generalens Tid. Ejendommen lå den Gang i Hede, og så kom det så vidt, at der kunde holdes 2 Køer, og nu kan der holdes 4, 5 Heste og nogle Og tyve Kreaturer. Marius Hansen, Mølvang. Norup S., Torrild H.
da.etk.DSnr_03_0_00826
Ham, der kjører på Karetvejen, han har to hunde med sig, og de er lænkede sammen. De skal have hørt dem i Havskov. Han skulde have fået Østergård med stor uret, idet han tog jord i hans sko og aflagde ed på, at han stod på hans egen jord. Det var en stor gård. Når han kommer til kæmpehøjen, så han kan se skorstenene af Østergård, så vender han om igjen....
da.etk.DS_05_0_01591
Der var en herregård sønden for Hobro, de kaldte Tvingstrup, og den mand, dér boede, han havde ingen børn. Mændene i Hobro bød ham med til deres bryllupper og barsler, og så skjænkede han dem et stykke jord fra sin gård til faddergave. Derved er Hobro vestermark kommen til østermarken. Men nu er den herregård lagt ned. ånders olesbn, dostrup.
da.etk.DS_03_0_01477
