Der var barselgilde her ude i Randbøl, og min gamle bedstefader var fadder. Han havde fået temmelig meget til frokost, lagde armene ned på stolen og sov under prækenen. Det var, lav Svejstrup var præst der. Han prækede meget om trækfugle og lignede Vorherre med en trækfugl, idet han vilde trække folk til sig. I det samme slog han hårdt ned i prækestolen...
Fra gammel tid var Grindsted meget ringere end nu, sognet var usselt og ubeboet, og de havde ingen heste. En dag kjorte sognefogden med sine stude til Vejle, og da han nu kommer til skjellet imellem Grindsted og Billum, da ligger der et fruentimmer i vejgroben og er sygt, hun skulde fode. Det var jo en af deher natmændsfolk, hendes mand var gået fra...
Den gamle vej fra Bredsten og ad Ødsted gik ned ad Hvolbusk og var helt stejl. Der skal en ridende kræmmer, som færdedes med en del penge, være kommen en aftenstund og så bleven plyndet og dræbt. Den samme nat færdedes en kone her af sognet der ad, og hun hørte, der var aliarm og myrderi, men så blev hun ræd og gik helt uden om, og så véd en jo ikke...
En præstegård la tæt ved kirken, og præsten havde den skik hver aften ved solens nedgang at gå op i kirken og knæle ned for alteret og bede om hans synders forladelse. Men han var en gruelig kniber overfor hans folk med hensyn til foden, hans kone derimod var ikke sådan. Alle tjenestefolkene rejste for det så nær som drengen, og der kom nye folk. De kom...
Niels Kjelst nede ved Varde var en stærk mand, min fader kjendte ham godt. Han gjorde hove til Nørholm. Så en dag det var regnvejr, og de kjørte møg, kom Rosenørn ud til ham: Hør, Niels, jeg synes, hans heste bliver så simple nu." Ja-a, det kan gjærne være." Kan de nu trække mog her af det moddinghul?" Ja. kan de ikke, så kan a selv". Nej, det...
Manden på Engelsholm tilvendte sig en eng på en uretfærdig måde. Engen var solgt, og manden, der havde kjøbt den, skulde møde med pengene bestemt klokken 12. Men herremanden havde fortrudt handelen, og så vred han tårnuhret, så det ikke passede tiden, og da pengene nu kom for sent, gik handelen tilbage. Manden sagde så, at det uhr skulde aldrig senere...
da.etk.JAH_02_0_00247
Ude på Lirne mark boede Søren Jakobsen, der var en stærk mand til redelighed. Han gjorde hove til Engelsholm. En dag var det regnvejr, og da skulde han feje i gården. Lav han nu gik og fejede, kom ejeren gående. Det var en Nordmand, og han blev så vindrendes gal og fløj hen på ham, og så han ind ad gangen efter hundepisken, og han kommer og hærper løs...
To naboer i Kjærbølling lå klods ind på hinanden. Den ene hed Iver Bentsen, og den anden Gregers Jensen. Deres marker gik sammen, og om aftenen silde satte de deres heste til nat og gik så på hrokjagt. En aften kom Iver Bentsen op på marken og satte hans heste, og da han så over til naboens agre, var hans heste sat, og han fik en skikkelse at se, der...
Der var rovere i Grundet skov, og de havde klokker Spændt over vejen. En aften traf der at komme sådan en kjøn pige ad vejen, og hende vilde de gjærne have. Hun bad dem mindelig om at lade hende gå igjen, og hun kom endelig af sted, men måtte bekræfte med ed, at hun aldrig vilde åbenbare dem. Det havde vakt opsigt med de rovere i egnen, og folk vilde...
I gammel tid var der også småkonger her omkring. Så var et par af dem blevne vrede på hinanden, og den ene måtte flygte fra sit hjem ved nattetider med mandskab og penge, flan kjørte i en karet, og da der i de tider hverken var veje eller noget, tog de fejl og kjørte ned ad det stejle spring, der er lige oven for Vingsted møUesø. Der blev de, for den sø...
Her i sognet skal vi have et stykke jord imellem HoæJe og Varde, men det er gået hen af sig selv. Vi skal også have et stykke oppe ved Ollerup, men der er blot gisninger om det, ingen kan påpege det til sikkerhed. Det er vel faddergaver oprindelig. hans jørcensen, bræsten.
da.etk.DS_03_0_01486
Vi har et lille stykke jord heroppe ved landevejen nordost for Bræsten kirke, der er skjænket fra Randbøl sogn som faddergave. Det er kirkejord, lige to agre, og han der har det, svarer afgift af det til Randbøl kirke. hans jørgensen, bræsten.
da.etk.DS_03_0_01479
Der skulde bygges en ny kirke sønderpå. Men bygmesteren forakkorderede sig. Så kom han til en mand i en grå kjole, og han lovede at opføre kirken, hvis bygmesteren vilde give ham hans mindste barn. Så gik det rask med arbejdet. Konen gik en dag ude og flyttede kreaturerne, og da græd det nede i højen. "Ti du kun stille, sønlille", sagde det, "nu kommer...
Flere gange har de prøvet på at ville flytte både pædikestol og altertavle fra den gamle kirke i Vejle og til den ny. Der var tre rige kjøbmænd der nede, den ene var så rig, at han havde tre skibe i søen, og de tog dem på at flytte begge dele, men det kunde ikke blive til noget. De gik agter ud alle tre, et skib forgik for dem efter det andet, og de...
En general Lichtenberg, der boede i Horsens, kunde kjøre på hans eget lige ned til Varde. Han skal have bygget Norup kirke, og hans kone Bræsten, og de måtte ikke se hinandens tegning eller arbejde, inden det var færdigt. Kirkerne ligner dog hinanden meget. hans jørgensen, bræsten.
En pige bolder ej gjærne et pigebarn over dåben. Man tror, at hun des lettere skal kunne komme for skade. H. Br.
På en bondes mark lå en høj, hvori der boede en bjærgmand. Bonden skulde have et barn i kirke .... Hans datter gik så til højen og blev indladt af bjærgmanden. Hun bad ham komme den bestemte dag for at stå fadder til barnet. Han spurgte hende, om der blev trommespil. Ja, det mente hun nok. "Så tør jeg ikke komme." ...... Jens Nielsen, Ringkjøbing.
Drengen beder bjærgmand til fadder. Havde taget en posefuld sten med og sagde, at Vorherre havde givet ham den fuld af penge. Gav ham en halv tøndesæk fuld. Nik. Christensen.
Henne ved Sale der var en bjærgmand. Så skulde en mand tæt ved have barn i kirke og bød også bjærgmanden. Han spurgte, om Vorherre og sant Peder skulde med. "Ja, så kommer a ikke, for a var ude den anden dag, og da smed han en trommestik fra sig og slog mit ene ben i stykker. Men a skal nok give dig faddergave alligevel," og så gav han en hel pose fuld...
Barsel. Er det en pige, er der kun én, der er henne med det og tillige holder det, Er det en dreng, så holder en mand eller karl det. Foruden den, der holder det, er der 4, altså ialt 5 faddere. De 4, sem ikke holder barnet, kaldes stånfarrerer, der gjærne er ugifte, to af hver slags Agerskov. K. J. Lyngbys saml.
