Der var en hr. Pind, som havde lovet sig hen til den Slemme. Han havde mange sønner rundt omkring på store gårde: Krannestrup, Tiistrup o. s. v., og en datter var gift med en greve. Men da kom den tid, der var bestemt imellem ham og Gamle-Erik. Så gik det sådan med snakken, at han havde balberet sig vel hårdt, og det dode han af. Nu skulde han begraves,...
På Krajbjærg mark har ligget en kirke, der kaldtes Dråby kirke. Der prækede Todbjærg præst. En dag han kom til Balleshbj, da ringede det. Så siger han til kusken: »Nu ringer Dråby dromm, Gud lad mig ej for sildig komm.« Da de så kom der, stod herremanden oppe for alteret med dragen dolk, og præsten skulde jo derop. Da kan så kom, stak han ham ihjel på...
Da Krogsbæk kirke imellem Karlby og Skjørring blev bygget, var de enige om, at den skulde have ligget i en af byerne, men alt det, de stillede op cm dagen, blev revet ned om natten. Så blev de enige om at spænde et par stude for en stenslæbe og lægge en sten på, og så lade dem råde dem selv. Hvor de så lå om morgenen, skulde kirken bygges. Det var i...
Der, hvor Sofie Amaliegårds teglværk ligger, var en gang en stor mose, som kaldtes Kjelds mose. Den havde ikke ord for at være god at komme over om natten mellem 11 og 1. Der stod til almindelighed et lys og brændte der, men så 1828 var der en skikkelig dreng, der stak ild på mosen, og den brændte i 3 samfulde år uden at være slukket. Så blev mosen...
Min plejemoder var barnefødt i Vinterslev, og hun fortalte, at hun havde set en lille pige ude i skoven af storrelse som hende selv. Hun tykte, det lignede en pige, hun kjendte, og så råbte hun: «Bi lidt, Grete, a vil snakke med dig.» Men det kunde være det samme, hvordan hun løb omkring, den anden pige vendte bestandig forsiden til hende, men hun svarte...
Imellem Nibe og Logstor boede en bondemand, der var i med eu bjærgmand, som boede oppe i en høj. Bonden var fattig, og bjærgmanden rig. Bonden havde mange børn - det var nu det tolvte, der lige var født men bjærgmanden havde ingen. Som nu bonden gær en dag og piøjer og har en lille dreng på seks år til at gjenne på hestene, så siger han imellem stunder,...
Dagen for juleaften da gik min kone til Bygballe, der havde været bud efter hende, hun skulde ned og have noget til jul, og da hun kom forbi Bastrup høj, da stod der et højt kvindfolk i et grønt skjørt og grønne bindærmer og rødt liv og hvidt forklæde, og skjorterne var meget korte. Hvordan hun gik og kom for hende, så vendte hun bestandig front mod...
En pige bolder ej gjærne et pigebarn over dåben. Man tror, at hun des lettere skal kunne komme for skade. H. Br.
På en bondes mark lå en høj, hvori der boede en bjærgmand. Bonden skulde have et barn i kirke .... Hans datter gik så til højen og blev indladt af bjærgmanden. Hun bad ham komme den bestemte dag for at stå fadder til barnet. Han spurgte hende, om der blev trommespil. Ja, det mente hun nok. "Så tør jeg ikke komme." ...... Jens Nielsen, Ringkjøbing.
Drengen beder bjærgmand til fadder. Havde taget en posefuld sten med og sagde, at Vorherre havde givet ham den fuld af penge. Gav ham en halv tøndesæk fuld. Nik. Christensen.
Henne ved Sale der var en bjærgmand. Så skulde en mand tæt ved have barn i kirke og bød også bjærgmanden. Han spurgte, om Vorherre og sant Peder skulde med. "Ja, så kommer a ikke, for a var ude den anden dag, og da smed han en trommestik fra sig og slog mit ene ben i stykker. Men a skal nok give dig faddergave alligevel," og så gav han en hel pose fuld...
Barsel. Er det en pige, er der kun én, der er henne med det og tillige holder det, Er det en dreng, så holder en mand eller karl det. Foruden den, der holder det, er der 4, altså ialt 5 faddere. De 4, sem ikke holder barnet, kaldes stånfarrerer, der gjærne er ugifte, to af hver slags Agerskov. K. J. Lyngbys saml.
Når en mand første gang er ude at byde gudmoder og faddere, siges der, at han er ude at ryste fjerene af sig. Samsø. Mikkel Sørensen.
En kvinde må ikke, før hun bar holdt sin kirkegang, gå over vej eller sti eller fremmed dørtærskel. J. M.
I nærheden af Ribe kaldes enhver af de kvinder, der er faddere ved barnedåb, for gudmoder, og enhver af mandfolkene for gudfader. Anden steds kaldes kun den, der bærer barnet, for gudmoder, og det har ingen gudfader.
Somme steder er det skik, når et barn er i kirke, at de binder et klæde om livet på barnet, og så lægger fadderne penge i klædet, når de går ned fra ofringen. Andre steder giver de blot et nik ad barnet. Nogle giver ved bryllup et nik ad bruden, når de går ned fra alteret. Middelsom herred. E. T. K.
En frugtsommelig Kone, der står Fadder, skal have to Forklæder på, det ene bundet bagfra, ellers skal hun have en Lybskskilling i Skoene. H. Hansen, Ørridslev, Fyn.
I Grenå landsogn har ligget en gård, Robstrupgården, og man har fundet levninger af murene. Der skal Tordenskjold jævnlig være kommen i besøg. Der har været en vej fra gården over kjæret til Hammelev, og i kirken der skal han have stået fadder til et barn. Syd for Voldby har også ligget en herregård, Borupgård. Voldby.
Når hornene skal blive rige, må de bave en sølvskilling på sig deres dåbsdag til kirken. Jørg. H.
Rakkeren i Odense har store privilegier. Når hans kone skal i barselseng, så lader han magistraten det vide, som sender ham en jordemoder, og når barnet skal døbes, så lader han igjen magistraten det vide, som da står fadder, og deres hustruer bærer barnet. Jeg har kjendt en borgmesters hustru, som, når hun kom tilbage, kastede strags sine handsker bort,...
da.etk.JAH_05_0_00604
