Niels Vesterheden i Volstrup sogn han havde ladet sig døbe i en smedje og havde en stud til fadder, og hvor han var, og når han pløjede, var der en hund med ham. Nu kom han en nat ind i karlekammeret i præstegården, og så var hele nuset i den gloende ild, sådan synte det da for dem. Karlene kom op på ryggen af hverandre og fik ham dreven ud. Så rendte...
En pige bolder ej gjærne et pigebarn over dåben. Man tror, at hun des lettere skal kunne komme for skade. H. Br.
På en bondes mark lå en høj, hvori der boede en bjærgmand. Bonden skulde have et barn i kirke .... Hans datter gik så til højen og blev indladt af bjærgmanden. Hun bad ham komme den bestemte dag for at stå fadder til barnet. Han spurgte hende, om der blev trommespil. Ja, det mente hun nok. "Så tør jeg ikke komme." ...... Jens Nielsen, Ringkjøbing.
Drengen beder bjærgmand til fadder. Havde taget en posefuld sten med og sagde, at Vorherre havde givet ham den fuld af penge. Gav ham en halv tøndesæk fuld. Nik. Christensen.
Henne ved Sale der var en bjærgmand. Så skulde en mand tæt ved have barn i kirke og bød også bjærgmanden. Han spurgte, om Vorherre og sant Peder skulde med. "Ja, så kommer a ikke, for a var ude den anden dag, og da smed han en trommestik fra sig og slog mit ene ben i stykker. Men a skal nok give dig faddergave alligevel," og så gav han en hel pose fuld...
Barsel. Er det en pige, er der kun én, der er henne med det og tillige holder det, Er det en dreng, så holder en mand eller karl det. Foruden den, der holder det, er der 4, altså ialt 5 faddere. De 4, sem ikke holder barnet, kaldes stånfarrerer, der gjærne er ugifte, to af hver slags Agerskov. K. J. Lyngbys saml.
Når en mand første gang er ude at byde gudmoder og faddere, siges der, at han er ude at ryste fjerene af sig. Samsø. Mikkel Sørensen.
En kvinde må ikke, før hun bar holdt sin kirkegang, gå over vej eller sti eller fremmed dørtærskel. J. M.
I nærheden af Ribe kaldes enhver af de kvinder, der er faddere ved barnedåb, for gudmoder, og enhver af mandfolkene for gudfader. Anden steds kaldes kun den, der bærer barnet, for gudmoder, og det har ingen gudfader.
Somme steder er det skik, når et barn er i kirke, at de binder et klæde om livet på barnet, og så lægger fadderne penge i klædet, når de går ned fra ofringen. Andre steder giver de blot et nik ad barnet. Nogle giver ved bryllup et nik ad bruden, når de går ned fra alteret. Middelsom herred. E. T. K.
En frugtsommelig Kone, der står Fadder, skal have to Forklæder på, det ene bundet bagfra, ellers skal hun have en Lybskskilling i Skoene. H. Hansen, Ørridslev, Fyn.
I Grenå landsogn har ligget en gård, Robstrupgården, og man har fundet levninger af murene. Der skal Tordenskjold jævnlig være kommen i besøg. Der har været en vej fra gården over kjæret til Hammelev, og i kirken der skal han have stået fadder til et barn. Syd for Voldby har også ligget en herregård, Borupgård. Voldby.
Her i Vendsyssel er både solen og månen hunkjøn, men på Fyen er solen hun, og månen han. Mani han stor åp. Gårdmand J. Andreassen, Ø.-Brønderslev.
da.etk.JAT_06_0_00786
Steffens morgen rejste folk sig i almindelighed kl. tre, fire for at komme op og gjøre spektakel, stoppe skorstenen for pigerne, så det kom til at røge, fjæle folks sager, kaste mog op for dørene O. S. v. Isak Svendsen, Ø.-Br.
Min faders gaiumelfader boede i et sted i V.-Brønderslev, de kalder Bogen. Så kom der bud til Nipstrup, at de skulde sende en mand i kongeng tjeneste, og så blev Svend Bogen ordret til at skulle mode. Nu var han soldat i otte år, og i den tid sad konen og krottede ved det der hjemme. Siden manden kom hjem igjen, så blev der en gang bojet til hove, at de...
Den svenske konge var en lille bitte mand og boede et sted henne ved Frederikshavn. En gang slog de væddes med ham på Hjørring apothek om halvtredje hundrede daler, at han skulde rende omkap med posten til Frederikshavns apothek og så tilbage igjen, og posten skulde endda have lov til at skifte heste i 111 kro. Men så gjorde de ham endda det spil i...
Jens Mørk i Aså tog en Båd og sejlede ud ad Havet på Stensnæse, og der druknede han sig. Da han nu var bleven henne, og de savnede om ham, stod Naboens Karl i Stalddøren og så ham komme. Hans Kone havde været ude at hente Linned ind, som var hængt til Tørre, og så følges han med hende ind i Huset. Det ser Karlen, for Stalden lå lige oven for Huset, og så...
De vestlige Sogne Tise, Vrensted og Tolstnip skulde for at komme til Ålborg helt om ad Jerslev Broer (der var nemlig to), en halv Mil sydøst for 0.-Brønderslev. Der var nemlig så stor en Lavning, at man ikke anden Steds kunde komme over. Folk drog norden om V.-Brønderslev og så over til den gamle Kongevej der ved Pukkelhuset. Derfra går så Vejen i...
Mens a var i Lære på Fødselsstiftelsen i Kjøbenhavn, hørte de en sen Aften en Rost nede fra det store Kjøkken, der sagde: »Der er Ildlos, De véd vel ikke af.« Folk så' nu efter, men der var intet at opdage. De Kvinder, der var i Lære, fik nu deres Tøj derfra, for de var bange, at Huset skulde brænde og de miste, hvad de havde. Efter et halvt Års Tid, da...
Mens a var Jordemoder i Dronninglund, skulde a en Tur til Aså. Den Gang vi kom ad Vejen ned forbi Skjelgården, da så' a et Lys på det overste af Skjellets Lade, og det trillede ned på Siden af Taget og blev ved at trille hen ved Siden af, hvor vi kjørte, men i nogen Afstand. Sådan blev det ved hele Tiden, til vi kom til Aså. Så rejste det ud i Havet, og...
da.etk.DSnr_02_J_00061
