En pige bolder ej gjærne et pigebarn over dåben. Man tror, at hun des lettere skal kunne komme for skade. H. Br.
På en bondes mark lå en høj, hvori der boede en bjærgmand. Bonden skulde have et barn i kirke .... Hans datter gik så til højen og blev indladt af bjærgmanden. Hun bad ham komme den bestemte dag for at stå fadder til barnet. Han spurgte hende, om der blev trommespil. Ja, det mente hun nok. "Så tør jeg ikke komme." ...... Jens Nielsen, Ringkjøbing.
Drengen beder bjærgmand til fadder. Havde taget en posefuld sten med og sagde, at Vorherre havde givet ham den fuld af penge. Gav ham en halv tøndesæk fuld. Nik. Christensen.
Henne ved Sale der var en bjærgmand. Så skulde en mand tæt ved have barn i kirke og bød også bjærgmanden. Han spurgte, om Vorherre og sant Peder skulde med. "Ja, så kommer a ikke, for a var ude den anden dag, og da smed han en trommestik fra sig og slog mit ene ben i stykker. Men a skal nok give dig faddergave alligevel," og så gav han en hel pose fuld...
Barsel. Er det en pige, er der kun én, der er henne med det og tillige holder det, Er det en dreng, så holder en mand eller karl det. Foruden den, der holder det, er der 4, altså ialt 5 faddere. De 4, sem ikke holder barnet, kaldes stånfarrerer, der gjærne er ugifte, to af hver slags Agerskov. K. J. Lyngbys saml.
Når en mand første gang er ude at byde gudmoder og faddere, siges der, at han er ude at ryste fjerene af sig. Samsø. Mikkel Sørensen.
En kvinde må ikke, før hun bar holdt sin kirkegang, gå over vej eller sti eller fremmed dørtærskel. J. M.
I nærheden af Ribe kaldes enhver af de kvinder, der er faddere ved barnedåb, for gudmoder, og enhver af mandfolkene for gudfader. Anden steds kaldes kun den, der bærer barnet, for gudmoder, og det har ingen gudfader.
Somme steder er det skik, når et barn er i kirke, at de binder et klæde om livet på barnet, og så lægger fadderne penge i klædet, når de går ned fra ofringen. Andre steder giver de blot et nik ad barnet. Nogle giver ved bryllup et nik ad bruden, når de går ned fra alteret. Middelsom herred. E. T. K.
En frugtsommelig Kone, der står Fadder, skal have to Forklæder på, det ene bundet bagfra, ellers skal hun have en Lybskskilling i Skoene. H. Hansen, Ørridslev, Fyn.
I Grenå landsogn har ligget en gård, Robstrupgården, og man har fundet levninger af murene. Der skal Tordenskjold jævnlig være kommen i besøg. Der har været en vej fra gården over kjæret til Hammelev, og i kirken der skal han have stået fadder til et barn. Syd for Voldby har også ligget en herregård, Borupgård. Voldby.
Pastor Sommer/ddt i Skjolde skal en dag på pra;kestolen have råbt højt til menigheden: Gjorer ikke, som jeg gjører, men gjorer. som jeg siger, for han vidste godt, at folk kjendte hans uhæderlige omgang mod kvindekjønnet. En anden gang fortalte han fra samme sted, at der kun var tre eller fire i hele sognet, der tænkte på ham i slagtetiden. En dag...
Den pige, der om hosten binder det sidste neg op, skal få en gammel én til mand. Søren Hansen.
Katten lærer forst at knurre, Når den begynder at fange mus. Søren Hansen, Skjold.
Om 1ste august, Peders fængsels dag, siges: Regner det pæ den dag. så vil det blive ved i 30 dage efter. Søren Hansen, Skjold.
På Gjertruds- og Bendiks dag siges: Gjertrud og Bennd vil rost dje ennd (så får vi ondt vejr), s. Hansen, Skjold.
da.etk.JAT_01_0_00701
Læg mærke til vinden på første tamperdag, for sådan vil vinden blive det første fjerdingår efter. Andre siger: Hvad hjørne vinden er i på tredje tamperdag, vil vi for det meste beholde den i det fjerdingår. Søren Hansen, Skj.
Gregorius dag får alt det liv, der ligger i dvale. Søren Hansen.
da.etk.JAT_01_0_00683
Dersom det fryser på de 40 ridderes dag (9; marts) sa vil vi få at se, at det fryser 40 dage efter. Dersom det så fryser på den sidste af de 40 dage. sa vil det fryse sådan af nu- i i 40 dage til. Søren Hansen, Skj.
