Ved barnedåb bærer faderen barnet ud på vognen til gudmoderen, som sidder på vognen og tager imod det, og når de kommer hjem, skal han også bære det ind igjen. Når barnet så kom i vuggen, gik karlfolkene, der var budne til gilde, ind og ofrede på brystet af det, dernæst ofrede de to kvindfolk, der var faddere. Somme ofrede en rigsdaler, og somme to. Nu...
En pige bolder ej gjærne et pigebarn over dåben. Man tror, at hun des lettere skal kunne komme for skade. H. Br.
På en bondes mark lå en høj, hvori der boede en bjærgmand. Bonden skulde have et barn i kirke .... Hans datter gik så til højen og blev indladt af bjærgmanden. Hun bad ham komme den bestemte dag for at stå fadder til barnet. Han spurgte hende, om der blev trommespil. Ja, det mente hun nok. "Så tør jeg ikke komme." ...... Jens Nielsen, Ringkjøbing.
En anden fortæller, at da Brøndum stak ham, sagde præsten højt henvendt til menigheden: Kan I nu se, han stikker mig. Men Brondum svarede: Det er ikke sandt, han lyver! Brondum sagde også, at det var det rene pølevand, præsten gav dem, når de var til alters. Pastor Tørslev stod en dag på prækestolen og så ud ad vinduet, slog hænderne ud og sagde:...
Et sted i Vesteregnen havde de fået en ny præst. Han vilde hen at besøge skolen en dag, men der var ikke en sjæl til stede. Han går så ind i stuen, hvor der sad en pige og syede. Præsten spørger: Hvor er læreren?1' Det véd a ikke, er han ikke i skolen?'' Nej". Ja, så er de alle sammen ude at grave kartofler op," svarede hun. Kommer han ikke...
Når de fik kisten læsset på ligvognen, sattes et par neg ned ved kistens sider, at den kunde stå fast. Når de så kom til kirken, tog de lige en lok ud af hvert neg og smed på jorden, de gik til hver sin side af vognen og gjorde det. Det var, for at liget ikke skulde ga igjen. Kristen Rasmussen, Favsing.
Når det blev hen på natten ved bryllup, skulde musikanteren blæse i klarinetten til tegn på, at folkene skulde have en blæsedram, og imens gik der da en tallerken om til musikanterne. Mændene prøvede efter givet tegn på at sætte en lue på brudgommen (og konerne på pigen), men de andre karle vilde forhindre det. Under dette var dandsen jo hørt op. Når...
Konernes vejr begyndte 1ste februar. Var det godt vejr en dag, kom konerne med deres solhatte på og priste sommer, hen til den kone, der havde vejr. og gjorde hende et besøg. Var det derimod dårligt vejr, kom de i store kapper og med en 2, 3 klæder om hovedet, ja, nogle havde tre kapper om dem, kort sagt, alt det klæder, de kunde få byndslet om dem. Når...
Mændene havde fælleder, som de lejede hen, og det fik de ikke andet for end brændevin. Husmændene gav en pot brændevin for at få en ko græsset. Alt det brændevin drak de til mikkelsdagsgildet, som holdtes hos oldermanden, og så spiste de dem noget ost og brød til. Ved det samme gilde fik hjorden hans løn. Kristen Rasmussen, Favsing.
Kjørmisgildet gik på omgang, og til det kom blot mænd og koner med. Der blev de beværtede med en forfærdelig tyk meldmad med hakket kjod på. Kunde de ikke spise den, så puttede de den i lommen. Kristen Rasmussen, Favsing.
Byhyrden gik nytårsdag omkring i byen til hver gård, og nærenstid han kom udenfor vinduerne, blæste han i sit horn. Så blev han og hans kone bedt ind (?) og de blev beværtede med mad og drikke. Dernæst fik de en julekage, et lys, et stykke flæsk og et bitte fårelår i hver gård. De fik også et par dramme hvert sted. Han drak hans, men konen havde en...
Når en mand blev borte fra viet, så blev der skåret en skure i tællen. Hver mand havde sin tæW; sådan kaldtes en flad pind med mandens navn på. Når oldermanden gik ud og slog på trommen, havde han hele det knippe tæller med. Kristen Rasmussen, Favsing.
Trommen var hos oldermanden, og den blev flyttet ved kjørmisgildet Anden-kjørmisdag. Med trommen fulgte altid en krukke eller potte med terigels (lavet af teriak) i. Det var i regelen en af deher Vorup-gryder. Der stod en ske eller pind i den, som var flad forneden, og den tog de jo det op med, der var i krukken. Det var noget, køerne skulde have ind,...
Her i Favsing sad de og spillede kort i en gård, hvor manden hed Gert. Jens Knudsen og Søren Frihjærg var med. Så kom der én ind og sagde, at der stod en sort hund her ude og sprang op ad væggene, og nu skulde de holde op. De blev så forskrækkede, at de holdt op med kortspillet og gik hjem. Kristen Rasmussen, Favsing.
da.etk.DS_06_0_00458
Der var en port for Sønderbro ved Randers, og i den port var et hul, som hunden færdes igjennem. Det hul kunde aldrig være lukket. Så havde en karl en gang hængt et sølvsignet for hullet, og nu kunde hunden ikke komme igjennem, og så stod den der. Karlen måtte op af hans seng og hen at tage signetet væk. Han mærkede ikke andet, end at den slog en lab op...
Per Holbæk, der boede her i byen, kom en nat kjørende fra Gammel-Estrup kro og gjennem Lille-Tved. Da kom den krandsede hund til ham, men han blev kjed af at have det følgeskab og slog hans kjæp efter hunden. I stedet for at ramme hunden, fløj den tilbage og ramte ham i panden. Han kom den samme aften ind til min faders, og han sagde til ham: "Hvad,...
En frue på Essenbækgård gik igjen. Så kommer hun til røgteren, der var ved at røgte ind, og siger til ham, at der skulde stå sådan et stort slag på gården i aften; men havde det ikke været ham, den sortmusset hund, der kom over Sønderbro, så skulde hun nok have tumlet dem. Der kom nemlig seks præster den aften og skulde mane hende, og de havde alle seks...
Der var en bjærgmand på Helligbjarg på Gammel-Estrup mark, og der var en anden på Fløjstrup kirkebakke. Der kom dem noget imellem, og de slog så sten efter hinanden. Den ene sten faldt på Gammel-Estrup mark, og der var mærker af hans fem fingre. kristen rasmussen, favsing.
Drengen beder bjærgmand til fadder. Havde taget en posefuld sten med og sagde, at Vorherre havde givet ham den fuld af penge. Gav ham en halv tøndesæk fuld. Nik. Christensen.
Henne ved Sale der var en bjærgmand. Så skulde en mand tæt ved have barn i kirke og bød også bjærgmanden. Han spurgte, om Vorherre og sant Peder skulde med. "Ja, så kommer a ikke, for a var ude den anden dag, og da smed han en trommestik fra sig og slog mit ene ben i stykker. Men a skal nok give dig faddergave alligevel," og så gav han en hel pose fuld...
