Til Birkelse hører nogle enge, som kaldes Søengene. Her gik en gang en mand og slog hø. Medens han var beskjæftiget dermed, kom der en vogn kjørende hen til ham. Det var en Nørbo, som havde været ovre på Øland, og han bad om at få ild på sin pibe. Manden svarede, at nu var leen så godt i drift, og han vilde nødig slippe den. Manden pinte ham dog så...
Hver st. Hans aften må der tændes vågild, og de er et smukt syn at se disse vågild, så langt øjet nåer. Man fortæller hinanden emter og spøgelsehistorier, til ilden slukkes. Nik. Chr.
En kone, som var en heks, gjorde barsel en st. Hans aften, og hun kunde da ikke samles med de andre hekse ved Troms kirke. Nu var der en skrædder i huset, og han vilde tage sig på at tage af sted for hende. Der stod en kalv bag ved ovnen, og den skulde han have at ride på. Han skulde ride, indtil han kom til en høj, og da blev kalven nok stående. Han...
St. Hans aften lægger enhver fornuftig husmoder gråboner alle vegne i huset, fornemmelig tre over hver åbning i huset, for at afværge forgjørelse. Nik. Chr.
da.etk.DS_07_0_00360
Er kattene meget urolige st. Hans aften, så rider heksene på dem til Troms kirke i Norge. Nik. Chr.
Ved Gildsig plejer heksene at samles st. Hans nat. Eu karl, der hed Graver-Mikkel og tjente i én af gårdene i Gildsig, kunde nok have lyst til at vide, om hans madmoder var en heks. Da st. Hans aften kom, gik han hen til kirkegården, tog en torv af diget og lagde på sit hoved, og derpå gik han hen til den dam, hvor heksene plejede at samle sig og kjærne...
Ved overenden af den vase, som fører fra Nørhalne til Holte, en lille bakke i Vildmosen, er et bul i skikkelse som en brønd, og det kaldes Pølsekjedlen. Dér samledes heksene st. Hansaften. Når de havde kjærnet smør, dandsede de, og Fanden spillede. Derpå trakterede han dem og gav dem at drikke af en sølvkande. Men andre folk, som så derpå, kunde nok se,...
En mand så hver morgen, når han gik ud at fodre sine heste, en hare, der sprang ud af foderloen over den nederste dør. Han grundede længe over, hvad det vel kunde være, og fattede eudelig niistauke, da karen ingen hvid tip havde i halen. Han talte med sin nabo derom, og en morgen gik de begge ud i foderloen med en bosse, ladet med en sølvknap. Just som...
I Nørhalne har der levet en heks, som kaldtes Pitterkaren. Da hun skulde til at dø, satte hun sig op i sengen og sagde: »Pip!« Så tændte de ild under hende, og så blev hun borte. Da hun nu var død, kunde pigerne slet ikke sove for hende om natten, for hun skabte sig om som en kat og hængte sig i deres hår. Men det var ikke nok med det. Trendebordet...
En mand havde mistanke om, at en kone med hendes tre døtre var hekse. Han gik altså til en klog mand og fik at vide af ham, hvordan han skulde hære sig ad med at få dette at se. Da han kom ind i kirken, sad de der alle fire med næsen vendt mod døren og med en hestepude om halsen. Han kunde næppe bare sig for latter, men da de mærkede, at han kunde se...
To gamle piger i Tise. Den ene kunde gjøre frem, og den anden tilbage. Men præsten vidste det ikke og holdt med dem. Han havde ladet gjøie en vogn til dem, eom de hver søndag kjørte til kirke på. De havde fattet had til en bondemand og skadede ham på alle måder, hans kreaturer blev forarmede. Han gik da til herremanden og talte med ham derom. Denne lod...
Gamle Marqrete var en rigtig pulverheks. Hendes datter fortalte, at den gamle havde en salve, hvormed hun smurte sig under fødderne, og så blev hun til en hare. Ved Dorris og Sands Mider i Bonderup forsamler heksene sig sankt-Hans aften. Nik. Chr.
I Båstrup, O.-Snede, levede en kone, som kunde skabe sig om til en hare. En dag, da hun legede i gården, blev hun set af karlen og drengen, der var i færd med at læsse møg. De løb hen og stak efter hende med greben, men hun skjulte sig under et læs ris. De fik hende dog ud med megen umage og slog hende sådan, at hårene faldt af kroppen; derpå bar de...
I Vrå boede eu mand, som hed Niels. Han plejede at sætte et gravtræ til kirkemuren og steg så op herpå, krøb gjennem et vindue og stjal penge af blokken. Nu vidste man nok, at pengene blev tagne, meu man vidste ikke, hvem tyven var. Deu gang var Lund præst i Vrejlev, Høj Blich, der var svær til at vise igjen, var præst i Serridslev og boede i Nørhave, og...
Onde folk kan med ord binde munden på hunde, så at de ikke er i stand til at gjo. Dette kan afværges, når man giver hunden et stykke brod hver aften. Vejle. Nik. Chr.
da.etk.DS_06_0_00951
Et middel for ikke at blive soldat er natten før sessiousdagen at gå op på kirkegården og tage tre håndfulde kirkegårdsjord og putte i lommen. Nik. Chr.
Povl i Mumgård har en lille hvid orm med et rødt hoved, som han kalder sin spiritus. Når han skal ud at prange, sætter han den for øret, og den siger ham besked om, hvorledes han skal gjøre de fordelagtigste handeler. Flere bønder har sådanne spiritusser, ved hjælp åf hvilke de kan høre ved Ry å, hvad der siges i Havgård. Nik. Chr.
En karl var forlovet med en pige og skulde rejse bort i tjenesten, men da han vidste, at hun havde et flygtigt sind, forlangte han, at hun skulde sværge på, at hun vilde vedblive at være ham tro. Det gjorde hun og sagde, at Fanden måtte tage hende på hendes bryllupsdag, dersom huu nogensiudo ægtede nogen anden. Dermed var karlen fornøjet og drog sin vej....
På en gård i Gildsig havde de et rum i den østre ende af stuehuset, og der lå noget halm. Folkene forsømte aldrig at ryste den hver aften, for blev det glemt, var der en slem mand, der spøgede med hunden hele natten. Gården blev senere bygget om, men den samme lille plads i den østre ende blev bygget med, og halmen blev fremdeles rystet hver aften. Nik....
På Børghun kloster boede en frue, der havde fort et syndigt levnet. Da hun lå for døden bad hun sine jomfruer om at gå ud, og de føjede hende, men blev stående ved døren og hørte nu, hvorledes hun bad for sin syndige sjæl. Da de gik iud igjen, var hun dod, men da hun blev begravet, løb der en sort hund under hendes kiste. Nik. Chr.
