Der var en Lindorm, havde en Hule, og hver St.-Hansdag kom han ud og skulde have en Mø til Kost. Det gik om ved Lodkastning, hvem der skulde opofres. De vidste ikke, hvad de skulde gjøre, men hittede så på at opføde en Tyr, der skulde gjøre det af med Lindormen. Tyren blev opfødt med Nøddekjærner og sød Mælk, og han kaldtes derfor Nøddekalven. De havde...
Der var en Kone, boede på Rugholm Bakke tæt ved Havet og nordøst for Nørgård, og hun ernærede sig ved at koge Salt af Tang. Det brændte hun i Aske og kom Vand på og kogte Salt af den Lage. Hendes Datter var Kjæreste med en Karl fra Nørgård i Strandby. Det var i Kvægpestens Tid, da den grasserede her i Egnen og ødelagde mange Kreaturer. Det var så forbudt...
Den samme Saltsydkone, hvis Datter havde den Havko, var et Sted sønder fra og havde ikke den Dialekt, vi brugte her. Hun kogte også Sæbe af de Muslinger, der groede på Stenene. En Nat, hun sidder og passer på hendes Saltgryde, kommer der en Havfrue ind til hende og vil sidde og varme sig ved Ilden. Så skummede hun Salt af og tog en Skefuld og hyt på...
I gammel Tid var der Nisser til, og de røgtede Køer, hvor der var et Par ligedan, og så skulde de have deres Juleaftensnadver. I Nørgård var der én, og i Skjellved var der en anden, de stjal Foder fra hinanden. En Nat mødtes de ved en Sten imellem begge Gårdene, der kaldtes Kløørstenen. Den var lagt op på 6 andre, men er nu forsvunden, den blev ophugget...
Der var en Gang en Kone, gik og plantede Kål i hendes Have. Da var der så stor en Frø, gik og hoppede derved, og den var så stor og tyk, det var utrolig, og hun var færdig at træde på den ved hvert Trin. Så siger hun for Spøg: »Gå af Vejen, bitte Frø, a skal hellere komme til dit Kristi-Barsel, når det bliver ved Tiden.« Så hopper Frøen væk. Nogen Tid...
Her i Snedkergård var en Mand, hed Lars Andersen, og han gik til Kirke Søndag før Jul. Hans Vej faldt om ad Nørgård i Strandby. Da var der sat en hel Hoben Tinfade og Tallerkener østen for Nørgård på en Stenhøj eller Stenrevle, der kaldtes Nørgårds Røn (eller Røngel), og der sad en bitte Dreng med en rød Lue på og paste på dether Tin. Så siger Manden til...
I Nærheden af en Herregård var der en Høj, og der boede Småfolk i. På den Gård gik så meget til til Føden, og Manden kunde ikke forstå, hvordan det var, de spiste så meget. Så var det en Morgen, de Øgbælsen gik ud at flytte Øgene, og de stod omkring i Nærheden af den Høj, så ringede de til Davre på Gården, da han gik omkring Højen, og da hørte han, de...
En Gang kom der så meget en smuk broget fremmed Kat til en Gårdmand. Den var så meget afholdt og rar. Før havde de været så plagede af Uting, Rotter og Mus, men siden han kom, var de fri for det. Mandens Fader havde været en velstående Mand, men Sønnen var en Ødeland, alting gik for ham, og til sidst gik han til en Ågerkarl og lånte på sølvlåget Krus og...
Der var for en del år siden en karl her af egnen, der vilde til Lendum for at tinge noget sædehavre. Så rejste han sig om morgenen, det var i Marts måned, noget før dag, og han gik fastende. Sådan gik han i hans egne tanker, og da kommer han om ved et sted, hvor der kommer en hund løbende hen til ham og ser ham ind i ansigtet og giver sådant et guf fra...
I Klemmensgård havde konen hængt et kalvehoved op inde ved fårene. Hans nabo ved siden af tog og hyt det ud på møddingen Else blev gal over det og sagde: »Det kunde du have holdt dine fingre fra.« Niels Madsen, Bratten.
Folkene her var slemt plagede af ulvene. Så var der en gammel kjælling i Råbjærq sogn, hun lovede, at hun nok skulde skille dem ved dem. Så fik hun dem sanket, og hun havde en fløjte, hun kunde blæse dem til sig i. Den skar hun af lovstilk, og når hun blæste, så kom de. Så kom hun ridende med dem, og hun havde hendes ovnsrage til at styre med. På vejen...
Der var en gammel heks, der vilde lære en ung at ride til Troms kirke på st. Hans aften. Den gamle hun tog hendes bryggekar til hest, den unge flyede hun ovnsragen. Så gik de ud i skorstenen, og så sagde den gamle: »Nu siger vi her op og her ud og ingen steder imod.« Siden hun så kom op af skorstenen, kom hun op til Nørrehavet (Nordstrand), og så sagde...
Strandby var for mange år siden så befængt med mus. Så kom der en gammel norsk skipper, som gik og tiggede, og han fik kvarter i Skramgården. Så satte han hans pose med mel og brød, og hvad han havdo tigget, og der kom en mus og skar hul og åd. Om morgenen så han det og blev gal og bad om at få en glød ild. De kom med en ildpanda med en glød på, som var...
En gammel mand fortalte, at mens han var dreng, da kom der en gang en mand til bam og vilde have ham til at følge med sig til kirken en aften. Denher dreng blev stående uden til kirkeporten, men den anden gik ind på kirkegården, og det så ud til for drengen, som den var fuld af folk. Det var de døde, der stod op. Så skod den anden imod kirken, og det var...
Her i sognet taler de om Juens Jæger. Somme steder kaldes han Palle Jæger. Der var en herremand på Ellinggård, som hed Juen, han tog sig for at ville udskifte mosen til beboerne og skikkede hans jæger ud som jordmåler. Han satte så skjel, og det var ikke efter ynde. Hvem herremanden yndte, de fik meget, de andre lidt. Siden han blev færdig, klagede de,...
Der var en gammel byhøwr i byen Aså, og han fik da hans løn så længe som han levede. Der, som han havde haft hans opholdssted, der gik han til, efter at han var død, og stod og krattede i en stolpe i fæhuset. Det sted kom der en skjøddesløs knægt at tjene. Så siger de andre, at han skulde da ikke gå ud om natten ved den og den tid, for da korn høwren....
Der var en mand i Skarnvad i Bratten, han døde fra hans kone og to sønner. Den ene var noget halt og hed Kræn, og den anden fik stedet. Hver aften så enken hendes mand stå ved kaickelovnen, og den var af kakkelgryder. Så var hun bange for ham og forlegen med det og gik til Elling præst og sagde, at hendes mand stod der om natten. Præsten lærte hende så,...
Der var en dødning begravet østen for Klemmensgård i Bratten. Den dødning var vistnok meget hengiven til drik, for hvert år de bryggede juleøl i Klemmensgård, gik der al tid fald på det, enten gik bunden af karret eller tappen af tønden, eller båndene sprang, og øllet spildtes, og det fik dødningen skyld for. Men den er gravet op, og siden den tid har de...
Jakob Mogensen han tjente som øgbæls i Søndergård i Jerup. Det er Jakob Mogensens bedstefader her lige norden for i Drengensgård. Han red ned til havet om aftenen med øgene og skulde sætte dem på måjen (maden). Så lagde han sig, for han vilde flytte dem en gang, inden han gik hjem - på StorePold i en slæjj, og der falder han i søvn. Hvor længe han sov,...
Sønnens kone i Krageskov var så overtroisk, at når der kom fremmede, stod kun altid henne ved kjokkendøren med ryggen ind i stuen og råbte til dem: »Vend ryggen til, a kan se dig der først.« Det har hun sagt til mig, og når vi vendte os, var det først hun vendte sig om. Efter at hun først havde seet de fremmede på ryggen, var hun en meget gjæstfri kone....
